Nu går det ikke så godt, han spiste og drak ellers fint i går morges, men da jeg kom hjem fra arbejdet, havde han trukket sig tilbage til pladsen under sengen. I første omgang lagde jeg ikke så meget i det, for han har jo holdt sig noget tilbage, siden han blev opereret. Men hen under aften er han begyndt at kaste op, og så kan jeg jo se, at han ikke har noget i maven, der kommer bare sådan noget hvid-gulligt vand og skum. Han har kastet op nogle gange i løbet af natten. Han har ikke fået sin antibiotika i går aftes, for når han alligevel kaster op, er den jo ikke nogen nytte til, og så ville jeg ikke plage ham med det.
Her til morgen har han drukket en del vand, og det er heldigvis ikke kommet op igen. Jeg har også kogt noget fisk, som normalt er en af livretterne, faktisk plejer han at troppe op i køkkenet ved den mindste antydning af fiskelugt, og så plejer han at side utålmodigt og vente, så jeg er nødt til at putte isterninger og koldt vand ned til fisken, for at det kan gå stærkt nok. I dag er han slet ikke kommet op i køkkenet, og selvom jeg tog lidt fisk med ned til ham, var han ikke interesseret.
Jeg er frygtelig bekymret.
Jeg tænker på, om han stadig kan have forhøjet indhold af skjoldbruskkirtelhormon i kroppen, så det forårsager opkastningerne?
Sårene ser heldigvis fine ud, der er ingen tegn på infektion.
Jeg hader, når mine dyr ikke har det godt.
Jeg ved godt, at ingen kan hjælpe, men det er også rart at kunne dele sin bekymring med andre. Jeg er simpelthen så bange for at miste ham.