Spiret korn og frø

Af Helen Ørndorf

Er en himmerigsmundfuld for vore avlsdyr og kyllinger. Det er blødt og vitaminrigt, nemt for dyrenes organisme at optage og udnytte fuldt ud.
Det er en fortræffelig erstatning for de mange forskellige slags korn og frø i forskellige modningsgrader vort fjerkræ ville kunne finde, hvis de gik totalt frit på mark og i skov.
Det skal vi altid hvad for øje, dette med det naturlige miljø, kontra det miljø vi er i stand til at tilbyde vort fjerkræ.
Deres naturlige element er skov og mark, ikke græsplæne og ørken, hvad vi ofte ser i danske hønsegårde.
Har vi ikke mulighed for at lukke vort fjerkræ på frit udløb, er det vores ansvar at søge de bedste efterligninger af naturen som vore forhold og fantasi er i stand til.

I halvmodent frø og korn er næringsstofferne under opbygning og derfor let omsættelig i dyrenes organisme. I modnet frø og korn er stofferne fuldt opbygget. Når kornblandingen bringes til at spire, splittes næringsstofferne op i enzymer, der opløses af vand. Stivelsen omdannes til sukker, og proteinet brydes ned til aminosyrer.
Slutresultatet af disse processer giver næring til kimen, og en ny plante er på vej. Der er lige nu, hvor den nye plante er på vej, vi skal give kornblandingen til vort fjerkræ. Foruden det opløste sukker og aminosyrerne indeholder spireblandingen også lecithine, der er en forbindelse af glycerin, fosforsyre og cholin, der også forekommer i hjernen og i nervesystemet. Æggeblommer indeholder forholdsvis meget lecithine, og det fortæller klart os fjerkræfolk at stoffet er uundværligt for en ny lille organisme i vækst. Æg er som bekendt noget af det mest fuldkomne ernæringsstof vi kan spise.

Til spiring kræves vand, varme og ilt. To spande, en stor sigte og en god spireblanding til fugle, en sæk hvede af god kvalitet, ikke sammenskrab fra ladegulvet.
Jeg tager en del spireblanding og en del hvede til mine Welsumer dværge, Bantam og Hollandske Dværge. Blandingen skyller under rindende vand og drypper godt af, og hældes i spanden der fyldes med vand.
Næste dag hældes vandet fra og blandingen skylles under rindende vand, drypper godt af. Hældes i en rengjort spand. – nu er blandingen let fugtig og klar til at spire. Læg en løst låg på, der skal kunne komme ilt til, og lad spanden stå i et lunt sted i et døgn.
Husk at sætte en frisk ny forsyning af spireblandingen i blød.
Spireblandingen er klar til brug når frø/korn er bulnet og lige revnet i toppen, kimspiren må gerne være synlig, men ikke lang.
Husk muggent korn er giftigt og bør straks kasseres, det egner sig ikke til foder. Mug kan komme hvis man ikke har skyllet godt nok, eller har lader spanden stå for længe.

Jeg giver mine høns blandingen i strøelsen eller i små lerunderskåle. Er du vant til at måle dit foderkorn af, og giver dine dyr afmålte portioner skal du være opmærksom på at spiret korn fylder meget i dyrenes kro.

Det diskuteres til stadighed hvorvidt spiret korn kontra tørret korns fedende egenskaber. En ting er helt klart, og ingen kan overbevise mig om andet; dyrene overfylder sig ikke med spiret korn, alene på grund af volumen af de enkelte bløde korn. Der er også en vis logik i at den energi kornet har forbrugt ved spireprocessen er væk og ikke omdannes til fedt i vort fjerkræ.

Til mit hønsehold i min kolonihave, 4 stammer Hollandske dværge bruger jeg en spirekasse til fugle og en lille plastboks.

Min metode foregår over tre dage. Øverst i det grønne tårn er blandingen klar til brug,
under neden går der et døgn længere, og i boksen ved siden af står spireblandingen i blød til næste dag.

Blandingen er klar til brug, og jeg siger jer;
hønsene ved godt hvad det er for en lækkerbisken der er på vej.