Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Svømmefugle => Emne startet af: Allan Fløe Knudsen efter 01 December , 2013, 14:16

Titel: Slagtning af gæs
Indlæg af: Allan Fløe Knudsen efter 01 December , 2013, 14:16
Hejsa

Jeg skal inden længe i gang med slagtningen af mine 5 gæs. Det er ikke noget jeg har prøvet før, men jeg har slagtet massevis af haner, fra min hønsegård.

Jeg er lidt i tvivl om det er et en mands job, eller om vi skal vær to til at håndtere de store dyr?
Hvordan opføre de sig når de bliver fanget. Holder de op med at baske, lige som høns gør, når de hænger med hovedet ned af?
Skal gæs også bare have et gog i nøden, og så af med hovedet på huggeblokken?

Jeg går ud fra at resten af processen minder meget om slagtningen af høns. Plukning og udtagning af indvolde.

Som i kan høre, modtager jeg gerne fif og gode råd.

Mvh
Allan
Titel: Sv: Slagtning af gæs
Indlæg af: alex1981 efter 01 December , 2013, 14:43
nogen gæs bider når man tage den op. jeg har dem fast ved vingerne med den ene hånd og med den anden holde jeg halset så hen til øksen så trykke jeg halsen mellem 2 skrue som stikker 4 cm af hakkeblokken og 2-3 cm fra hinanden, så trækker jeg halsen tilbage så hoved klemmer mellem skruene og så kan man hakke løs uden dyret flytte halset. (det bruger jeg til alt fjerkræ jeg slagter)
Titel: Sv: Slagtning af gæs
Indlæg af: martin s j efter 01 December , 2013, 14:46
Jeg holder dem i næbet så kan den stå på jorden med strækt hals over blokken
Titel: Sv: Slagtning af gæs
Indlæg af: Bente E. efter 01 December , 2013, 15:06
Skoldning før plukning skal gøres grundigt og meget, fjerdragten skyr vand og det tager tid at arbejde varmt vand ind under fjerene. Det er godt at have en stor og dyb tank at dyppe i, så temperaturen kan holdes og fuglen kan dunkes godt ned uder.

Der er ufattelige mængder små, fine, bløde fjer på en gås, lige til at fylde puder med :-)
Titel: Sv: Slagtning af gæs
Indlæg af: Allan Fløe Knudsen efter 03 December , 2013, 09:15
Hej igen

Jeg kan godt se metoden med de to skruer ville være smart. Det tror jeg at jeg skal prøve.

@Martin: Er det seriøst?? Jeg ser det for mig, og kan slet ikke holde op med at grine :-)

Mht. skoldning, så har jeg en gasgruekedel som jeg også bruger når jeg slagter høns, så den burde også kunne bruges til gæs. Men skal jeg være forsigtig med temperaturen, lige som ved høns, eller er gæs ikke så "ømskindet"?
Titel: Sv: Slagtning af gæs
Indlæg af: Loppe efter 19 December , 2013, 18:47
hvor finder man en gasgruekedel???
Titel: Sv: Slagtning af gæs
Indlæg af: lisaln efter 19 December , 2013, 19:10
Du kan finde dem brugte og til rimelige priser i Gul og gratis:-)
Titel: Sv: Slagtning af gæs
Indlæg af: ulla efter 28 Oktober , 2015, 16:24
Nu er det jo ved at være tid til at slagte gæs igen . Jeg fik for nogle år siden , et rigtigt godt råd , som jeg jo desværre har glemt de rigtige dage på , men som jeg husker det , sagde at man skulle slagte gæs 14 dage? Efter fuldmåne så var de nemme at plukke, jeg prøvede det for nogle år siden med 7 gæs , og de var indfanget, aflivet plukket og renset på 47 minutter vi var 3 personer om det. Samme 3 personer var så 4 timer om 5 moskusænder , pga mange stapper , og med 9 gæs i folden må det gerne være nemt at plukke dem.
Så hvis nogen ligger inde med den hemmelige dato så vil jeg blive meget taknemmelig . 😊
Titel: Sv: Slagtning af gæs
Indlæg af: Raziel efter 28 Oktober , 2015, 16:52
Den der med fuldmånen har været oppe for nylig. Man skal bare slagte i dagene efter fuldmåne. Jeg tror dog ikke en disse på den, da jeg har tjekket mine haner lige efter fuldmåne, og de var så stabbede, at jeg var glad for, at jeg ikke slagtede der. Jeg tror nu det har mere med alder at gøre hvornår de er færdigfældede.
Titel: Sv: Slagtning af gæs
Indlæg af: ulla efter 28 Oktober , 2015, 20:19
Jeg må hellere give mig i kast med dem, for de er begyndt at lægge æg , jeg tænker det må slanke gæssene , og det er vel ikke helt normalt med årstiden ?
Titel: Sv: Slagtning af gæs
Indlæg af: Ari efter 28 November , 2015, 04:30
Hold da op, er dine gæs begyndt at lægge æg?

Mine moskusænder er godt nok begyndt igen, og det er usædvanligt, da de kun får korn som tilskudsfoder. Men der er åbenbart stadigvæk en del krible-krable protein (de går frit) og vejret er meget mildt. Hvor de kommer fra (mellemamerika) lægger de jo æg mange gange om året.

Men for hjemmehørende gæs er det alligevel utroligt.
Titel: Sv: Slagtning af gæs
Indlæg af: Jens S efter 28 November , 2015, 18:44
Jeg har slagtet mange gæs alene.
Det er et hårdt job, gæs er fysisk stærke, og de vil ikke dø, og kæmper imod. De bider og basker.

Jeg fandt den bedste løsning med to 4 tommer søm hamret i huggeblokken, og en stump kæde.
Så låste jeg gåsens hovede fast under kæden, nakkede den den med et jernrør og huggede hovedet af.
Det var brutalt og voldsomt. Blodet sprøjtede op på den kalkede gavl, og det blev ved længe. Mens jeg stod og holdt "brandslangen".
Det var ikke sjovt.
Men sådan er det med gæs, store og stærke dyr, der smager godt, når man har gjort det man skulle.
Titel: Sv: Slagtning af gæs
Indlæg af: Hans-Kurt efter 28 November , 2015, 22:46
Jeg startede slagtning af gæs og ænder kl 5, hvor det er helt mørkt, så ligger de stille og venter (hvis man kan sige det). Havde pandelampe på, det kunne godt give uro blandt ænderne, med gæs lå helt stille.

Tog dem med venstre hånd om begge vinger helt inde ved ryggen. Så var de rimelige rolige. Ud til blokken, hoved ned mellem de to søm, træk lidt bagud. Sving en god skarp økse, op med gåsen i et cementrør, der lige kan rumme dyret.
Ind efter den næste, hoved af og flyt den forrige væk fra cementrøret, osv til alle var slagtet.
Det gik hurtigt og var effektivt.
Titel: Sv: Slagtning af gæs
Indlæg af: migselv efter 29 November , 2015, 22:46
Hans Kurt...Hvor er du altså praktisk. Jeg må finde et rør der passer til moskusænder, for hold da op hvor kan de baske længe efter "hovedafbrydelsen"..

Ulla....Jeg læste et sted, at moskusænder skulle/kunne slagtes i 12. uge, og hvis ikke man nåede det der, skulle de vente til de var 16 uger. Jeg havde sat mig for at slagte mine når de var 16 uger, men af forskellige grunde nåede jeg det ikke, så jeg slagtede så i slutningen af 17. uge. Hold da op et arbejde!! Der var allerede begyndt at vokse nye fjer ud, de var ml. 1 - 2 cm. lange.
Så jeg tror på at de har et 4 ugers interval, så jeg afventer at de bliver 20 uger, så klør jeg på igen!

Hilsen Bente
Titel: Sv: Slagtning af gæs
Indlæg af: Finn Jensen efter 30 November , 2015, 07:25
En slagtetragt er også en mulighed.  http://venje.dk/slagtetragt/
Titel: Sv: Slagtning af gæs
Indlæg af: migselv efter 09 December , 2015, 21:49
Tak Finn. Den slagtetragt er "affotograferet"  :) Mit gør-det-selv gen tænker at det må kunne laves selv! Nu er jeg færdig med at slagte mine ænder, så jeg har jo tiden for mig indtil næste slagtning.

Og apropos slagtetider.....mine ænder gik ind i deres 20. uge i mandags og jeg slagtede to i mandags. De var helt klar nemmere og med færre stabbe, end dem jeg slagtede da de var 17 uger. Den sidste andrik slagtede jeg i dag, på dens fødselsdag! (hmm..hvilken gave!) Altså præcis 20 uger gammel, og den var nem! Ingen stabbe. Til gengæld en masse dun, den var svær at få gennemblødt, men de gled nemt af.

Hilsen Bente
Titel: Sv: Slagtning af gæs
Indlæg af: Finn Jensen efter 10 December , 2015, 16:36
Ja,  den kan fint selv laves hvis man har adgang til materialer. Der findes også opskrifter rundt omkring på internettet afhængig af hvad den skal bruges til
Titel: Sv: Slagtning af gæs
Indlæg af: Ari efter 11 April , 2016, 05:24
Alle er tilsyneladende enige om, at ænder har færrest stabbe ved en vis alder og så igen 4 uger efter. Nogle mener også, at dette falder i fuldmånen, hvis de har været udruget naturligt deres mødre selv har fået lov til at bestemme, hvornår de vil begynde udrugningen og dermed dato for klækningen.

Men de skifter ikke fjer hver 4. uge. Derimod skifter de første rigtige fjer ud én gang (det må være efter 16 uger) og når det næste hold fjer er ordentlig udvokset, er der ikke flere problemer. Det burde være fra efter 20 uger. Hvis man ikke har fodret dem ret meget som små, kan det godt tage længere tid. Men efter 24 uger/6 måneder burde man være sikker på en nem plukning.