Tak for responsen. Det geniale ved de huse er, at man løfter taget af, løsner de fire hjørner, tager siderne af og lægger gavlene ned ind mod midten. Så er de pakket sammen og fylder ikke alverden, hvilket også er grunden til, at vi først har fundet dem nu.
Som sagt stod der en kane foran og vi havde da bemærket et bunke skrammel bagved, bl.a. en masse sold til enten en mejetærsker eller måske den store kornsilo.
Edderkopper? ja, mange og rottelig og et mumificeret pindsvin var bare noget af rovet der fulgte med.En gammel såmakine til roer, cykler, model før krigen, sengegavle jo udbuddet er stort, men det ligger godt nok deroppe

Hvad angår de ti kyllinger tror jeg at der må være et hold tvillinger, for hønemor havde ligget på reden i mindst fire dage da vi gik over og pillede alle æg væk under hende, vejede dem og lagde de ni største tilbage og kasserede resten, derfor blev jeg også noget overrasket over, at kunne tælle til ti og måtte gøre det et par gange, jow den er go´nok.Om hun har lagt et mere ved jeg ikke, men det lyder da lidt besynderligt i og med at alle blev klækket på samme dag.
For øvrigt så vi noget, vi ikke har set før, to af kyllingerne spiser deres egne tæer, så meget så de siger:"Pip" og vælter, men de finder vel ud af senere, hvad der er tæer og hvad der er mad, ellers har de da et problem

VH Gunni.