Råvarer til fodring af økologiske høns

Foderblandinger til æglæggende høns, samt fremtidige fodermidler.

Hvede
Hvede indeholder meget energi og er typisk den råvare, der er mest af i foderblandinger.
Aminosyreindholdet og den biologiske værdi af proteinet er begrænset. Methionin- og lysinindholdet er lavt.
Må max. udgøre 50 pct. af foderblandingen.

Byg
Byg indeholder mindre energi end hvede. Aminosyresammensætningen er næsten den samme som hos hvede. Byg har dog et højere indhold af svovlholdige aminosyrer end hvede, men fordøjeligheden af byg er betydeligt lavere end hvede. Desuden indeholder byg en del cellevægsstoffer (NSP), som kan resultere i våd gødning og dermed dårlig strøelse. Bygs anvendelse til fjerkræfoder er derfor begrænset. Må max. udgøre 20 pct. af foderblandingen.

Havre
Havre har en god diætisk virkning og modvirker fjertab og kannibalisme. Havre har et højt træstofindhold og en lav omsættelig energi. Havren har et fedtindhold på ca. 5 pct. med et højt indhold af linolsyre. Havre bør ligesom byg kun indgå med begrænset mængde i foderet.
Må max. udgøre 20 pct. af foderblandingen.

Triticale
Triticale, som er en artskrydsning mellem hvede og rug, kan anvendes i foderblandinger, hvis egenskaben for hvede er mest fremtræden. I dette tilfælde kan triticale benyttes i stedet for hvede. Må max. udgøre 50 pct. af foderblandingen.

Majs
Majs er et fortrinligt fodermiddel, fordi majs har et højt indhold af energi. Desuden vil høns meget gerne æde majs. Produktet har et lavt indhold af træstof og et højt stivelsesindhold. Majs har positiv indvirkning på blommefarven.
Må max. udgøre 50 pct. af foderblandingen.

Ærter
Ærter er meget velegnet som fjerkræ foder. Proteinindholdet er ca. 20 %. Indeholder meget Lysin, hvorimod det har lavt indhold af andre aminosyrer.
Der er forskel på foderværdien mellem de forskellige sorter.
Det kan anbefales at bruge 20 % ærter i en foderblanding.

Raps
Aminosammensætningen i rapsens protein er særdeles god, tillige med rapsens høje biologiske værdi. Fedtindholdet er på 40-45 % og det giver et meget energiholdigt fodermiddel.
Fedtsyresammensætningen i rapsolien er god og linolsyreindholdet er ca. 20 %.
Økonomisk kan det bedst svare sig at bruge frøene direkte, men man kan fodre fjerkræ med rapskager.
Der kan være fiskesmag i æg fra Rhode Island Red eller høns der nedstammer fra denne race. Dette skyldes en genetisk fejl.
Det kan anbefales at bruge op til max. 15 % raps i en foderblanding.

Lupin
De forskellige sorter af lupin har et meget forskelligt indhold af næringsstoffer. Indholdet af svovlholdige aminosyrer er lavt, men proteinkvaliteten er god. Lupin har et højt træstofindhold, som desværre begrænser anvendelsen.
Der har været lavet forsøg der viste at både æglæggere og slagtedyr gerne æder lupin. Der findes sorter med lavt indhold af alkaloider og disse bør vælges!
Det kan anbefales at bruge op til max. 10-15 % lupin.

Sojabønner
Den vigtigste proteinkilde i fodermidler til fjerkræ er soja. Proteinindholdet er ca. 35 % og har en høj fordøjelighed pga. den gode aminosyresammensætning. I sojabønnerne er der trypsininhibitorer, et stof der nedsætter fordøjeligheden. Ved at 'toaste' sojabønnerne ødelægger man inhibitorerne, og skaber dermed en bedre fordøjelse af produktet.
Sojabønner indeholder en del fedt - op til 20 %, som har en høj fordøjelighed og masser af linolsyre. Linolsyren påvirker ægvægten. Sojakage har et meget lavere fedtindhold - omkring 3 %.
Det tilrådes at bruge max. 18 % i en foderblanding.

Solsikke
Hele solsikker (og produkter heraf) har et højt træstofindhold. Ved at bruge afskallede frø nedsættes dette en del. I forhold til mange andre proteinholdige foderemner, så har solsikker et højt indhold af svovlholdige aminosyre. Men indholdet af træstof og protein svinger meget.
Det tilrådes at bruge max. 10 % i en foderblanding.

Fiskemel
Fjerkræ æder meget gerne fiskemel og er et godt fodermiddel. Det har en høj biologisk værdi og et højt indhold af svovlholdige aminosyrer. Fiskemel giver god energi.
Afsmag i æggene kan vi dog ikke komme uden om.
Fiskemel kan bruges med max. 5 %. Og dette af en god kvalitet. Dette sikres ved at vælge et produkt mærket med 'LT'.

Kartoffelproteinkoncentrat
Fra fremstillingen af kartoffelstivelse fremkommer et biprodukt; kartoffelproteinkoncentrat. Det har et højt proteinindhold – ca. 70 % + et højt indhold af methionin (det samme proteinindhold som i fiskemel).
Anvendelsen er begrænset grundet det giftige, bitre stof solanin. Hvis mængden er for stor i foderblandingen nedsættes ædelysten markant.
Indholdet i foderblandingen bør være max. 5 %, medmindre man bruger et produkt hvor solanin’et er fjernet.

Hestebønner
Det er meget sjældent man ser hestebønner i fjerkræfoder. Det skyldes hestebønnernes indhold af glukosider og taniner. Og fra flere sider taler erfaringen imod tilsætning af hestebønner.
Der afventes forsøg med forskellige sorter.

Nøgen havre
Nøgen havre indeholder en del mere protein end den almindelige havre. Der er endnu ikke mange erfaringer med nøgen havre. Men intet taler imod tilsætning til en foderblanding.
Proteinindholdet er oppe på ca. 12 % og nøgen havre har et højere indhold af methioninindhold end almindelig havre.
Pga. færre skaldele i nøgen havre er træstofandelen også lavere end i almindelig havre - nøgen havre 2½ % og alm. havre 10 %.
Nøgen havre kan ernæringsmæssigt set indgå i en foderblanding med en stor andel. Men bør ikke erstatte almindelig havre og dens helsevirkende effekt (speciel fibersammensætning).
Nøgen havre og afskallet havre er meget ens i egenskaber og næringsindhold. Kan indgå med max. 25 % i en blanding.

Mælkeprodukter
Det er stadig begrænset hvad vi ved om mælkeprodukter i foder. Der har været positive resultater, i en produktion hvor æglæggende høner fik tildelt syrnet mælk. Der var god ædelyst, og det er nærlæggende at antage en høj ernæringsmæssig værdi, grundet det høje proteinindhold i tørstoffet.
Begrænsningen er naturlig idet det er vanskeligt at fodre med mælkeprodukter.

Betain
Ved sukkerfremstilling af sukkerroer udvindes betain. Det virker på samme måde som methionin, altså en katalysator for kemiske processer i organismen.
I økologiske foderblandinger hvor det ikke er tilladt at tilsætte syntetisk methionin, kan betain til dels erstatte det.

Gærfløde og tørgær
Når der fremstilles øl og alkohol fremkommer gærfløde som et biprodukt. Gærfløden har en meget kort holdbarhed. Der dannes giftstoffer ved lang tids opbevaring og produktet bliver ernæringsskadeligt.
Gærfløde bør max. indgå med 3 % i en foderblanding. Tørgær fremkommer når man trækker vædsken ud af gærfløde, ved fordampning. Gærcellerne er dræbt, og dermed er holdbarheden væsentlig længere en ved gærfløde.
Produktets anvendelse er især som kosttilskud, grundet det høje indhold af vitaminer og aminosyrer.

Grønmel og lucernemel
I grønmel og lucernemel er stoffet xantofyl, som er med til at give farve til æggeblommerne. Og det er produkternes primære opgave.
Begge produkter har høje indhold af træstof og salt og bør ikke fylde mere end max. 4 % af en foderblanding. Næringsindholdet er afhængig af tidspunktet for høst. 2. og 3. slæt er fattigere på protein, kulhydrat og farvestof (blomme), men tilgengæld et højere indhold af træstof.