Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Problemer og sygdomme => Emne startet af: Finn Jensen efter 22 December , 2008, 18:50
-
Fødevarestyrelsen mistænker en udegående hønsebesætning i Sønderjylland for at være smittet med fugleinfluenza. Mistanken er opstået som følge af uventede resultater i blodprøver, som er udtaget i forbindelse med Fødevarestyrelsens rutinemæssige overvågning for fugleinfluenza.
Fødevareregion Syd har afspærret besætningen i dag og udtager nu yderligere prøver, som i løbet af de næste dage skal afgøre, om der er tale om fugleinfluenza.
”I Danmark overvåger vi udegående fjerkræflokke for fugleinfluenza og fra tid til anden finder vi derfor besætninger, som viser tegn på mindre alvorlig fugleinfluenza, forklarer beredskabschef i Fødevarestyrelsen, Sten Mortensen.
LINK (http://www.foedevarestyrelsen.dk/Nyheder/Pressemeddelelser/Fugleinfluenza_mistanke_S%C3%B8nderjylland.htm)
Mistanken er åbenbart rettet mod en lavpatogen type. Det er set før at mistanken er blevet afblæst. Det håber jeg så at det også sker denne gang.
Mærkeligt, den er ikke engang på deres liste over tidlig varsling, hvor de ellers kommer først ?
Det tyder så ikke godt
Tidlig varsling (http://www.foedevarestyrelsen.dk/Dyresundhed/Dyresygdomme_og_zoonoser/Tidligvarsling/forside.htm)
-
Lidt nyt fra Nyhedsavisen.
Det er en besætning med 550 høns.
http://avisen.dk/mistanke-om-fugleinfluenza-i-jylland_101503.aspx
-
Åh nej det er ikke en måde at starte julen på...
-
Ja det er da godt nok noget værre noget.. Det kommer da nærmere :-[..
-
ville jo være rart at vide lidt mere om hvor i Sønderjylland...... jeg har jo købt mine to hybrider hos en der havde ret mange fritgående :o hvor lang tid kan de gå med smitten i kroppen, og kan de være raske smittebærere sådan nogle hønsebasser?
-
Åh nej Wanda, jeg håber ikke du er så uheldig, krydser finger for at du har købt et andet sted.
-
Der er intet om hvor det er end i Sønderjylland. Der var et lille indslag i Tv-SYD igår, hvor de nævnte at resultatet forventes på mandag ?? (hvilket lyder som længe). Og igen så er det vigtigt at det ikke er bekræftet at det rent faktisk er fugleinfluenza. Der har i det seneste år været 9 mistanker i Danmark, alle afvist.
Rutineovervågning er blodprøve hver 3. måned hos fjerkræ der sælges (hvis man har mere end 100 dyr). De kan ikke være raske smittebærere i den forstand. Du smitter jo heller ikke med influenza hvis du har været syg men ikke er det længere. Til gengæld så forventer de jo at det er lavpatogen og så kan fuglene godt være syge ved "bare" at være sløve og have fald i æglægning og så komme sig igen. Men imens de er syge så kan de smitte andre.
-
Det er H7 ifølge Nyhedsavisen.
http://avisen.dk/fugleinfluenza-undersoeges-til-formiddag_101516.aspx
Han fortæller, at besætningen er eller har været ramt af fugleinfluenza af typen H7.[..]Han regner med at have et resultat klar omkring middag. Hvis hønsebesætningen er smittet, skal den slås ned
Som jeg tolker det så har de fundet antistoffer i blodet. Det som er afgørende er så om det er en "gammel" smitte, så hønsene ikke længere har virus i blodet. Er det tilfældet, så sker der ikke yderligere. Hvis det er en aktiv lavpatogen H7 så sker det at besætningen bliver slået ned og der bliver indført en beskyttelsezone på 1 km omkring gården som i foråret på Fyn.
-
hvorfor skal de slås ned, hvis de ikke længere er syge? Bare fordi de HAR været syge en gang.... Jeg smitter da ikke med forkølelse resten af mit liv, fordi jeg nøs sidste vinter?!
-
De bliver ikke slået ned, hvis de ikke længere er syge. Kun hvis de har levende virus i blodet (og dermed smitter) bliver de slået ned.
Iøvrigt har jeg lige tjekket Danmarks Fødevareforskning. I 2006 blev der fundet antistoffer mod H5/H7 i 30 prøver. I første halvdel af 2007 i 56 prøver. Fra samtlige flokke med fjerkræ, der har haft antistoffer imod H5 eller H7, er det efterfølgende forsøgt at påvise tilstedeværelse af virus ved laboratorieundersøgelser. I intet af disse tilfælde er virus blevet påvist.
http://www.vet.dtu.dk/Default.aspx?ID=21994
Beklager hvis jeg har formuleret det forkert.
-
Mistænkt dansk besætning er fra Døstrup mellem Tønder og Skærbæk
LINK (http://www.landbrugsavisen.dk/Nyheder/Netnyheder/2008/12/23/Fugleinfluenza%20taet%20ved%20havet.htm)
-
Hej,
det er meget tæt på mig her, ca. 10 km.
Lige nu er jeg næsten glad for at jeg stadig slås med teknisk forvaltnig om lov til at bygge et hus til de høns der skal komme...
Men min nabo har høns, og en 30 papegøjer der alle er ude. Han er ikke en glad mand...
God jul - ikke desto mindre :-\
Ramsing
-
Ingen fugleinfluenza i Sønderjysk hønsebesætning
Veterinærinstituttets undersøgelser af prøver fra den hønsebesætningen i Sønderjylland, der mandag 22. december kom under mistanke for at være smittet med fugleinfluenza, har ikke påvist fugleinfluenzavirus. Fødevarestyrelsen har dermed afsluttet sagen, og de restriktioner, der blev påført besætningen i forbindelse med mistanken er ophævet.
LINK (http://www.foedevarestyrelsen.dk/Nyheder/Pressemeddelelser/Ingen_fugleinfluenza_i_Soenderjysk_fjerkraebesaetning.htm)
-
Jeg forstår nu ikke hvorfor FVST kom med en pressemeddelelse med en mistanke. Der må næsten ligge en helt speciel ting i de målinger, ellers kan de jo komme med dem 50 gange om året?
Derudover så står der i Landbrugsavisen (http://www.landbrugsavisen.dk/Nyheder/Netnyheder/2008/12/23/Fugleinfluenza%20taet%20ved%20havet.htm)
Nærheden ved havet kan være afgørende for, at fjerkræbesætninger kan udvikle fugleinfluenza i denne tid.
I et forholdsvis nyt tilfælde i Belgien samt i et tilfælde for tre uger siden i Norge lå besætningerne tæt på havet, forklarer beredskabschef i Fødevareregion Syd, dyrlæge Arne Skjoldager
Nej, det gjorde de rent faktisk ikke! De belgiske udbrud kan ses i dette link, og de ligger klart langt væk fra havet LINK (http://www.oie.int/wahis/public.php?page=event_summary&reportid=7633). Ligeledes med det norske som heller ikke er tæt på havet. LINK (http://www.oie.int/wahis/public.php?page=single_report&pop=1&reportid=7587) så den teori kan da slet ikke begrundes med henvisning til de belgiske og norske tilfælde? Hvad har de gang i??
-
Opspind fra en ivrig skriver måske :)...
-
Jeg har bedt om en forklaring fra FVST om hvorfor de udsendte en pressemeddelse om det mistænkte udbrud i Døstrup. Samtidig gjorde jeg opmærksom på at udbruddene i Belgien ikke var i nærheden af havet som hævdet. Svaret kom idag.
Det lader til at vi fremover kan forvente at hvis der er gået lang tiden siden der sidst har været udbrud eller mistanke, så vil FVST udsende pressemeddelelser alene hvis der er fundet antistoffer i prøver. Jeg tolker at det er for at folk ikke skal "glemme" at der er noget der hedder fugleinfluenza. Faren er så at på et tidspunkt så bliver der så mange "falske alarmer" at ingen hører efter. Men fremover så lader det til at "uventede resultater" = fund af antistoffer.
Med hensyn til havet, så dækker de sig ind under en "strid om ord" og siger at der blev ment vådområde. Men hvis et vådområde er indtil flere kilometer og med en by mellem besætningen og kanalen (som der er tale om i Bocholt) , så er vel hele Europa et vådområde? Udtalelsen i Landbrugsavisen giver i hvert fald et helt andet indtryk end virkeligheden.
Tak for din skrivelse vedrørende mistanken om fugleinfluenza i en fjerkræbesætning i Døstrup.
Årsagen til at Fødevarestyrelsen (FVST) udsendte en pressemeddelelse i forbindelse med AI-mistanken i Døstrup var, at der i perioder med længere tid imellem mistankerne er en tendens til, at pressen via deres netværk fanger informationen om muligt udbrud og puster det op til noget stort og ofte med forkerte informationer. For at imødegå dette har FVST besluttet at udsende pressemeddelelser i forbindelse med AI-mistanker, hvis det vurderes, at tilfældet ville kunne have pressens interesse. På den måde får FVST mulighed for at sikre, at det er de korrekte oplysninger, der kommer ud. Når der samtidig florerer fugleinfluenzatilfælde i det øvrige EU, mener vi, at det er nødvendigt at være åbne om mulige tilfælde. Endvidere var der her tale om en reel begrundet mistanke, da der havde været problemer i besætningen tidligere i november.
Du kritiserer FVST's brug af vendingen "uventede resultater", da du refererer til at FVST skulle have fundet antistoffer mod fugleinfluenza mere end 50 gange i første halvdel af 2007.
Jeg ved ikke hvor du har de tal fra. Hvis du slår op i FVST's mistankedatabase (<http://www.foedevarestyrelsen.dk/Dyresundhed/Dyresygdomme_og_zoonoser/Mistankedatabase.htm>) vil du se, at der i hele 2007 var 8 kliniske mistanker om AI og 9 laboratoriemistanker, dvs. fund i forbindelse med vores fugleinfluenzaovervågning og i 2008 var der henholdsvis 6 kliniske og 8 laboratoriemistanker om forekomst af fugleinfluenza i tamfjerkræ. FVST forventer ikke løbende at finde antistoffer mod fugleinfluenza i fjerkræ, og med den frekvens, der observeres, betragter vi det som uventede resultater.
Det er din holdning at disse falske advarsler bekymrer folk. Det er derimod FVST's holdning at jo mere information, der bliver givet, og jo større åbenhed der er om en sygdom som fugleinfluenza, jo mindre frygt skaber det i befolkningen. Det var blandt andet det FVST erfarede under fugleinfluenzakrisen i 2006, hvor styrelsens åbne informationspolitik var årsag til, at Danmark, som et af de eneste lande i Europa, ikke havde en nedgang i indtagelsen af fjerkrækød. Den danske informationsstrategi dengang har været rost verden over.
Vedrørende de "forkerte" oplysninger i Landbrugsavisen, som du refererer til, hvor Arne Skjoldager citeres for at have refereret til "havet", mener jeg at det er en strid om ord. Der skulle måske retteligen have stået vådområder. Du refererer til, at det er forkert, idet de to seneste tilfælde af lavpatogen fugleinfluenza i Belgien ikke ligger nær havet. Det er korrekt, men de ligger henholdsvis 2-3 km fra floden Schelde (Buggenhout) og under 1 km fra en flod (Bocholt), dvs. områder, hvor svømmefugle kunne holde til. De seneste års forskning har vist, at fugleinfluenzavirus ofte findes hos svømmefugle.
Dette dokumenteres også af, at der i forbindelse med det seneste tilfælde af lavpatogen fugleinfluenza H7N1 i en besætning på Fyn i april også blev påvist H7N1 virus i en nærliggende vildandebestand.
Du refererer til en tysk-schweizisk-østrigsk undersøgelse, som viser, at der sjældent er direkte kontakt mellem vildfugle og tamfjerkræ, og at overførsel af virus derfor kun skulle ske i sjældne tilfælde. Fugleinfluenza optræder, når alt kommer til alt, sjældent. Men det er sandsynligvis enkelte af de sjældne tilfælde af tæt kontakt mellem vildfugle og tamfjerkræ, der resulterer i udbrud af fugleinfluenza.
De seneste års epidemiologiske undersøgelser (molekylærepidemiologiske undersøgelser) vedrørende oprindelsen af fugleinfluenzavirus fra diverse udbrud i tamfjerkræ, har ved studier af det genetiske materiale fra de isolerede virus vist, at disse genetisk set har kunne relateres til tidligere fund i den vilde fauna.
Jeg håber, at disse informationer, kan give dig en forståelse for, hvorfor FVST håndterer mistanker om fugleinfluenza med den største åbenhed. FVST ønsker ikke at risikere at skabe mistillid i befolkningen, ved at tilbageholde oplysninger om en mistanke om fugleinfluenza, som så i værste fald viste sig at være et udbrud.
For at underbygge denne åbenhed har FVST i en længere årrække haft en mistankedatabase liggende på vores hjemmeside, hvortil der er offentlig adgang. Denne bliver løbende opdateret i forbindelse med mistanker om alvorligt smitsomme sygdomme i husdyr, uanset FVST ikke altid udsender pressemeddelelse om de enkelte tilfælde. Mistankedatabasen kan siges at være en synliggørelse af dyreejernes anmeldepligt og af at beredskabet er årvågent og i løbende funktion.
Med venlig hilsen
Stig Mellergaard
Stig Mellergaard
Chefkonsulent, dyrlæge, PhD / Chief Advisor, DVM, PhD
Fødevarestyrelsen / Danish Veterinary and Food Administration
-
<M Finn. Jeg er så glad fordi du har ernegien til at tage kampen <E <.
-
Ja, virkelig godt gået :-) ... og ... Tak
Rie.
-
Den gode Mellergaard er et politisk dyr, som vi andre også kan være det engang imellem !
Der er vist ingen tvivl om, at hans brug af "i nærheden af havet/vådområder" er beregnet på at holde gryden om smitte fra vilde til tamme dyr i kog !
Det samme gælder gælder relationen i fund ved vilde og tamme dyr - med et andet formål i tankerne kunne materialet vel også bruges som indicie for smitte fra tamme til vilde dyr - altså den anden vej rundt !
Og det er selvfølgelig stadig MIN mening, at det er industriens koncentration af dyr, der er den største fare ved sygdomsudbrud - trækfuglene efterlader jo de syge dyr, og kan dermed mindske chancen for smittespredning - den mulighed har industridyrene ikke !
med venlig hilsen - Bent Skaarup Pedersen
-
Enig med dig i at de syge bliver efterladt, det gør som du siger at de temlig sikkert ikke tager smitten med sig videre ;)
-
@Finn
Som altid <M
@ Bent
Godt brølt løve...
Fuldstændig enig.
Mvh Lene, Rungsted