pekinese-rooks
Dansk Fjerkræ Forum
Menu Sygdomme / ILT-InfektiøsLaryngotracheitis

Dansk Fjerkræ Forum
Leksikon

Søg i leksikon

edit SideBar

Infektiøs laryngotracheitis

Kilde: Fødevarestyrelsen

Infektiøs laryngotracheitis (ILT) er en meget smitsom hønsesygdom, men er også set hos fasaner, agerhøns, vagtler, rødhøns, stenhøns, agerhøns og kalkuner. ILT skyldes et herpesvirus og angriber luftvejene hos fuglene.

Sygdommen blev først rapporteret fra USA i 1924. Sygdommen findes over det meste af verden inklusive Danmark.

Sygdomstegn

ILT angriber hønefugle i alle aldre, men ses hyppigst hos unge høns. I den svære form ses der hos fuglene vejrtrækningsproblemer med hoste. Der sker en tiltagende forsnævring af luftrøret med slimdannelse, der kan være blodig. Fuglen vil stå med fremstrakt hoved og hals med vidt åbent næb og vejrtrækningen er ofte hørbar. Der kan ses forandringer ved næsen og der vil ligeledes kunne ses øjenbetændelse. Hos de hårdest angrebne fugle bliver slimhinder lilla i farven og dyret vil dø i løbet af 3 - 4 dage. Andre høns vil komme sig og blive raske igen i løbet af 2 - 3 uger. Dødeligheden kan være op til 70%.

I en mildere form se der i en hønseflok let rallen, let hoste og hovedrysten, næseflåd og øjenbetændelse.

Lunger og luftsække er meget sjældent anbrebet. Der kan derimod ses forandringer i reproduktionsorganer og nyrer.

Under et udbrud observeres et brat fald i æglægningen, men fugle der kommer sig kommer op på normal æglægning igen efter kort tid.

ILT diagnostiseres enten ved påvisning af virus i sekret fra luftvejene eller ved påvisning af anitstoffer i blodprøver.

Smittespredning

Inkubationstiden, den tid der går fra dyret er blevet smittet til det viser symptomer på sygdommen, er 6 - 12 dage.

Smittespredning sker gennem luften eller ved kontakt med slim fra luftvejene fra smittede fugle. Nogle høns, der har overlevet sygdommen, kan efterfølgende være smittebærere, ligesom høns vaccinerede med levende vaccine kan risikere at smitte.

ILT kan også spredes mekanisk ved transport i snavsede kasser eller ved personer med kontakt til en smittet besætning. Virus er modstandsdygtigt og kan overleve uden for værten i flere uger.

Behandling, bekæmpelse og kontrol

Hobbyfjerkræ kan frit vaccineres mod ILT. Vaccinen rekvireres gennem en praktiserende dyrlæge. Erhvervsfjerkræ kan kun vaccinere med tilladelse fra fødevareregionen.

Forekomst

ILT forekommer i det meste af verden og med størst hyppighed i de dele, der har den største og tætteste hønsebestand.

ILT findes også med jævne mellemrum i Danmark.

Kjeld Jensen skriver om ILT

ILT er en forkølelsesvirus hos høns. Den opstår, når der er stress i flokken, så er der en virus, som svækker immunforsvaret, og derved kan ganske harmløse bakterier få frit spil på vores høns. De hiver efter vejret og der kommer betændelse i øjne og næb, de spiser ikke og holder op med at lægge æg i løbet af 1 dag. Mellem 10 og 50 % af flokken dør. Det starter i et rum, og efter ca. 5 dage er alle i huset ramt af sygdommen. Sådan en sygdom går hønsemanden (m/k) meget på. Der findes en enkelt løsning på ILT, og det er vaccination . Man ringer til sin dyrlæge og siger at hønsene skal vaccineres mod ILT. Han siger: har du sygdommen. Du siger, Nej, men det er for ikke at få sygdommen. Hold på din ret. Det koster ca. 500 kr. for 1000 dyr. Det kan ikke fås i mindre flasker i DK. Til sammenligning koster den samme vaccine i Tyskland 70 kr. Vaccinen er en pille og en flaske med væske disse 2 blandes og dryppe i øjet på dyrene. Jeg gør det sådan: Blander 0,9 gr. Salt i 1 L vand, kommer det i en rengjort havesprøjte. Blander pillen og væske og kommer det i have sprøjten. Derefter sprøjter jeg alle mine dyr en tidlig morgen gerne i juni. De gnider nu selv vaccinen ind i øjnene. Jeg har nu gjort det i 2 år med meget gode resultater.