Jeg skulle lige ud og lukke af for hønsene og tage vasketøj ind, men da jeg kommer ud, hører jeg bare de højeste pip

Jeg kikker hen mod slagtekyllingerne, mens jeg går derned, og undrer mig over at der kunne være en der ikke var kommet med ind, og tilmed pippede når de nu er varmefri...men så går det op for mig at det kommer nede fra skrukken af, og jeg løb bare derned!
Da jeg kom derned, stod der en lille kylling og pippede hjerteskærende i hjørnet bag ved redekassen, ved siden af sine 2 døde søskende

, mens skrukken var helt urolig

Jeg fik hurtigt lagt den under skrukken, og tog de 2 døde med ind. Havde jo lige læst at Marianne Vedel herindefra, havde haft held til at få liv i en kylling, som virkede død, ved at føntørre den...men ak og ve, de havde givet op, og stod ikke til at redde

Jeg har nu været nede og fjerne redekassen fra skrukken, og lagt hende direkte på noget halm, som jeg har lavet en fordybning i. Redekassen havde en åbning i hver ende, og de har så åbenbart fået forvildet sig ud af den vej

Suk, jeg er bare så ked af at have mistet de to små stakler

Føler mig vildt skyldig, og har jo så lært af dette på den hårde måde
