pekinese-rooks
Dansk Fjerkræ Forum
Menu Pasning / PasningAfFjerkræ

Dansk Fjerkræ Forum
Leksikon

Søg i leksikon

edit SideBar

Pasning af fjerkræ

Det behøver ikke at tage al din fritid. Har du et lille hønsehold i haven og indretter dit hønsehus hensigtsmæssigt tager det under 10 min om dagen. I tilgift får du friske æg og i ny og næ en kylling til middagsbordet. Det gælder om at gøre det daglige arbejde så let, at naboen gerne passer hønsene mens du holder ferie.

  • Hønsehuset skal passe i størrelse til antal af dyr.
  • Der skal være installeret et møgbræt under hønsenes siddepind.
  • Hønsehuset skal være til at opholde sig i også for en voksen mand (du skal passe på din ryg).
  • Vandtrug og ædetrug skal være nemme at renholde.

Du skal være i besiddelse af følgende værktøj i hønsehuset: Roejern, Fejesigte, (fejeblad med huller til sand), rive, kost, opvaskebørste med krog, støvekost, lukket beholder til opbevaring af hønsenes gødning.

Hver morgen gør du følgende:

  • Skraber møjbrættet rent for gødning, spreder rent sand på.
  • River bunden og sigter gødning m.m fra, det smides i den lukkede beholder.
  • Renser vandtruget med opvaskebørsten og fylder frisk drikkevand på.
  • Fylder æglægningsfoder i ædetruget.
  • Plukker noget ukrudt og hænger på tråden.
  • Hver eftermiddag gør du følgende.
  • Samler æg ind.
  • Spreder en god kornblanding i hønsegården.

Sætter dig ned på din hønsebænk og lader tankerne flyve.