Mine små mirakler

[Marianne Vedel]

Mine kyllinger klækkede torsdag og fredag. Torsdag efter de to første var klækkede, var jeg lige en smut forbi hønsehuset, for at se hvordan det gik. Foran skrukken lå en lille våd og livløs kylling, under skrukken var de to dunbolde og resten af æggene. Jeg tog den lille op og undersøgte den, den var så fin og færdig, og det virkede så urimeligt, at den skulle klække til tiden og indenfor få timer og så bare dø. Jeg ved faktisk ikke, hvorfor jeg gjorde det, men jeg tog den med ind, der var intet liv at se og den var meget kold, men jeg tog alligevel en hårtørrer og tørrede den nænsomt, uden at det blev for varmt. Og sandelig om ikke benene begyndte at spjætte, lidt senere pippede den og i løbet af max. 10 minutter senere havde jeg en lille, pippende kylling siddende i hånden . Den blev fluks sat over under sin mor.
Som jeg skrev i en anden tråd, var der også et af æggene, der var blevet skubbet ud i et hjørne af reden og blevet koldt, det afmærkede jeg med et kryds, men lagde det alligevel ind under skrukken. Det æg klækkede også, ganske vist 1½ døgn efter det første æg. Jeg satte krydset, for skulle der nu have været et æg, der ikke var klækket, ville jeg gerne vide, om det var det kolde æg.
Nu har jeg så otte utroligt vitale og aktive kyllinger, der suser rundt, de har været på tur i haven i dag og klarer nemt trappen (som består af herregårdssten) op til hønsehuset, og det er bare små dværgkyllinger. De er aktivt fødesøgende og spiser og drikker utrolige mængder.
Jeg kan ikke på nogen måde se, hvilken af de små jeg troede var død.
 

[G. Lausen]

Kære Marianne,
sikke en skøn fortælling!!! 
man bliver i så godt humør af den slags historier og du forstår at finde og levere dem! TAK!
 

mvh
Grethe

[Helle K.]

Du er altså fantastisk Marianne 

Tillykke med dem alle sammen

[Berit]

Ja Manrianne du er altså en dejlig hønemor, godt gået

[Marianne Vedel]

Tak Grethe, Helle og Berit, men jeg stod der med den følelse af, at det bare ikke var fair, og jeg ville ikke have, den skulle være død  
Men man føler sig unægtelig meget ydmyg, når det bette kræ mirakuløst begynder at komme tilbage til livet, og når jeg så ser den tonse rundt sammen med de andre, dvs. jeg aner ikke hvilken en af dem er, så bliver man bare så uendelig taknemmelig (og ja, jeg ved godt det "bare" er en lille kylling).
Jeg troede virkelig, den var død, og det var vel en trods-handling, at jeg tørrede den.  
Og eftersom miraklet skete, ville jeg gerne dele det med jer, for det kunne jo nemt ske for andre, og så er det godt at vide, at alt håb måske ikke er ude.

[Helle K.]

Hov, Hov ......det er ikke BARE en lille kylling!!

[kaj]

Sikke en dejlig beretning....helt rørende.....du kommer altså med i min aftenbøn Marianne...

[GKV]

Dejligt at læse at tingene kan vende til det positive for sådan et bette liv.

VH Gunni.

[Randi Krak]

Man har bare sådan en fed følelse når man kan se en kylling liver op efter man har 'reddet' den..

Det kunne jeg desværre ikke gøre for min ene nyklækkede kylling idag - mutter skruk havde mast den ihjel under sig 

Så har man så istedet den der uretfærdige fornemmelse i kroppen..

Kyllingen blev max 12 timer gammel

Bare der ikke er flere døde i morgen 

[Julie R]

Skøn solskinshistorie, du er fantastisk Marianne.

[Mikkel Schmidt]

Skønt Marianne! Jeg har en lidt lignende historie fra sidste år. Min brune silkehøne havde fået 10 kyllinger. 7 landhøns/lutter og 3 skånske blomsterhøns. De lå midlertidigt og sov i en skrukkasse jeg havde til dem, mens jeg lagde sidste hånd på deres bur+hus. Jeg Ville lige tjekke hvordan de havde det, og da var en lille blomsterkylling faldet ud og lå meget stiv og kold. Den lå nærmest i kramper. Jeg skyndte mig at tage en op og putte den ind på mit maveskin og skyndte mig indenfor. Der lå jeg så på sofaen i en times tid, mens den langsomt livede op, skøn følelse!

[Ankerine]

Jamen Mikkel, så har du jo næsten prøvet at være gravid .

[Mikkel Schmidt]

Hahaha, hvis det ikke kræver mere at være gravid, så pyldre i da lidt for meget haha

[Marianne Vedel]

Jeg har aldrig før oplevet at en kylling lå kold, våd og skindød foran skrukken, men det skete jo så for godt en uge siden. Den kylling har det godt og jeg aner ikke hvilken af dem det var, de strutter alle otte af vitalitet og sundhed.
Så i dag var det 21. dagen for næste kuld: 11 æg under en gråstribet dværg maran. I går aftes, da jeg puttede, kunne jeg høre at noget var i gære, så jeg tjekkede lige, og fandt fire æg, der var språet og resten pippede og bankede lystigt.
Jeg tog redekassen og satte den ind til den anden skruk, det har hele tiden været min plan. Her til morgen ville jeg lige over at se, hvordan det gik, så kl 5.45 stod jeg i hønsehuset, alt så fint ud, Sofia, var hoppet af reden med sine otte, og den gråstribede lå og klukkede i sin kasse, og minsandten om ikke en lille kylling tittede frem under hende.....troede jeg. Da jeg bøjede mig ned for at samle kyllingen op og hilse på den for første gang, var det historien om igen: kyllingen var våd, kold og lå med halvåbent næb og lukkede øjne. Hmmm, det ku' bare ikke passe, ikke én gang til, mange tanker for igennem mit hoved. Jeg kunne vel redde den, lige som sidste gang? Nej, det var nok urealistisk, at det kunne gå godt to gange.
Anyway, jeg tog den med ind og fik gang i hårtørreren - igen, og jeg varmede og varmede det lille nor. Jeg havde den i hånden og lod den varme luft blæse fra side til side, så jeg ikke brændte kyllingen, det ville jeg jo kunne mærke på min hånd. Denne gang tog det rigtig lang tid, mindst et kvarter, hvor der kom nogle svage livstegn efter de første minutter. Kyllingen var helt klart MEGET mere afkræftet end den forrige, men det endte faktisk med at jeg satte en dinglende, men pippende kylling tilbage under skrukken, og så vidt jeg kan se klarer den skærerne!!!
Nu får jeg jo først rigtig set det i morgen, når skrukken går lidt rundt med dem, men jeg tror faktisk på den.
Det var et svineheld, at jeg gik over i hønsehuset så tidligt, normalt lukker jeg dem først ud mellem 7.30 og 8.00, og jeg tror simpelthen, det var et spørgsmål om få minutter, inden kyllingen havde været hinsides hjælp.
Det er underligt at det skete to gange i træk for to forskellige skrukker. Hende her er ny mor, det er hendes første kuld, og hun har bare ligget SÅ fint, hvilket også ses af at kyllingerne begynder at klække på 20. dagen, hun ser også ud til at klare pasningen af kyllingerne til UG.
Sofia, den anden skruk har haft tre kuld før, og er også en dygtig skruk og kyllingefører.
Men hvis kyllinger kommer ud fra skrukken og ikke lige formår at tumle sig tilbage lige efter klækningen, hvor de unægteligt er noget vakkelvorne og tummelumske, ja, så er det bare ærgerligt, for skrukken kan åbenbart ikke hjælpe dem ud over at "løfte op i skørterne"
Jeg er bare så glad for at den lille ser ud til at klare sig - man er vel en hønemor 

[Christina]

Fantastisk at det gik så godt! Håber jeg får en skruk mere snart!

Hahaha, hvis det ikke kræver mere at være gravid, så pyldre i da lidt for meget haha

Godt ord igen, Mikkel!!!!