Fodring

Det er vigtigt for hønsenes trivsel, at de tilbydes et ordentligt foder. Tænk hvor meget energi det må koste dagligt at lægge et æg på 50 - 60 gram.

Dyrene har brug for varieret kost, som altid skal være serveret i rene fodertrug/automater, være friskt og uden mug. Hønsene må ikke få mad der er iblandet afføring, idet der er stor risiko for spredning af Salmonella, orm m.m.

Husk at det ikke er tilladt at fodre sit fjerkræ udendørs pga risiko for fugleinfluenza.

Man anslår, at en høne har brug for ca. 150 gram korn om dagen. Dette kan dog variere af alder, race, aktivitet, temperatur og produktivitet.

Om man vil bruge økologiske produkter er et spørgsmål om økonomi og ideologi.

Der findes æglægningsfoder hvor alt hvad en høne har brug for er tilsat, således, at man ikke behøver give andet end et tilskud af vand - dette anvendes primært i industruen. Der fås æglægningsfoder som kan gives som grundfoder, hvor man fodrer med korn og andet ved siden af. Tjek holdbarheden på sækken, foderpiller har sjældent lang holdbarhed.

Fjerkræ holder meget af korn og det er hyggeligt som hønseejer, at gå ned til dyrene med et par håndfulde og se dem komme løbende. Traditionelt har man fodret med byg og hvede.

Har hønsene et lav energiniveau eller tendens til fedme, er hvede ikke det bedste for - af hvede bliver de fede. Men en blanding evt. 1 til 3 er fint. Et godt alternativ er havre eller triticale.

Høns har også brug for grønt. græs er utrolig proteinrigt - tænk at store dyr som heste og køer kan leve af det - og hønsene elsker det! Har man den mindste mulighed for at give hønsene grønt skal de have det. Det kan være det ukrudt du rykker op i haven, eller samler op på markvejen. Det kan være det afklippede græs fra græsplænen. Vær dog meget obs på, at det ikke ligger i store dynger, hvor det har mulighed for at kompostere sig. Vådt, råddent græs er giftigt for hønsene. Når hønsene skal holdes inde, pga risiko for fugleinfluenza, må vi bringe dem alt det grønne, men når de igen kan komme ud, er det en stor fornøjelse for dem og os, at de selv finder hvad de kan lide i havens bede, plæne og skyggekroge. En græstørv gravet op fra haven kan også gøre lykke.

Blødfoder er en betegnelse for det håndlavede / hjemmelavede foder mange mennesker laver til deres fjerkræ. Det kan laves af madrester fra køkkenet, mens de stadig er friske. Det er meget individuelt hvordan dette gøres. Mange tager de madrester de lige kan finde, findeler disse og tilsætter mælk, olie eller levertran. Nogen blander smuler fra bunden af fodersækken, klid, Havre eller hvad der lige er ved hånden i. Konsistensen skal være som en smuldret tærtedej. 50 gram pr. stor høne er passende - resten kasseres, ligesom andre madrester, de ikke har spist op, da det ellers vil tiltrække rotter.

Om vinteren kan det være en god ide at kræse noget mere for hønsene, idet deres energibehov forhøjes. Der kan ud over de nævnte æglægningspiller suppleres med hvede, solsikkefrø, hampfrø, rapsfrø og majs.

Har man et stykke bart jord, kan det være en god ide at sætte et par rækker Grønkål som kan holde hele vinteren og gives til hønsene stokvis. Der ud over kan der laves spiret korn (mange e-vitaminer), revne gulerødder, kogte kartofler, salat m.m. Et godt vintertilskud er desuden levertran.

Høns skal have fri adgang til skaller, som er vigtige for at æggeskallen, får den rigtige struktur.

Høns er sjældent kræsne, men lykkelige for hver en bid vi kommer med. Som med så mange andre, er vejen til hønsenes hjerter gennem deres maver!

Fodring af kyllinger, se mere under kyllingefoder (åbner i nyt vindue)

Læs mere om fodermidler her (åbner i nyt vindue)