Sur kro.

Af Hanne Lottrup

Et ofte stillet spørgsmål her på siden, er om der kan være noget galt med en kylling eller høne, når der ses en stor bule på halsen.

Når fjerkræet spiser deres føde glider det direkte fra næbet ned i en pose som det første stop i deres fordøjelsesproces. Denne pose kaldes for kroen, og har til formål at virke som opbevaring af maden, samt til at blødgøre de ofte tørre og hårde fødeemner, som korn og foderpiller.

Spiser dyret en stor mængde føde vil kroen svulme op og blive tydelig, især ved yngre dyr. Føler man på den kan man mærke maden der ligger i en fin pose lige under den bløde hud. Ofte kan man ligeledes mærke de små hvedekorn ganske tydeligt. Det er en god ide at føle på kroen, på en rask høne, for så kender man konsistensen og fastheden, hvis man bliver i tvivl om, om der skulle være noget galt en anden gang.

Når hønen lige har spist, vil kroen naturligt nok være stor, men er den også stor om morgenen, inden fodring, skal man være opmærksom.

Er der ubalance i kroen, kalder man det sur kro. Sur kro er egentlig et misvisnede navn, men dækkende over flere forskellige årsager til en syg tilstand i hvor der er forsinket passage.

Sur kro er i den bogstaveligste forstand, en tilstand hvor foderet ikke kan passere ud af kroen. Når dette sker, vil det begynde at fordærve, svulme op og danne gasser. Føler man på en sur kro, vil man mærke at den er mere udspilet, evt. hård og ligesom luftfyldt og man kan måske flytte rundt på indholdet. Hønen kan lugte råddent ud af næbet, og har det stået på i længere tid, er hun evt. mere mager end de andre. Hønen vil naturligt nok, have mistet appetitten og vil være stille i sin adfærd. Der vil samtidig være sparsom med afføring. Andre årsager til ’sur kro’ kan være infektion med svampe eller bakterier.

En ubehandlet sur kro kan hurtigt tage livet af hønen, dels kan den kvæles idet den opsvulmede kro sidder relativt tæt ved luftrøret, dels kan hønen lide en pinefuld død af sult og tørst.

I dette tilfælde som ved andre lidelser, skal man gøre op med sig selv hvor sygt dyret er, og om man vil behandle eller aflive. Er hønen meget påvirket og afmagret, er aflivning ofte det mest humane. Man skal ligeledes vurdere om man selv vil kunne klare opstart af behandling, eller om man vil konsultere sin dyrlæge med det samme.

Behandling:
Har man mistanke om en svampe- eller bakterieinfektion, bør man kontakte dyrlægen, for her skal der medikamentel behandling til. Men har man mistanke om at det handler om, at der er en forstoppelse i kroen, kan man starte med følgende behandling.

Først handler det om at få føden til at passere videre til mavesækken - hvis man kan. Vil hønen gerne spise og man har en fornemmelse af at der måske er passage, men at den er forsinket, kan man med fordel give hønen noget vand og efterfølgende forsøge at massere kroen ganske forsigtigt.

Behandlingen gentages igen den følgende dag. Er hønen herefter i bedring er det rigtig godt at give den A38 eller yoghurt, som indeholder naturlige bakterier der hjælper til med at genoprette den naturlige balance efterfølgende.

Er den ikke i bedring bør dyrlæge konsulteres eller hønen aflives.

Se mere om fordøjelsen (åbner i nyt vindue)

Dette billede af indholdet af en sur kro er taget af Mette Larsen: