Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Araucana => Emne startet af: Marianne Vedel efter 23 Oktober , 2010, 20:36

Titel: Alt for meget urhøns - SUK!
Indlæg af: Marianne Vedel efter 23 Oktober , 2010, 20:36
Mine to dejlige sorte tøser fra Gunni er jo begyndt at lægge æg, dvs den ene er, men om hun kan finde ud af at bruge en dejlig redekasse, hmmm.
Vi har hegnet de 2000 m2 af vores have ind, og gang på gang har jeg fundet hende uden for hegnet. De første gange troede jeg, hun var blevet skræmt af et eller andet og fløjet ud, men nu ved jeg, hvad hun laver, hun flyver ud for at lægge sine æg  :o
Men desværre har jeg kun fundet et enkelt indtil videre. I sidste uge holdt jeg hende og søsteren lukket inde i den ene lukkede gård/hus, og der kom ingen æg - troede jeg, så derfor lod jeg dem komme ud efter tre dages husarrest, ha, så i går da vi satte skilt på hønsehuset, fandt jeg tre æg i hjørnet af gården, så hun lægger sine æg. I går var de jo ude, og hun var igen på springtur. Springturene foregår selvfølgelig ind i naboens have, så jeg kan ikke rigtig komme til at lede. Guderne skal vide, at hun har masser af plads ude og inde, græs, buske, træer osv osv i de 2000 m2 hun har til rådighed; der er fire stammerum med to redekasser i hver, og jeg får pt. max. 4 æg om dagen fra de andre. Så det er ikke fordi faciliteterne ikke er i orden.
I dag har hun og søsteren været lukket inde, men der er ingen æg, jeg lagde ellers et rigtigt æg i den ene redekasse for at sådan antyde, hvad de kunne bruges til og den ene af søstrene var da også hende og kikke lidt. Hun har åbenbart holdt fri i dag, så nu ser vi i morgen, hvor hun så igen må have husarrest, indtil der er lagt æg.
Jeg synes, det er lidt synd, at jeg er nødt til at lukke dem inde, men et af formålene med at have dem er jo æggene.  <+
Hvad gør I andre med sådan en stædig ur-høne?
Titel: Sv: Alt for meget urhøns - SUK!
Indlæg af: Christina efter 23 Oktober , 2010, 21:23
Har du overvejet at stække hende, så hun blir' på jeres grund?  :)
Titel: Sv: Alt for meget urhøns - SUK!
Indlæg af: Heidi NJ efter 23 Oktober , 2010, 21:27
En af mine hønniker har også været lidt af en udbryder. Vi fandt ved et tilfælde ud af hun var begyndt at lægge æg, da vi fjernede en reol inde i laden lå der sørme 6 æg bag vinterdækkene. Hun skulle ikke bare over et hegn, men to for at komme derom.

Hun blev også forment udgang til haven inkl dem der allerede lagde æg og nu lægger hun det fint i redekassen sammen med deres.
Titel: Sv: Alt for meget urhøns - SUK!
Indlæg af: Marianne Vedel efter 24 Oktober , 2010, 09:46
Tak for råd.  <E
Stækning tror jeg ikke løser problemet, for jeg er egentlig heller ikke interesseret i, at hun lægger æggene andre steder i haven.
Men jeg synes ofte, det har været sådan, når jeg har araucana i flokken, de foretrækker Moder Naturs skød fremfor en redekasse.
Jeg må simpelthen holde hende og søsteren inde den næste tid, og så sørge for, at der ligger æg i redekassen, så hun kan blive inspireret.
Det undrede mig nu også meget, at hun valgte et fugtigt hjørne i gården fremfor at lægge æggene inde i huset.
Tossede tøs *p
Titel: Sv: Alt for meget urhøns - SUK!
Indlæg af: Wanda efter 24 Oktober , 2010, 09:52
Husker du historien om Guldlok og hendes søster der også lagde ders æg ude i byen :)
De er også araucanakrydsninger.

Guldloks søster er her endnu og hun er i fuld æglægning det ved jeg... jeg ved bare ikke hvor hun gør dem. Jeg tænker måske at rotten har fundet reden og spist for sig af friske æg, men gå i redekassen....det gør hun kun hvis vejret virkelig er stygt. :)
Titel: Sv: Alt for meget urhøns - SUK!
Indlæg af: ulla efter 24 Oktober , 2010, 10:15
sådanne høns har jeg også , de er bare udaf dorking slægten  ;D sidder lige og fundere lidt  ??? er der mon ikke en snedig handy mand her inde som kan opfinde en hønse lem som virker lidt som en forsvindings rede , altså et æg i hullet og vupti lågen går op og falder ned når hønen er hoppet ud mon ikke de kan lære at det giver  adgang til det fri  ???
Titel: Sv: Alt for meget urhøns - SUK!
Indlæg af: Marianne Vedel efter 24 Oktober , 2010, 11:20
Jo jeg husker Guldlok og hendes hemmelige rede, var det ikke ved vandværket?
De araucana'er er altså bare meget ur-høns *p
Titel: Sv: Alt for meget urhøns - SUK!
Indlæg af: Mikkel Schmidt efter 24 Oktober , 2010, 11:40
Min vil helst også lægge æg specielle steder, hun er sgu en sær snegl ;)
Titel: Sv: Alt for meget urhøns - SUK!
Indlæg af: Pjaltenborg efter 24 Oktober , 2010, 12:15
Mine araucanere er på samme måde ....

Alle pyller skal jo gå indelukket her ...men lige præcis araucanerne kan jeg roligt regne med lægger æg alle andre steder end i huset hvis jeg lukker dem ud på spadseretur. Så når jeg vil have deres æg får de ganske enkelt ikke lov at komme ud .

Men det jo også nemt nok da hver race har egen gård ....så ødelægger araucanerne det da ikke for de andre  /o
Titel: Sv: Alt for meget urhøns - SUK!
Indlæg af: Ina.... efter 24 Oktober , 2010, 12:19
Lige netop det med urhønen var grunden til at jeg opgav araucanaer, de overnattede på steder hvor jeg ikke kunne finde dem, højt over hovedet på mig, og jeg troede konstant at de var forsvundet for evigt, så jeg opgav at have sådanne flyvske fugle, mine høner skal blive ved jorden, og ikke højere op end hønsepinden. ::)
Titel: Sv: Alt for meget urhøns - SUK!
Indlæg af: GKV efter 24 Oktober , 2010, 13:04
Her burde jeg jo kunne nikke genkendende til det som I skriver, men det kan jeg slet ikke. Mine Araucanere går pænt i seng i hønsehuset hver aften, de lægger også deres æg derinde.Dog havde jeg en Lonearaucaner der lagde sine æg i brændenælderne i hønsegården, men da jeg fjernede dem valgte hun igen at gå indendørs.

Jeg tror mere på at det ligger dybt forankret i visse høns uanset race. F.eks har en af mine Hellevadhøns i lang tid lagt æg i kompostbunken uden at jeg vidste det. Det opdagede jeg forleden dag, nu da vegetationen forsvinder. ;D ;D
@ Marianne, moderen til dine er den tværstribede englænder, hun er meget bestemt med, at hun skal ind i huset og lægge sine æg hvor hun plejer, så mon ikke lidt indespærring og dermed tilvænning til redekassen kan hjælpe?

VH Gunni.
Titel: Sv: Alt for meget urhøns - SUK!
Indlæg af: Ankerine efter 24 Oktober , 2010, 19:07
Jeg tror altså at der er forskel på linierne. Da jeg havde "danske" araucana var de tamme, kontaktsøgende - og ikke meget for at gå i seng eller i det hele taget at være indendøre. Nu hvor jeg udelukkende har "tyskere" (omend fra vidt forskellige afstamninger) så er de stadig tamme og  kontaktsøgende, men de går meget tidligt i seng, vil helst have mad og vand indendøre - og lægger uden problemer deres æg i redekasserne. Nu går de jo i hønsegård så det ville måske se anderledes ud hvis de KUNNE går ind til naboen :D. Faktisk var billedet det samme dengang jeg havde begge afstamninger samtidigt. Da troede jeg bare at det var grundet aldersforskellen.... Det var det så ikke.
Titel: Sv: Alt for meget urhøns - SUK!
Indlæg af: Ina.... efter 24 Oktober , 2010, 19:16
Det var nu ikke fordi mine araucanaer ikke gik ind i hønsehuset, for det gjorde de, men de sad oppe under loftet, og inde i stalden satte de sig helt op på loftet, hvor jeg skulle have stigen frem for at komme til dem.
De blev ikke ude i naturen,,,,, de nåede ikke at blive så gamle hos mig så de var begyndt at lægge æg, de flyttede over til Elise.  /o
Titel: Sv: Alt for meget urhøns - SUK!
Indlæg af: GKV efter 24 Oktober , 2010, 20:38
Det er altså ret morsomt dette her. Hos mig er det hybriderne, Hellevad, Hampshire, Skalborg Italienere, en enkelt gammel amerikaner + Kaj der huserer oppe på kornloftet og møllerummet og sidder på de øverste hanebjælker og skider ned på en af hestene, så hun må have dækken på om natten og til tider lægger æg i diverse kroge deroppe >:( >:(. Der har aldrig været en araucaner på loftet ej heller på hanebjælkerne, men de kan godt lide at sidde højt. De er helt vilde med at sidde på malkerørene om natten. ;D

Det er da også selvsamme hybridhøns der befinder sig længst væk på avlingen hele dagen og jeg regner da ikke med, at der er ret meget urhøne tilbage i dem. Mit bud er, at det er Kaj, der har lært dem det, det samme sikkert med jeres tovlige Araucanere, de har lært det af  hinanden.

Måske ville mine gøre som Kaj og Co., men får ikke lov,selvom jeg da har indtrykket at Kaj gerne vil udvide haremmet, jeg aner det ikke.

Her er de heller aldrig i træerne og jeg har da en masse træer og buske + vidunderlig ukontrolleret bøgehæk som de elsker at ligge under og støvbade, men de er aldrig på grenene, det er kyllingerne til gengæld i løbet af dagen når de tager en Morfar, men det holder de op med af sig selv. Så mon ikke det varierer fra flok til flok?

VH Gunni.
Titel: Sv: Alt for meget urhøns - SUK!
Indlæg af: Marianne Vedel efter 25 Oktober , 2010, 20:51
Så lykkedes det!
Ingen æg i går, hun var nok fornærmet over at være lukket inde, og dagen før har hun sikkert dumpet sit æg i naboens have. I dag kunne hun ikke holde sig. Vejret var mildt sagt ugemytligt, så gården var våd og uinteressant. Jeg gik og gjorde hus rent i eftermiddags, og hun moslede rundt, først i den ene redekasse, hvor hun rodede rundt og også fik vippet en golfbold ud over kanten, så lidt over i den anden redekasse og trampe, mosle, rumstere, så lidt op at trave ud og ind og ud. Jeg droppede den daglige rengøring hos dem, og gik ind og tahda, et fint araucana-æg i reden her til aften  <E
Jeg holder dem også inde i morgen, nu skal der trænes i disciplinen redekasseæglægning.  /o
Titel: Sv: Alt for meget urhøns - SUK!
Indlæg af: GKV efter 25 Oktober , 2010, 21:13
 *g *g *g Det kan jeg genkende!!! Ella, min lavendelfarvede ældste høne er jo forlængst stået af sine moderpligter med kyllingerne.Den lille lu... har rendt rundt og fristet hanerne, ja hun hoppede sågar ind til en silkehane og lod ham parre sig, så nu kunne det være nok. Ind i en boks med hende.

Sikken et cirkus, hun vadede frem og tilbage, frem og tilbage, mens hun brookke, brookke, brokkede sig højlydt og så lavede hun det samme som din med redekassen og Vupti så var der sør´me et æg.

I dag er hun rolig nok, der er kommet en rigtig farve hane ind til hende, men ham ignorerer hun, håber hun opdager, hvor smuk han er når foråret kommer.

Tillykke med "sejren", den er velfortjent.

VH Gunni.