Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: bhsand efter 14 Juni , 2010, 21:52

Titel: Spørgsmål fra en nybegynder
Indlæg af: bhsand efter 14 Juni , 2010, 21:52
Hej,

Jeg er ved at få overtalt konen til at vi skal have høns. Jeg har planlagt hus og løbegård, men har endnu ikke bygget.

Jeg har lånt bøger om emnet, men kan ikke finde ud af hvilken race jeg skal have. Vi er en familie med to børn og en labrador. Det er ambitionen, at hønsene somme tider skal kunne gå frit i haven - hvordan er det egentlig med hund?

Jeg tror jeg er faldet for dværg wyandotter, men kan sagtens "overtales" til andet. Jeg tænker også lidt på, at æggene fra dværghøns ikke er MEGET små? Er de sorte wyandottere svære at få fat i? Hvad koster de mon?

Jeg tror, da det formentlig er nemmest, at vi vil have hønniker - selvom det kunne være rigtig sjovt - ikke mindst for børnene - med daggamle kyllinger. Hvad kræver det?

MVH
Brian
Titel: Sv: Spørgsmål fra en nybegynder
Indlæg af: Laila efter 14 Juni , 2010, 21:55
Altså mine høns render rundt med min rottweiler:) Og 7 katte....
Titel: Sv: Spørgsmål fra en nybegynder
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 14 Juni , 2010, 22:01
Hej Brian

Jeg er også nybegynder, og selv om mange fraråder at vælge daggamle kyllinger, så har jeg selv haft stor glæde af de små dunbolde jeg købte i april. 10 stk. daggamle marankyllinger, som nu er 8 uger, og alle 10 har det fint. Det er vældig hyggeligt at følge kyllingerne i deres opvækst, men det kræver selvfølgelig en varmelampe og et sted de kan gå i de første uger. Fordelen ved at følge kyllingerne er helt klart, at de bliver fuldstændig tamme. Mine hopper gladeligt op på skødet for at tigge hønseguf  *e

Så vidt jeg ved er æggene fra dværghøns kun ca. 30 g store. Lige i underkanten til mig. Dog er mange glade for dværghønseæg, og jeg kender en der laver pandekager hver uge til sine børn, af de mange små æg :D.
Titel: Sv: Spørgsmål fra en nybegynder
Indlæg af: gitteholk efter 14 Juni , 2010, 22:05
Velkommen her på Forum :)
Du kan få meget god information ved at se gamle kommentarer på lignende spørgsmål.
Jeg vil også anbefale min bibel der hedder " Den store hønsebog" den beskriver de forskellige racer samt alt hvad der er værd at vide om fjerkræs mht hus, fodder, pleje o.s.v.

Vi har en labrador hvalp på 11 måneder. Sidste efterår legede hun med nogle høns så de døde af træthed. I år kan hun stadig ikke lades allene med høns da hun fristes. Men det er dog blevet bedre, så jeg håber at hun til næste år er mere stabil så mine høns også kan gå tryg i haven uden at risikere at skulle lege med en labrador.

Held og lykke med jeres hønseprojekt der helt sikkert vil give mange glæder til både voksne og børn.  :)
Titel: Sv: Spørgsmål fra en nybegynder
Indlæg af: brauer efter 14 Juni , 2010, 22:22
hej det du siger  med størelsen på ægene der er kun 5/10 gram forskæld på et dverg wanedot æg og et fra en stor høne
Titel: Sv: Spørgsmål fra en nybegynder
Indlæg af: Rixen efter 14 Juni , 2010, 22:24
Vil man gerne ha dværghøns og et godt stort æg..kan man vælge dværgwelsumer..
Titel: Sv: Spørgsmål fra en nybegynder
Indlæg af: Mikkel d efter 14 Juni , 2010, 22:32
hejsa

hund det er ikke noget problem. for når den først haar lært det så gør den ikke hønsene noget  :D. jeg har selv en kleiner münsterlender (som er en jagt raace) den er mere bange for dværghønsene end de er for den. engang har jeg glem at den var med inde i hønsehuset og var gået da jeg så lige pludselig kom i tanken om at den var væk  :o ledte jeg over alt men jeg kunne bare ikke finde den men da jeg så så i hønsehuset sad den bare der og ventede ::). den har oogså engang selv gået ind i hønsegården for at grave (jeg havde glemt at lukke) men den gør ikke hønsene noget.
så din hund skal "bare" have det at vide et par gange  ;D
Titel: Sv: Spørgsmål fra en nybegynder
Indlæg af: Mai-Britt efter 15 Juni , 2010, 14:59
Velkommen...

Selvfølgelig skal i ha dv. wyandotter, jeg selv har ikke et sekund fortrudt valget  /o
Æggestr? Mine vejer 45-50 gr i gennemsnittet og dem i brugsen vejer ca 60 gr, tilgengæld består dværg æg nærmest af 90% blomme (dette er dog ikke videnskabeligt bevist her på matriklen)  ;D

Så kan man jo få dotterne i et væld af farver, se evt mit galleri (jeg har 4 forskellige farver)

Tja, daggamle kyllinger er helt urimelig søde at se på, men jeg har det nu bedst med at kyllingerne har en mor til at holde øje med dem. Man kan jo altid købe nogle kyllinger hvis man får en skruk senere hen. Og så er der jo det at der går ½ år inden man så får æg også...

Men de kræver vel ikke andet end et lille bur med varmelampe, så skal man selvfølgelig hjælpe dem med at få vist hvor foderet og vandet regelmæssigt den første tid, så man er sikker på de får nok.

Wyandotters temp passer utrolig godt med børn, de farer ikke sådan lige op hvis der kommer en pludselig bevægelse eller larm...



Det var vist min salgstale  ;)

Held og Lykke



ps Byg nu stort nok, det griber om sig  ;D
Titel: Sv: Spørgsmål fra en nybegynder
Indlæg af: -Julie- efter 15 Juni , 2010, 15:18

Så kan man jo få dotterne i et væld af farver, se evt mit galleri (jeg har 4 forskellige farver)


åhr smelte smelte, de er sgisme fine. Hvad hedder den farve, dine dotter på billede 3 og 9 har?
Titel: Sv: Spørgsmål fra en nybegynder
Indlæg af: Mai-Britt efter 15 Juni , 2010, 15:51
Ja og så er de 2 de sødeste også  ::)

Nr 3 er "cirkus prinsessen" prinsesse i daglig tale, hun er guld / hvidrandet
Nr 9 er "lille kylle" (meget originalt) var meget mindre end de andre og løb altid ind i problemer, mest selvforskyldt ;)
hun er guld / sortrandet
Titel: Sv: Spørgsmål fra en nybegynder
Indlæg af: Marianne Vedel efter 15 Juni , 2010, 16:15
Velkommen på forum, Brian  :D
Dværgwyandotter er et rigtigt godt valg til en nybegynder og til børn, de er utrolig tillidsfulde og rolige, og flyver stort set ikke. De lægger pæne store æg, de fleste af mine ligger på 46-49 g. Flemming Schiøtte har et skema i sin bog "Det rimelige hønsehold". FS skriver at den lødigste æggestørrelse ligger på 40-45 g, hvis man da ikke vil gå over til de små dværghønseæg. I den tabel, der er i bogen ses, at æg på 30 g har en blomme på 40 % af vægten og så falder det stille og roligt; det største æg, han skriver om er på 65 g og har en blomme på 29,2 % af vægten.
Held og lykke med verdens hyggeligste hobby *p
Titel: Sv: Spørgsmål fra en nybegynder
Indlæg af: Mai-Britt efter 15 Juni , 2010, 17:25
Tak Marianne, det var det jeg mente  ;D

Titel: Sv: Spørgsmål fra en nybegynder
Indlæg af: bhsand efter 15 Juni , 2010, 21:59
Hej igen,

Tak for alle Jeres svar. Nu er jeg ret overbevist om dværgwyandotter er noget for os - de er også virkelig smukke, og det lyder jo rigtig fint med den ægstørrelse (og farven ikke mindste).

Det næste spørgsmål der presser sig på er mht. foder. Jeg har læst en del, men er kun blevet mere forvirret: Hønsekornsblanding, tilskudspiller, æglægningsfoder, fuldfoderpiller, dværghønseblanding, skaller, grit, kul... Derudover mineraler, vitaminer og grønt. :-\ ???

Hvad og hvor meget giver I Jeres høns?

Hilsen
Brian
Titel: Sv: Spørgsmål fra en nybegynder
Indlæg af: Marianne Vedel efter 15 Juni , 2010, 22:28
Mine får æglægningsfoder, desuden får den en blanding af hvede, majs, dari og lidt solsikkefrø. Endelig får de diverse fra køkkenet og hønseguf, og så finder de selv alverdens ting i haven.
Titel: Sv: Spørgsmål fra en nybegynder
Indlæg af: pilegaarden efter 15 Juni , 2010, 22:29
Kig også på Orpington. Det er normalt stille og rolige dyr og findes i flere farver. De er kendetegnet ved en meget fyldig fjerdragt med et flot 'skørt'.
For stor størrelse ligger ægvægten på ca 55 g.

Men check også 'Leksikon' under 'Racebeskrivelse' i den blå bjælke ovenover (lige under 'F' i Forum).

De fleste hunde kan lære at respektere fjerkræ, men for nogle kan det godt kræve en del træning. Min Grand Danois går med mig i hønsehuset. Han kunne ikke drømme om at gøre hønsene fortræd. Til gengæld er han svær at holde fra hønsel...

Af foder bruger jeg en blanding af hvede og æglægningspiller i forholdet 3/1. Jeg tilsætter en lille smule knuste østersskaller til blandingen. Grit og småsten finder hønsene selv i hønsegården.

Herudover får de dagligt grønt, primært i form af mælkebøtter og plukket græs, i den del af året hvor dette er tilgængeligt. Og så får de vegetabilsk affald/rester fra køkkenet. Og endelig hønseguf (opskrift under 'Artikler om foder' i spalten yderst til venstre) når jeg har tid, hønseguf bliver tilsat Vispumin som er et vitamintilskud.

Rigtig god fornøjelse, og pas på Feberen. :D
Titel: Sv: Spørgsmål fra en nybegynder
Indlæg af: bhsand efter 15 Juni , 2010, 22:38
Hej Erik,

Sjovt du skriver det - den havde jeg også kigget på. Den er flot synes jeg og lyder også dejlig omgængelig. Eneste betænkelighed jeg har er, at de ikke lyder nær så stabile æglæggere som wyandotter.

MVH
Brian
Titel: Sv: Spørgsmål fra en nybegynder
Indlæg af: pilegaarden efter 15 Juni , 2010, 22:50
Jeg havde et hold Wyandotter indtil for ca 5 år siden og jeg mindes ikke at de lagde specielt mange æg, men det kan jo være at det er fordi jeg ikke har tænkt over det.
Jeg tror de fleste racehøns er kendt for ikke at være de største æggeproducenter, med nogle få undtagelser som feks New Hamshire og Italienere.
Hvis du vil sikre dig daglig profuktion af æg fra hver høne, skal du jo over i hybridhøns som Isa Brown, Isa Warren, Lohmann og hvad de nu kaldes. De er dog noget mere flyvske og kan også virke ganske pågående. Ikke at dette er problemer der ikke kan løses, jeg har selv 4 Isa Brown i mit hønsehold.

Men ellers sikres en rimelig daglig produktion jo ved at have høns nok. ;D
Titel: Sv: Spørgsmål fra en nybegynder
Indlæg af: Marianne Vedel efter 15 Juni , 2010, 23:02
Wyandotter er kendt for at være gode, stabile æglæggere også om vinteren og uden ekstra lys.