Det er meget godt med mange positive indlæg fra mennesker som endnu ikke er medlem af foreningen.
Alt hvad der kommer ind fra forskellige medlemmer om alle de emner I ønsker, bliver bragt. Alle de interessante emner I nævner, har vi bladudvalget haft ønsker om at bringe i bladet - MEN - der skal nogle til at komme med indlæggene.
Jørn skriver "Redaktionen af det " Grønne blad " kunne jo overlades til en lidt bredere kreds af intreserede medlemmer, med fælles udnævnt kompetance og frihed, til at indsamle intresant stof til bladet, eller helt at skrive og redigere det selv ?"
Til det - vi har i en årrække efterlyst medlemmer som var interesseret i at deltage i "Redaktionen" eller bladudvalget, men ingen reaktion.
Så sent som i november efterlyste vi interesserede medlemmer som ville være med til at give hjemmesiden et løft - enkelte forslag til hvad man ønskede på siden kom ind - MEN ingen som kunne afse tid eller havde ineteresse i at være med til arbejdet.
Alle de mennesker som i dag er med i forskellige udvalg arbejder gratis, så det er ikke det kontingentkronerne bliver brugt til. De bliver brugt til trykning og udsendelse af bladet, til aflønning af kontoret og til udstillinger og PR-materiale.
De mange gode idéer har blot brug for at nogle vil være med til at løfte dem.
Ikke - hvad kan din forening gøre for dig - MEN - hvad kan du gøre for din forening, ville måske give et bedre indput.