Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: Danny Westh efter 14 April , 2008, 22:28
-
Det er nu lidt sjovt med den tråd her... Nogen af dem der mener at kyllinger skal aflives hvis de ikke kan klare sig i hønsegården, eller hvis de ikke selv kommer ud af ægget, sidder her og hepper på Helen og hendes ihærdige indsats for hendes "ikke normale" hunde hvalp.
Jeg skal ikke gøre mig til dommer og sige hvad der er rigtigt og forkert men det er da sjovt som nogen ser så forskelligt på dyr fra race til race.
Ps. det var måske mere rigtigt at oprette en ny tråd men det gjorde jeg altså ikke :)
Danny
Denne besked kom af denne tråd: http://fjerkrae.dk/prod/index.php/topic,1013.0.html
Jeg har delt tråden, så Helens hvalpetråd holdes fri.
/ Susanne
-
jeg kan give dig ret danny mhv jesper
-
Det er nu lidt sjovt med den tråd her... Nogen af dem der mener at kyllinger skal aflives hvis de ikke kan klare sig i hønsegården, eller hvis de ikke selv kommer ud af ægget, sidder her og hepper på Helen og hendes ihærdige indsats for hendes "ikke normale" hunde hvalp.
Jeg skal ikke gøre mig til dommer og sige hvad der er rigtigt og forkert men det er da sjovt som nogen ser så forskelligt på dyr fra race til race.
Ps. det var måske mere rigtigt at oprette en ny tråd men det gjorde jeg altså ikke :)
Danny
Jeg kan godt forstå dig Danny.
Mit synspunkt er da afgjort at Helen skal redde sin hvalp.
Havde det været en kylling, så skulle den aflives.
??? vil nogen sikkert tænke. Og ja hvorfor mener jeg det?
Jeg er af den holdning at en hund kan være en god ven i mange år, uden at videregive evt. dårlige egenskaber. Mange vælger at sælge en hvalp med lukket bog, netop grundet mulige skavanker eller sygdomme (både synlige og skjulte).
Og ja en høne jo også leve i mange år uden at få afkom! Men hvor mange har en høne boende i 5 år uden at den får kyllinger? Hvem husker at lige netop denne høne var lige denne her kylling?
Mærker man kyllingen og husker at slagte den, så fint nok med mig.
I sidste ende handler det om opdrætterens ansvarlighed over for sin race. Også på sigt. Og det gælder begge dyrearter.
Kald mig endelig dobbeltmoralsk, det er ikke første gang ;) Men jeg mener det - muligvis kan jeg bare ikke udtrykke mig på skrift, så jeg kan formidle det rigtigt.
-
jamen jeg kan da også sagtens se det dobbeltmoralske i det her, men igen, så er der forskel på en kylling du kan producere i massevis og så en hundehvalp af en race der ikke producere hvalpe i massevis.
Jade er unik og hendes hvalpe er pt de eneste der fødes i DK i den sorte farve. Familien der stod til at skulle købe denne hvalp har søgt i mange år og var kisteglade da jeg ringede og sagde nu var det dem der stod for tur til en lille sort petit hvalp. Nu trækker jeg så igen hvalpen væk fra dem, da jeg ikke vil sælge en hvalp med en fysisk skavank.
Jeg har prøvet at "redde" kyllinger da mine børn var små og havde deres egne høns. Min datter havde sorte bantam og udstillede dem. Et år havde hun sat en stamme med en 95 høne og 94 hane, og det mente hun skulle give de bedste og flotteste kyllinger. Hun var 15 år på det tidspunkt :). Der kom meget fine kyllinger ud af det, men også en lille spirrevip, der afgjort har haft et ekstra dværggen, den var bare lille bitte, og den ville hun have jeg skulle redde, det kunne jeg ikke, men for hendes skyld så forsøgte jeg altså. Havde det været mig selv, var den blevet aflivet med det samme, men jeg mente Sussi selv skulle træffe den afgørelse, og det gjorde hun så, da hun så den ikke trives.
Jeg er ret sikker på at havde det været en skruk havde den selv skubbet kyllingen ud af reden, og var Jades hvalp udenfor rækkevidde hvade hun også selv skubbet den væk.
-
Hvis det er dobbeltmoralsk så er det fint med mig, jeg ville også gøre alt for at redde en lille hvalp, ja også en kat, de dyr giver en så megen kærlighed. Jeg skelner nok mellem dyr jeg spiser, og dyr jeg kan have på skødet, og jeg tror mange landmænd har det ligeså. ;D
-
Ja - som Berit skriver, så mener jeg også det er en skelnen mellem "produktionsdyr" og kæledyr. Går vi ikke allesammen meget længere i vores bestræbelser på at "redde" vort kæledyr end den kommende "ribbenssteg"? - også med hensyn til hvordan de har det under opvækst m.v. - så jo, dobbeltmoralsk er det, og det er jo egentlig et dilemma man er i. Jeg vil da gerne have ribbensteg, men render gladeligt til dyrlæge, når en af vore katte er syge - det ville jeg nok ikke gøre i samme grad, hvis det var "ribbensstegen".
Der er jo desværre nogen som holder kæledyr som produktionsdyr :(- d.v.s. hundehvalpe i hestebokse, katte i små skure på græsmark (indhegnet) - jeg tror at de personer opfatter kæledyr som produktionsdyr, og de er fuldstændig ligeglade med (eller forstår det bare ikke) at kommende ejere af deres "såkaldte kæledyr" kan få adfærdsproblemer med dyr købt hos sådanne personer.
-
Hov lad os lige holde tigene i rette perspektiv...
Nu er det jo sådan med kyllinger, at hvis vi ved at der kan gøres noget for dem, så de får et normalt fornuftigt hønseliv, så lader vi dem leve, men når man på forhånd ved at det er formålsløst, ja så afliver vi dem.
Det er da ikke forskelligt fra at redde en lille hund, men der er stor forskel på behandlingsmulighederne idet, det er mange gange nemmere at hjælpe en pattedyrsunge, end en fugleunge hvor det er ret begrænset.
Og det ikke mindre væsentlige er, at den hvalp Helen forsøger at rede med de til rådighed stående midler, representerer en anseelig værdi, mens den almindelige kylling ikke har den store værdi.
Min svigerfar havde prydfasaner, og der var ind i mellem dyr hvor bare et æg kostede kassen, og der blev også gjort hvad der var muligt, idet der jo ikke sad 15 magen til i rugemaskinen, men muligheden er ikke større hos en prydfasankylling end hos en blandingskylling, det er bare ikke nemt med fugleunger.
Jeg kan ikke se forskellen, på at redde en kylling ud af æget og se om den kan klare sig, eller forsøge at redde en lille hund, jeg synes vi gør hvad vi kan, mulighedderne er bare forskellige.
-
Hvis den hvalp, Helen prøver at redde er med en mindre ganespalte, så kan dyrlægen jo afgøre, om det er noget der kan opereres, det er det sommetider. Og så vil sådan en hund jo få et liv, der ikke adskiller sig fra andre hundes liv. Dog må man så sige, at den skal sterialiseres, da den har en arvelig defekt så, som ikke er ønskværdigt at bringe videre i opdrættet.
Jeg mener, at hos pattedyr skal man netop skelne mellem, om dyret får et liv, som ikke adskiller sig væsentligt, og hos fjerkræ bør man nok ikke have nogen synlige defekter, hvis man vil lade dem vokse op.
Jeg hjalp to kyllinger ud af ægget, og den ene af de kyllinger aflivede jeg igår, da den skrantede, voksede ikke som de andre, og var forkølet, havde iøvrigt et underligt næb, hvor overnæbbet var betydeligt længere end undernæbbet.
Den anden holder samme størrelse som de natur udrugede.
I vores opdræt af katte kan jeg også nemt mærke, at des længere man har arbejdet med opdrættet, des mere påpasselig bliver man også med, hvad der skal leve, og hvad der ikke skal. Ofte giver det kun problemer når man lader noget leve, som retelig burde være aflivet, men det er noget med at vi skal flytte nogle grænser hos os selv, og ofte flyttes disse kun når man selv har oplevet dette.
-
Dobbeltmoral eller ej.
Jeg personligt ville gøre alt hvad der står i min magt for at redde alle dyr der er truet, det være sig en kylling eller som i dette tilfælde en hundehvalp.
Der skal i min verden være meget slemme fødselsesdefekter på dyrene, før jeg afliver, er det håbløst, er jeg desværre nødt til det, der er ingen dyr der skal lide, hverken på grund af egoisme eller profit.
Netop på grund af min holdning til truede dyre arter, er jeg er en af de mange der har adopteret en lille Orangutang ved navn Madsen, han bor i et reservat på Borneo, der bliver styret af en dansk pige ved navn Lone.
-
Ja, det er jo et lidt 'sensitivt' emne - og jeg håber ikke at jeg træder nogen alt for meget over tæerne nu. Så derfor starter jeg lige med at sige at jeg nok er noget mere 'kynisk' end flertallet. Hvis en kylling er 'skvattet', defekt, svagelig eller sådan noget hos mig. Ja, så bliver den altså aflivet. Pågældende hvalp ville også være blevet aflivet hos mig. Det kan godt være at det er en sjælden farve osv, men pågældende hvalp bør jo alligevel aldrig komme i avlen - og derfor er argumenterne med farve og værdi ret ligegyldige.
Jeg synes ikke man kan skelne mellem produktionsdyr og kæledyr i denne sammenhæng; at redde skravlede kæledyr gør lige så lidt godt for deres genpulje, som det gør for produktionsdyrene at redde skravlede produktionsdyr. Men som sagt så er jeg nok meget kynisk og har hele tiden avlsteori omkring indavl, vitalitet, arvbarheder osv osv i baghovedet - det må være en miljøskade man får som husdyrbrugsagronom ;).
mvh
Mette
-
Ganespalte er nu ikke altid arvelig betinget, der er flere familier med et medlem med ganespalte, der siden har fået børn, børnebørn og oldebørn uden. Man ved ikke med sikkerhed hvorfor det opstår, jeg har selv en niece der blev opereret som spæd, og hun er den eneste i vores familie der har haft det. Hendes forældre fik beskeden at det var et virus der havde angebet moren under svangerskabet, og det var den slags små uheld der kunne ske.
Det er alt for tidlig at snakke om videre avl med den lille, jeg kunne aldrig drømme om at sætte den i avl selv, og bliver den så god at den skal sælges bliver det først efter den er sterialiseret. En manglende sutterefleks er heller ikke noget at sende videre, hvis det skulle være arveligt. Men hunden selv kan sagtens blive en dejlig familiehund af den grund, og der er familier der har ventet i årevis på at få en sådan lille sort petit. Ikke alle har midler til at importere dem fra USA eller Finland hvor der pt er 3 sorte petit.
Jeg kan godt forstå dine argumenter MMAndersen, men jeg tror man skal stå i situationen for at vide hvad der er det rette for lige denne her hvalp.
-
Nu har jeg læst hele tråden og man må sige at der er kommet mange gode argumenter fra begge sider.
Jeg vil dog også gerne give min mening til kende.
Jeg er af den helt klare opfattelse at man naturligvis bør hjælpe et hvert dyr i nød, det være sig en kylling, en hund, en hest eller et pindsvin. Med dyr i nød mener jeg faktisk også nyfødte dyr, vi bør ikke blot opgive på forhånd.
Jeg mener dog ikke at man skal være totalt ukritisk og hvis dyret lider skal man ikke lade det lide længere blot for ens samvittigheds skyld.
MEN i tvivls spørgsmål om dyret er levedygtigt(som i den omtalte hundehvalps tilfælde) så mener jeg ikke at man kan stille sig som dommer over om dyret har ret til at leve.
Når dyrlægen kigger på hunden kan han/hun mig bekendt ikke finde årsagen til den lille hunds problemer, den kan jo blot have manglet lidt næring i fostertilstanden.
Det er naturligvis ikke sikkert at det er den lille hunds problem men jeg mener bare at man bør vide hvad problemet er inden man afliver.
Men har hunden, eller et hvert andet dyr, har en arvelig defekt skal den naturligvis ikke benyttes i avl, men med hunde eksempelvis kan hunden jo sagtens få et godt liv uden at skulle bruges i avl.
Det var lige min mening ;)
-
Hej Helen
OK, jeg har godt nok ikke stået i situationen med hundehvalpe helt selv men sammen med en nær veninde gennem mange år (og det er såmænd næsten det samme... :D). Og jo, at min veninde afliver svagelige hvalpe betyder også at hun må sige til nogle på ventelisten at de heller ikke får en hvalp denne gang, da racen hører til dem med 1-2 kuld om året i DK. Men hellere det end at sende en svag hvalp ud i verden.
Mht at stille sig til dommer over om et dyr har ret til at leve eller ej. Tja, i avl af kæledyr er det jo alligevel os der leger gud og bestemmer hvem der skal parres med hvem, så må vi da også tage det ansvar på os at sørge for at sortere defekte individer fra.
Mht vitalitet/livskraft så er det faktisk en af de egenskaber, der har temmelig høj arvbarhed. Dvs. en hvalp med manglende livskraft vil med overvejende sansynlighed give dette videre til sit evt. eget afkom.
En helt anden ting er at jeg som hvalpekøber da bestemt ikke ville være interesseret i at købe sådan en hvalp. Heller ikke selvom den har den helt rigtige farve og evt. er billigere. Men som sagt det er jo bare min holdning og jeg er jo som sagt nok lidt mere kynisk og kritisk end flertallet. At andre ser anderledes på det - og evt. synes at mine holdninger er meget firkantede og grove - det kan jeg sagtens respektere og jeg ønsker da også Helen held og lykke med projektet.
mvh
Mette
-
Hej Helle
Jeg er enig i at en hvalp med manglende livskraft ikke er værd at arbejde med, det er ikke tilfældet her, hun kalder højt og længe når det er tid til sutflasken, og hun kravler selv hen mod sutten. Hun bider hårdt om min finger, og er sprællende i hånden, jeg skal passe på ikke at tabe hende. Kommer hun under sin mor, møver hun sig selv ud igen, og hun er blevet eminent til at kravle under sin søster og vippe hende af en patte for så selv at ligge og babbe på den.
Jeg har talt med hendes kommende familie og bedt dem gå i tænkeboks for hvad de vil. Jeg skal også have undersøgt hvad min sygeforsikring evt dækker, jeg har fuld sygeforsikring på mine hunde, og nu kommer den måske til gavn.
Jeg er i besiddelse af et udpræget Florence Nightingale syndrom, jeg ved det godt selv, har det sådan at sålænge der er et ok liv i udsigt, ja så fortsætter jeg.
For mange år siden fik jeg en hundehvalp med en byldesygdom, hvor mange sagde afliv, men min dyrlæge sagde, plejer og passer du, så skal du kun betale for medicinen, de havde nemlig ikke før prøvet at følge denne sygdom til dørs. Blackie fik et godt langt liv og blev aldrig siden ramt af sygdom.
Det er en sund tråd denne her, og I skal ikke tro at jeg føler mig stødt eller trådt over tæerne fordi I ville vælge anderledes. Det er jo netop vores forskellig indgangsvinkel til en ting som denne, der gør en debat livlig og interessant for andre at læse.
-
Dobbeltmoral er vel hvis man siger noget, og så i det skjulte gør noget andet - det er der vel ikke tale om her ?
Og man vil aflive eller forsøge at redde er netop op til ens egen moral, og vil derfor kunne variere en del !!
Om det drejer sig om hundehvalpe, kyllinger eller noget andet er vel ligegyldigt, det er mere hvilke forhold man kan byde dyret EFTER redningen - en svagelig kylling kan få det fint som kæledyr, men vil måske få det forfærdeligt i flokken !
Glem Disneyfilmene og focuser på, om dyret kan få et godt liv, som netop det dyr det er - gravhunde er ikke beregnet til at leve livet fastspændt på en rulleskøjte, som en af vore ugeblade havde som "solstrålehistorie" engang.
Blot min egen mening - Bent Skaarup Pedersen
-
Jeg synes, man er nødt til at tage med i betragtning, at hunde præges på mennesker og som sådan kan betragte dem som flokken. En hund med små skavanker kan sagtens have et godt liv uden risiko for at blive tyrraniseret eller udstødt af flokken. Det er vist en ret ufarlig påstand, at en del af et godt hønseliv er at være del af en flok artsfæller. De kan ikke få deres sociale behov opfyldt af mennesker, og mon ikke der er ret stor risiko for, at en skravlet kylling kan se frem til et meget hårdt liv blandt benhårde artsfæller...
-
Jeg har på det seneste set en dame fra en dyreorganisation der har optrådt næsten uden tøj, for at stoppe handel med pelsvare, da man mener at der er misbrug af dyr, kun at opdrætte dem for pelsens skyld.
For mig virker det tåbelig og uden mening.
Om man slagter en høne eller et andet dyr og smider skindet/fjerene væk, eller man afliver et dyr for pelsens skyld og bruger kroppen til andet formål hvad jeg tror men gør, ser jeg overhovedet ingen forskeld på. For mig der er opvokset på landet og altid har haft omgang med dyr, virker dette tåbeligt.
Det virker som om nogle der aldrig har haft med dyr at gøre har fundet en smart måde at komme i fjernsynet på
Hvis det så var de forhold dyrene holdes under der var sat i fokus, var der straks mere fornuft i det, også for os der holder dyr og en bredere skarre ville bakke op omkring dette.
For mig er pelsværk et utrolig smukt produkt, som jeg ikke har noget imod, når blot dyrene på forhånd er behandlet ordentlig og aflivet humant.
På et tidspunkt havde jeg en del kaniner og slagtede overskuds dyrene. Min svigerinde var meget fortørnet over at de blev slagtet og mente at jeg bare skulle lukke dem ud i det fri.
Mine dyr gik altid tørt og godt og blev fodret hver dag med frisk vand og fodder, modsat mange kaniner der havner hos børne familer, og hvor pasninge er noget man lige gør når der er tid til dette. Dette er for mig ikke en måde at holde dyr på.
Jeg ser heller ikke noget problem i at slagte og spise Kaniner og fjerkræ der har haft et godt og aktivt liv, sådan er naturen, som vi er en del af.
-
Bjarne du sagde, for mig, nogle meget rigtige ord: "for mig der er opvokset på landet".
Jeg tror der ligger meget i vores individuelle opvækst og så vores syn på dyr.
-
Bjarne du sagde, for mig, nogle meget rigtige ord: "for mig der er opvokset på landet".
Jeg tror der ligger meget i vores individuelle opvækst og så vores syn på dyr.
Vil du ikke give mig ret i at det primære er ikke om man bruger skind kød eller ben for den sags skyld af et dyr,og at det primære er at dyret har haft det godt og aflives og evt. transporteres på en human måde, der tilgodeser dyret ve og vel
-
Helt sikkert Bjarne.
For mig skal et dyr have det godt i sin levetid. Det skal slagtes med hensyntagen til dyreart osv. Det er det primære.
-
Vil du ikke give mig ret i at det primære er ikke om man bruger skind kød eller ben for den sags skyld af et dyr,og at det primære er at dyret har haft det godt og aflives og evt. transporteres på en human måde, der tilgodeser dyret ve og vel
Hej Bjarne
Enig i det meste af det, du skriver, men jeg synes, der er meget stor forskel på, om man bruger dyrene til ren luksus eller til føde. Af samme grund som det må gøre en forskel, om man bruger forsøgsdyr til forskning i sygdomme eller til afprøvning af kosmetik.
Noget andet er, at pelsdyrene netop ikke har et ordentligt liv. Og de får det sikkert aldrig, hvis det skal kunne betale sig. Der er tale om intelligente rovdyr med stort behov for adspredelse, og som i fangenskab har meget store pladskrav.
-
Jeg synes bestemt ikke det er dobbeltmoral det Helen gør eller dem der bakker hende op.
Jeg er sikker på at alle os der er her på forum, er her fordi vi holder af dyr; afliver når vi kan se behovet her for og holder liv i det vi tror, der kan få et godt liv!
Jeg vil ikke prikke på andre, men gør det lige på mig selv...
Min mave krymper sig, når jeg ser hvordan vore svin behandles. De er livlige, legesyge intelligente dyr, som holdes spærret inde i en box, hvor de ikke kan bevæge sig. Har I set deres blikke?
Til gengæld elsker jeg at spise frikadeller (ganske vist som regel fra fritgående, men ikke altid) - Dét er dobbeltmoral :'(
-
Det har du bare ret i, hvor er der mange dyr der lever et ret elendigt liv, om jeg forstår det, det kan mange gange få mig til at overveje om jeg i det hele taget skulle spise kød, jeg høre til dem vil prøve at redde andre dyr hvis jeg kan, og hvis ikke så hjælper jeg dem også, dyr skal ikke lide, jeg har selv en lille huskat som mine børnebørn fat, jeg tog den med til dyrlæge, han sagde at den ca var 3 uger gammel, den havde 21 tæger, og var fyldt med lus, så jeg troede den ikke kun overleve, men det gjorde den, og i dag har jeg jordens skønneste kat, en dejlig tre farvet en, jeg fortryder bestemt ikke at jeg hjalp.
-
Jeg vil godt lige give mit besyv med om dette. Jeg er den glade ejer af en langhåret schæfer, nr 3 i rækken hos mig. For 15 år siden var langhåret ensbetydende med at schæferhvalpen blev aflivet straks efter fødslen, da de ikke kan godkendes til avl.
Man fandt ud af at handle dem billigere fordi de er "fejlbehæftede" og mange af dem findes idag over hele landet. Problemet er at genet er recessivt og ikke kan styres. Den jeg har nu er efter to højt præmierede korthårede som tidligere kun har givet korthårede hvalpe. Dette kuld gav 4 langhårede ud af 6.
Min hund er desuden for stor til standarden, har en "bule" på ryggen så han ikke har den rette schæferskråning, så i "gamle" dage ville han have endt sine dage før de overhovedet var begyndt.
Jeg synes også der er forskel på om det er kyllinger og hunde man taler om. Mine kyllinger aflives hvis de er vanskabte sidste år fik jeg en som havde et så deformt næb at den ikke var i stand til at spise selv, den måtte lade livet.
Så Helen - held og lykke med hvalpen. Hvis den er i stand til at klare sig selv uden men, skal den bestemt have en chance. ;D