Tyggegummi til katte
Min historie omkring tyggegummiet til katte er lidt kringlet. Vi har i lange perioder haft 3 katte. Derfor fik vi en "stor" recept af vores dyrlæge på ormetabletter. En pakning med 20 stk. da der især i sommer perioden er behov for en del behandlinger. I udleveringen fra apoteket var der små doseringsæsker m.v.. da den store 20 stk. pakning nok normalt kun bliver brugt til dyrlæger m.v.. ud over dette var der også 10 stk. Easytabs. Der var en vejledning og information om produktet. Det var udviklet af Bayer, som også laver ormekurstabletterne. Vi havde ikke bestilt eller betalt for disse Easytabs, men ved afprøvning blev vi ganske begejstrede. Problemet var jo at der var 20 ormetabletter, men kun 10 easytabs. Min dyrlæge kendte intet til det! Derfor kontaktede jeg apotek.dk og spurgte til produktet. Der fik jeg svar tilbage med et tlf. nummer, hvor jeg kunne ringe og få tilsendt yderligere 10 tabletter gratis! Det gjorde jeg og damen jeg talte med oplyste mig om at Easytabs var blevet unødvendige da behandlingen mod orm nu er dråber i nakken! Jeg fik dog mine 1 tabletter som jeg nu har givet til min stakkels kollega.
Håber på at jeg endnu en gang kan ringe og får flere tabletter.
Vi har selv været meget glade for dem, da især vores 6 kilo store muskuløse kasterede hankat ikke ønsker at spise piller! På ingen måde! Det betyder at vi er 2 mand om opgaven. Den ene vikler kræet ind i et gammelt badehåndklæde, således at benene og især klørerne er uskadeliggjorte. "Kattemumien" bliver så holdt mellem benene. Hårdt fast! Den anden bruger noget i retning af vold for at åbne gabet på dyret og ramme med pillepincetten. Det går selvfølgelig, når det kun er de gange om året, hvor vi kan se at der er problemer med orm, men tænkt hvis han var syg, og man kunne risikere at rive såret op? Han har de skarpeste klører jeg nogen sinde har været ude for.
Det underer mig at produktet ikke er i almindelig handel, især fordi katte ofte er utilfredse med at skulle have medicin. Jeg har dog aldrig mødt andre der har prøvet produktet, - eller bare hørt om det
