Mine husdyr bliver angrebet af andre dyr. Hvad kan og må jeg gøre

Af Anders Christensen og Finn Jensen

Af og til sker det desværre at ens små husdyr som høns, ænder, duer og kaniner bliver angrebet og eventuelt dræbt og spist af andre større dyr, det være sig tamme eller vilde. Så er det ofte svært at hitte rede i, hvad man kan gøre for at beskytte de resterende dyr, og ikke mindst hvad man må gøre i forhold til gældende lovgivning.

Reglerne er afhængige af, om det er tamme eller vilde dyr og det kan i visse tilfælde være muligt at få erstatning for de skadede/dræbte dyr og andre skader, som de angribende dyr har forvoldt.

Tamdyr

Når det er tamme dyr som hund eller kat, der angriber, så er det for hunde Hundeloven og for andre tamdyr Mark og Vejfredsloven, der gælder.

Der må ikke komme fremmede dyr på din grund uden din tilladelse, og det er dyreejerens ansvar, at det ikke sker. Du har ret til at ”optage”, det vil sige indfange fremmede dyr, som færdes løse på din grund. Hvis du ved, hvem ejeren er, skal du underrette ejeren om det og aflevere dyret inden for 24 timer. Hvis du ikke ved det, skal du henvende dig til politiet.

Du har også lov til at jage dyrene væk, og skulle de komme til skade ved det, har du ikke noget erstatningsansvar. Det er efter 1/7 2014 ikke tilladt at nedskyde en strejfende hund (eller kat) efter forudgående skriftlig advarsel, Men det er stadig tilladt at nedskyde og dræbe en hund eller kat, hvis dyret angriber dine husdyr eller frembyder nærliggende fare for person eller ejendom.

Kattefælder kan nogle steder lånes, eksempelvis udlåner Dansk Dyreværn ved Aarhus kattefælder imod betaling af depositum, hvis man har problemer med katte.

Hundeejeren skal have en lovpligtig ansvarsforsikring, og den vil dække de skader, som hunden har lavet, herunder indkøb af nye dyr. Hvis hunden slipper væk, eller ejeren ikke kan findes, er der stadig mulighed for at få erstatning. FAH - Foreningen af forsikringsselskaber til overtagelse af lovpligtig ansvarsforsikring af hunde - er en forening, som behandler sager, hvor skaden er forårsaget af uforsikrede eller ukendte hunde, og der kan indgives en skadesanmeldelse til dem.

Hvis det er katte, som har spist eksempelvis kyllinger eller dværghøns, så er det katteejeren som skal dække dette, og her må du gå direkte til katteejeren.

Selvom du med loven i hånden kan og må forsvare dig imod angribende hunde og katte, er det ofte en fordel at sikre dig imod, at naboens hund ved et uheld kommer ind i din have. Både hunden og katten er jo et rovdyr, og det ligger dem derfor ikke fjernt i deres instinkter at se dine høns eller små kyllinger som et lækkert lille mellemmåltid.

Det er dyrejerens ansvar at holde sine dyr ude af din grund, men det kan dog være en stor fordel at din have er hegnet ind, både for at holde dine dyr inde, men også for at undgå problemer med en vildfaren hund. Det vil jo være træls at stå med en flok skambidte høns, ulykkelige børn og et meget anstrengt forhold til en nabo, hvis familiens hund ved et uheld er sluppet ud af havelågen, hvorefter den fandt vej ind i din have, hvor dine høns gik frit rundt. En sådan sag har ingen vindere og gavner ikke naboskabet, så gør dig selv og dine naboer en tjeneste ved at sikre din have imod fremmede dyr.

Vilde dyr

Hvis det er vilde dyr, så er det Bekendtgørelse om vildtskader som gælder.

Her er der stor forskel på hvad man må gøre, afhængig af hvilke dyr der er tale om.

Fugle

Rovfugle må ikke reguleres.

Her er det næsten altid enten spurvehøg eller duehøg, der er tale om. Yderst sjældent vil en musvåge angribe høns. Høgen går normalt ikke efter store høns, men dværghøns og kyllinger er udsatte, hvis der høge. Der er ikke rigtig noget at gøre udover at overdække hønsegården, holde dem der og håbe på, at høgen forsvinder til at andet sted.

Krager og husskader må ikke reguleres uden tilladelse. Der kan søges ved Naturstyrelsen om tilladelse til, at disse arter reguleres med skydevåben og fælder i perioden 1. februar til 15. april. Dette kræver jagttegn.

Invasive arter

Her er det primært tale om mink, men også mårhund og vaskebjørne er omfattet. De må fanges i fælder og/eller skydes hele året uden begrænsninger.

80% af de mink, som findes fritlevende i den danske natur, er opvokset i fangenskab og mink som angriber hønsehuse er oftest lige sluppet ud af en nærliggende minkfarm. Hvis det er mink som er problemet, så henvend dig til den nærmeste minkfarm. I nogle tilfælde vil minkavleren være behjælpelig med at udlåne fælder og evt. minkfoder til at lokke minken i fælden, og det kan også være, at minkavleren vil udbetale erstatning for de dræbte dyr.

Nogle minkavlere kan findes her http://www.danskeminkavlere.dk/besoeg-en-minkavler/

Hjemmehørende pattedyr.

Hvis det er pattedyr som findes i naturen i forvejen, så overvej inden du “regulerer”, om du kan gøre noget yderligere for at beskytte dine dyr. Hegnet omkring hønsegården kan f.eks. graves 30-50 cm ned, og man kan overdække hønsegården med net for at forhindre rovdyr i at kravle ind ovenfra. Ræve kan ofte holdes væk ved at bruge el-hegn om hønsegården. Flere har gode erfaringer med at have en hegnstråd lavt over jorden, samt i f.eks. 30 cm højde og igen på toppen af hegnet. Elhegnet er mest effektivt, hvis det holdes fri af bevoksning.

Husmår og ilder må i nogle tilfælde reguleres hele året også ved brug af fælder. Ræv må reguleres fra 1. juni - 29. februar. Der er altså ikke nogen ”fredningstid”, når der er tale om regulering. Aflives et moderdyr, skal yngelen så vidt muligt også aflives. De steder, hvor der må reguleres hele året, er i forsvarlige indhegninger med fjerkræ og indtil 25 m fra indhegninger. Derudover må der reguleres i bebyggelse og i en afstand af indtil 25 m fra bebyggelse samt i indhegnede haver.

Fra 1. marts - 31. maj skal der tilladelse til fra Naturstyrelsen til at regulere ræve.

Før du stiller en fælde op, bør du have styr på, hvad du gør ved dyret, der går i fælden. Hvis du ikke selv er jæger så lav en aftale med en, ellers må du tage det til dyrlægen og få det aflivet der. Bor du i bymæssig bebyggelse og har en fælde stående, er det rigtig god idé lige at varskoe politiet om, at man "lige om lidt skyder dyret", når det altså vel og mærke er gået i fælden. Der er ingen grund til at vente med at fortælle politiet, hvad der foregår, til der eventuelt står en flok betjente i fuld kampuniform med maskinpistolerne fremme

Fælder skal efterses mindst to gange i døgnet og gerne oftere. Det sker ofte, at katte går i ræve- og mårfælder, og så skal de enten lukkes ud igen eller afleveres til ejeren.

Den lokale Falck-station har særlige mårfælder, som kan lånes en måneds tid, hvis man har abonnement. Nogle gange kan den lokale

 vildtkonsulent også være behjælpelig med fælder eller rådgivning.

Andre mindre rovdyr som lækat og brud må ikke reguleres, men de volder normalt heller ikke problemer. Tværtimod vil de hjælpe ved at jage skadedyr som mus og rotter.