Newcastle disease

En meget smitsom virussygdom hos fugle, der kan medføre stor dødelighed. Sygdommen kan ramme alle fuglearter, og alle fuglearter kan derfor videreføre smitten. Der er dog stor variationer i de forskellige fuglearters følsomhed med hensyn til at udvikle egentlige sygdomssymptomer. Høns er mest følsomme, medens svømmefugle generelt er langt mere modstandsdygtige. Svømmefugle kan derfor bære og videreføre infektionen uden selv at blive syge. Af naturlige grunde kendes ikke alle fuglearters følsomhed, men overvågningsprogrammer har demonstreret forekomst af viraet i mange forskellig vilde fuglearter, også i Europa. Sygdommen skyldes infektion med aviær paramyxovirus type 1 (PMV-1). Der er flere stammer af PMV-1, og de forskellige stammer udviser varierende virulens, med det er kun infektion med de mere virulente stammer der diagnosticeres som Newcastle disease.

Sygdomstegn
Symptomerne kan variere meget, der kan blandt andet ses høj dødelighed uden forudgående sygdom. Dødeligheden kan være op til 100 %. Typiske sygdomstegn vil desuden være nedstemthed, generel svækkelse, diarré, ødemer specielt i hovedet, åndedrætsbesvær, bevægelsesforstyrrelser som f.eks. lammelser eller skæv hovedholdning samt produktion af skalløse eller tyndskallede æg efterfulgt af nedsat eller ophørt ægproduktion.

Smittespredning
Fugle med respirationsvejssymptomer udskiller virus via aerosoler i udåndingsluften og via sekreter fra næse, svælg og luftrør. Smitten kan overføres via fæces, inficeret foder og drikkevand, ligesom luftbåren smitte er påvist. Ikke-desinficerede rugeæg udgør en høj smitterisiko. Passiv smitteoverførsel via mennesker, foder og fodersække, redskaber og maskiner m.v. er også vigtige smitteveje. Smitten kan spredes meget hurtigt, specielt i den intensive fjerkræproduktion.

Behandling, bekæmpelse og kontrol af sygdommen
Sygdommen er anmeldepligtig, og der foretages ikke behandling. Såfremt der opstår en mistanke om Newcastle disease, der ikke kan afvises af den regionale Veterinærchef, bliver den berørte besætning sat under offentligt tilsyn og der udtages materiale til undersøgelse på Danmarks Veterinærinstitut. Veterinærafdelingen i fødevareregionen foretager smitteopsporing til andre besætninger, der har modtaget dyr fra besætningen de sidste 30 dage. Endvidere smitteopspores kontaktbesætninger i de seneste 30 dage. Sådanne kontaktbesætninger sættes også under offentlig tilsyn. Ved positive diagnose skal den smittede besætning, samt dyr i kontaktbesætninger, slås ned. Kadaverne bortskaffes enten ved destruktion eller ved nedgravning. Rengøring og desinfektion skal godkendes af Fødevareregionen. Der oprettes 3 kilometer beskyttelseszoner og 10 kilometers overvågningszoner omkring smittede besætninger.