STOP STOP STOP!
Som rimelig kemi og biologikyndig så bliver jeg altså vred når jeg læser sådan noget. Lad dog for pokker være med at eksperimentere med jeres dyr på den måde. Det er dælme ikke alle husråd der er kloge at følge. Rodalon skal altså absolut ikke bruges indvortes; heller ikke hos høns og i fortyndet dosis! Det kan da godt være at de ikke falder døde om eller umiddelbart virker skadede, men derfor kan de sandelig godt have fået leverskader, nyreskader eller skader på centralnervesystemet. Og jo, selvom noget er skadeligt så kan det altså godt smage udmærket - vidste i f.eks. at liljenkonvaller og frostvædske til bilen smager dejlig sødt og dræber selv i små doser!
Er jeres dyr syge så tag ansvar og få dem tjekket af en dyrlæge (så dyrt er det altså heller ikke!) eller sving øksen. Det andet er iflg min bedste overbevisning en overtrædelse af dyreværnslovens paragraf 1.
Saltsyren mod orm er for så vidt OK og skade virkningerne velkendte og begrænsede.
Mvh
Mette