De fleste af os, vil nok anbefale de racer vi selv har

Men generelt kan man sige, at de svære (tunge) racer er mindst flyvske, de er nok også dem, der umiddelbart virker mest tillidsfulde.
Alle de høns, jeg har (haft), har været meget rolige og tillidsfulde, og alle har lært at spise af hånden. Når jeg viser mig udenfor, kommer de altid stormende hen til mig (nu kommer hun jo nok med noget lækkert).
Hvis I gerne vil slagte, skal I kikke lidt på om det er en god slagterace, og I skal også være opmærksomme på om det er stabile æglæggere, hvis I gerne vil have æg.
Der er en lille bog af Annette Grandin, der hedder Alverdens Hønseracer, der står temmelig mange racer beskrevet og også om det er kød/ægge-racer. Bogen viser ikke perfekte billeder af de forskellige racer, men den er dejligt overskuelig. Jørgen Liljesøes bog, Den store Hønsebog har også et godt afsnit om udvalgte racer, endelig elsker jeg bare Flemming Schiøttes bog Det rimelige Hønsehold, men der står nu ikke noget videre om hønseracer. Disse og mange flere bøger kan lånes på biblioteket.
En god begynderhøne er wyandotten, både i dværg og i stor, de giver godt med kød, lægger pæne æg med meget store blommer, og selv i dværgvariationen er æggene ret store (mine lægger æg på 41-46 g), de fås i næsten 30 forskellige farvevarianter og de er meget tillidsfulde og omgængelige.
Tinas forslag om at tage på hønsebesøg er en rigtig god idé, og I er bestemt velkomne her.

Held og lykke med jeres beslutning.