Rotter som sygdomsspredere

Af Carl-Erik Ravn, 2022-01-01. Kilder: Internettet

Rotter er raske smittebærere af mere end 50 alvorlige sygdomme, bl.a. -

Rotter har længe været betragtet som sygdomsspredere. Der findes mere end 10 sygdomme, som rotter har medvirket til at udbrede blandt mennesket. Den værste af disse var byldepesten i middelalderens Europa. Som det burde fremgå af nedenstående, er det ikke altsammen trivielle sygdomme.

Sygdomme der skyldes virus

Hantavirus Hantavirus er virus, der er knyttet til forskellige gnaverarter, herunder mus og rotter. Smittekilden er virus fra gnavernes fækalier, spyt og urin, der bl.a. hæfter sig på støvpartikler, som derefter kan indåndes af mennesker. Hantavirus forårsager det, man betegner hæmoragisk feber kaldet HFRS (Hemorrhagic Fever with Renal Syndrome) eller på dansk: Blødningsfeber med nyresyndrom. Sygdommen omfatter en gruppe af klinisk ens sygdomme forårsaget af hantavira fra familien Bunyaviridae. Sygdommen findes over det meste af verden og optræder i forskellige mere eller mindre alvorlige udgaver. En infektion med hantavirus viser sig i første omgang ved høj feber, hovedpine, kvalme, opkastninger samt mave- og rygsmerter. Senere kan der optræde nedsat blodtryk, chok og vævsblødninger. I den alvorlige udgave af sygdommen ses der stor dødelighed, bl.a. i USA, hvor der er registret mere end 100 tilfælde af sygdommen med dødelig udgang. Smittekilden er her brandmusen (Apodemus agrarius). I Europa kendes sygdommen fra bl.a. Balkan (Dobrava virus, der har halsbåndmusen (Apodemus flavicollis) som vært) samt i Skandinavien (Puumala virus, der har rødmusen (Clethrionomys glareolus) som vært). I sidstnævnte region har sygdommen, der også kaldes Nephropathia Epidemica, et langt mildere forløb og næppe dødsfald på samvittigheden. Sygdomme forårsaget af Hantavirus er i stigning på verdensplan. Sygdommen kan ikke behandles.

Centraleuropæisk hjernebetændelse (TBE). Sygdommen, der på engelsk benævnes Tick Borne Encephalitis (deraf forkortelsen TBE), er en virusbåren sygdom, der overføres gennem bid af skovflåten (Ixodes ricinus). Værten for viruset er bl.a. mus, der smittes af skovflåter. Musene kan igen smitte nye skovflåter, når disse suger dyrenes blod. I Danmark fandtes viruset indtil 2009 kun på Bornholm, men er nu også konstateret i Nordsjælland. Jægere, skovarbejdere og andre, der færdes meget i skove er særligt udsatte for smitte.

Husmusen (Mus musculus) er sød at se på, men den er lige så stor en smittebærer som rotten. 11 Sygdommen har et to-faset forløb med influenzalignende symptomer efter en inkubationstid på 7-14 dage. I nogle tilfælde kan der udvikles meningitis efter nogle få dage eller ugers forløb. Ca. 1/3 af de smittede kan efterfølgende få vedvarende mentale eller neurologiske følger af forskellig art. Dødeligheden er ca.1-2 %.

På verdensplan findes der en række andre sygdomme, som forårsages af virus, men de har relevants (endnu) for danske forhold.

Sygdomme der skyldes bakterier

Leptospirose/Weils syge Sygdommen, der i en særlig form benævnes Weils syge, overføres kun af rotter. Bakterien, Leptospira icterohaemorrhagiae, er en mikroskopisk, spiralformet bakterie, der findes i rotternes nyrer og udskilles med gnavernes urin. Infektionsgraden hos rotter varierer betydeligt fra ingen til helt op til 100 % af individerne i en bestand. Rotterne er raske smittebærere. Bakterien kan overleve uden for rotten i ferskvand, kloakvand og i fugtig jord i op til flere måneder. Mennesker kan komme i kontakt med bakterien f.eks. ved at falde i vandet, hvor rotter har urineret, eller ved at håndtere døde gnavere uden at benytte gummihandsker. Sygdommen er udpræget erhvervsbetinget, idet den herhjemme fortrinsvis har ramt damsbrugsarbejdere, kloakarbejdere, rottebekæmpere og fritidsfiskere d.v.s.. folk der ofte er i kontakt med gnavere og/eller vand, som gnaverne har opholdt sig i. Sygdommens første symptomer er, efter en inkubationstid på 3-19 dage, influenzalignende med hovedpine, muskelsmerter, ømhed, høj feber og kulderystelser. Hvis der sættes ind med antibiotikabehandling i de første dage efter at sygdomssymptomerne har vist sig, kan sygdommens alvorlige forløb mindskes betydeligt. Hvis ikke, kan sygdommen gå over i dens andet forløb, den såkaldte Weils syge, der viser sig ved feber, vævsblødninger, nyre- og leversvigt samt medfølgende gulsot og sluttelig almen organsvigt. Sygdommen er dødelig i ca. 20 % af tilfældene.

Pest. Denne sygdom findes ikke i dagens Danmark, men den er langtfra udryddet på verdensplan. Det kan derfor ikke helt udelukkes, at pest vil kunne indføres her til landet via inficerede gnavere, der kommer hertil med skib (eller fly) fra andre steder, hvor sygdommen stadig findes, f.eks. Sydøstasien, Afrika, eller endog USA. Pest skyldes infektion med bakterien Yersinia pestis, der via rotteloppen, Xenopsylla cheopis overføres fra rotter til mennesker. Der findes to former for pest: Byldepest og lungepest. Inkubationstiden er 2-6 henholdsvis 2-4 dage. Symptomerne på byldepest er feber, kulderystelser, hovedpine, generelle smerter og ubehag, opsvulmede lymfekirtler og eventuelt vævsblødninger. 12 Sygdommen behandles med antibiotika og kan helbredes. I ikke behandlede tilfælde er dødeligheden 50-75 %. Går sygdommen over i lungepest kan smitte ske direkte fra person til person. Symptomerne er høj feber, hoste og vejrtrækningsproblemer. Sættes der ikke hurtigt ind med antibiotika, er dødeligheden næsten 100 %.

Salmonellose. Selvom gnavere næppe er hovedkilden til menneskelig smitte med salmonella bakterien er der ingen tvivl om, at både mus og rotter, der bl.a. udgør bakteriens naturlige reservoir, kan sprede smitten videre fra/til mennesker og dyr. De typer af salmonella, der især findes hos gnavere, og som overføres til mennesker, er Salmonella typhimurium og Salmonella enteritidis. Salmonella infektion viser sig bl.a. ved kraftig diarré, kvalme, ondt i maven, opkastning, og feber. Der forekommer ofte led- og muskelsmerter samt hovedpine. Dødeligheden er normalt lille, medmindre infektionen rammer ældre, svagelige personer eller børn.

Campylobacteriose Campylobacterbakterien. Findes i flere forskellige dyrearter, men er specielt udbredt i fjerkræ, der er det vigtigste reservoir for bakterien. Der er i de senere år herhjemme konstateret et stigende antal tilfælde af campylobacterinfektioner. Gnavere kan både være reservoir og vektor (bærer) i forbindelse med campylobacter. Infektionen i mennesker medfører almen utilpashed, diarré, mavesmerter, kvalme, opkastninger og feber. I alvorlige tilfælde kan sygdommen give ledsmerter og lammelser. Dødeligheden er lav og behandling består i væsketilførsel til patienten og eventuel antibiotikabehandling i tilfælde, hvor infektionen har spredt sig uden for tarmen.

Yersiniose. Undersøgelser har dokumenteret, at gnavere også er bærere af Yersinia enterocolitica bakterien, der kan forårsage akut maveinfektion (yersiniose) hos mennesker såsom diarré, utilpashed, ondt i maven, kvalme, opkastning og feber. Bakterien er udbredt blandt svinebesætninger og kan med inficerede svin overføres til mennesker. Infektionen hos mennesker varer sædvanligvis nogle dage og går oftest over af sig selv. Dog kan der især hos voksne smittede i nogle tilfælde forekomme hævelse og ømhed af leddene og eventuelt hududslæt, der kan vare i op til flere uger eller år.

Listeriose Listeria monocytogenes forårsager sygdommen listeriose, der også, som de to foregående sygdomme, er fødevarebåren. Mus og rotter er i et vist omfang bærere af bakterien, der kan forårsage akut blodforgiftning og meningitis (hjernehindebetændelse). Sygdommen, der er ret sjælden i Danmark, kan for f.eks. ældre eller svagelige være livstruende.

Toxoplasmose. Sygdommen skyldes en parasit Toxoplasma gondii, der findes over det meste af verden, og som kan leve i alle varmblodede dyr, bl.a. mus og rotter. Især 13 katte er slutvært for denne parasit. Katten smittes ved at æde mus og rotter, der er inficeret. Mennesker kan smittes ved indtagelse af råt eller utilstrækkeligt kogt/stegt kød fra smittede dyr samt ved kontakt med katte eller steder, hvor katte har færdedes. Infektionen viser sig ved utilpashed, feber og ømme muskler. Sygdommen er hverken livstruende eller farlig, men hvis den rammer gravide kvinder, kan infektionen overføres til fosteret, hvorved der er en betydelig risiko for, at barnet fødes med misdannelser.

Borreliose Lymes disease eller Borrelia skyldes spirochæten Borrelia burgdorferi, der bl.a. findes i miden Ixodes ricinus (skovflåt), der lever i naturen og bl.a. snylter på mus og rotter. Når mennesker passerer på steder, hvor miden opholder sig, kan den bide sig fast og suge blod. Fjernes miden inden for 24 timer, vil en infektion ofte kunne undgås. Sygdommen har et varierende forløb med flere forskellige stadier. I de fleste tilfælde vil smittede personer opleve hovedpine, feber, træthed samt led -og muskelsmerter. I nogle tilfælde kan infektionen brede sig til centralnervesystemet, hvorved der optræder feber, stivhed i nakken, hovedpine samt meningitis (hjernehindebetændelse). I sjældne tilfælde kan infektionen medføre ledbetændelse samt hjerteforstyrrelser.