Åh ja... kender godt det med at ha larmende dyr på værelset om natten
Da jeg boede hos mine forældre har jeg også haft diverse dyr på mit værelse. Hvis du har muligheden, så kan du jo altid flytte dyret et andet sted hen om natten. Det gjorde jeg med mine hamstere dengang.
Jeg tror at det dyr, der larmer mindst om natten må være marsvin. De er rigtig gode kæledyr, især hvis du får fra en god opdrætter, hvor dyrene har været i hænder fra helt små. Og så fås de jo i en mængde af racer og farver, så der er noget for en hver smag. Både hårløse, langhårede og med krøllet pels, rex pels og hvirvler. De andre gnavere er mere eller mindre nataktive, og pusler en del rundt om natten.
Ellers er der også mange småfugle, der kan egne sig til at holde på værelset. Hvis de får et tæppe over buret, så larmer de som regel ikke om natten. Fuglearter, som jeg synes vil passe i et mindre bur på et værelse (burstørrelse som absolut minimum 70x40 til et par) er et par zebrafinker eller mågefinker. Og hvis du har plads til et større bur, så kan du ha et par risfugle eller kanariefugle eller måske en lille gruppe astrilder (helena astrild, grå astrild, orangekindet astrild eller guldbrystet astrild). Astrilderne er nogle spændende små fugle, som dog kræver lidt mere af foderet end de andre nævnte fugle. De har brug for mere animalsk protein i foderet.
Ellers er der jo diverse arter af krybdyr. Fx leopardgekkoer, som er rigtig spændende og kan blive meget tillidsfulde. De lever af insekter, så det kan være en udfordring for nogen
Leopardgekkoerne er nok de nemmeste for nybegyndere indenfor krybdyr.
Så er der jo forskellige arter af skildpadder, der kunne være en mulighed. Jeg kender ikke så meget til landskildpadder, men har haft 2 forskellige arter af sumpskildpadder. De er nemme at ha med at gøre som små, men alt efter art, så vokser de hurtigt og kræver i løbet af nogle år et stort akvaterrarie og de sviner en del. Men jeg mener der er kommet nogle nye arter til landet, siden jeg holdt skildpadder, som ikke bliver så store.
Du kan jo også overveje et akvarie. Det kan jo gøres på mange måder og i alle størrelser. Min datter på 7 har lige fået sit eget akvarie, og synes det er spændende at følge, når der kommer nye guppyunger mm. Mine to ældste døtre har også begge haft akvarier fra de var i 6-7 års alderen, og den ene (snart 18 år) har endnu. Hun har altid haft værelset fyldt med dyr. På et tidspunkt havde hun en kanin (burstørrelse 100x50), et 60 liters akvarie med fisk og et lille terrarie med en congosnegl, og hendes værelse er altså ikke ret stort
I akvarier kan man jo også fx holde salamandere eller frøer (de fleste arter kræver dog en form for landdel).
Så alt efter om du er til et dyr du kan tage ud af buret og kæle med eller om du synes det er interessant at kigge på dyret og studere dets adfærd, så er der jo masser af vælge imellem