Hej alle sammen,

Vi har lige fået os 3 dejlige danske landhøns og er nybegyndere indenfor hønsefaget. Vi bor i et parcelhus med stor have og vil meget gerne give madammerne ”friheden” i haven et par eftermiddage om ugen under opsyn. Problemet er bare, at de danske landhøns jo meget gerne vil have luft under vingerne og da de tre damer på ingen måde må ende over hos naboen, har vi tænkt os at stække dem. Og dertil kommer spørgsmålet: Når man klipper fjerne på den ene vinge på en dansk landhøne, hvor højt kan hun så lette fra jorden? Vi har lavt hegn fra hund hele grunden rundt, men har tænkt på at forhøje det, da det kun er på omkring 60 cm., men højden kommer jo så an på, hvor højt en stækket høne kan lette?
Jeg håber der er nogen, der kan hjælpe os lidt på vej.

Mange hilsner Kent