Ligge eller lægge er der mange, der har svært ved, men ikke du, John, det du skriver er lige til UG

I modsætning til Børge er min mening, at du roligt kan lade æggene ligge. Mine skruk-æg klækker som regel også over nogle døgn, og man ser ganske rigtigt ikke meget til kyllingerne i begyndelsen. Jeg gør som regel det, at jeg anbringer mad og vand indenfor rækkevidde, så skrukken kan vise de første kyllinger, at her er altså mad, men så hun stadig kan blive liggende. Det er min erfaring at de første kyllinger begynder at spise ret tidligt, allerede inden de sidste er klækket.
Jeg ville godt turde samle alle æggene under den ene skruk, hvis de klækker samtidigt, og hvis der ikke er flere end hun fint kan have dem under sig. Derpå kan du tage maskin-æggene og lægge under den anden skruk.
Det skal nok gå fint alt sammen
