Ja, det er med det her emne som med så mange andre emner her på forum - der er vidt forskellige erfaringer!
Der er ingen tvivl om, at det er praktisk for menneskene at ha et stort hønsehus, hvor der er plads til foder, redskaber mv - og hvor man kan gå oprejst når der skal muges ud.
Hvad hønsene angår tror jeg de har det fint med at krybe sammen om natten, og de behøver i virkeligheden ikke meget plads indendørs, når de blot har godt med udenomsplads at boltre sig på.
Nogen af de fineste høns jeg har set hos et andet forummedlem bor i flokke i små bitte skrukkehuse og kaninhuse, men har masser af indhegnet græs at tumle sig på. Og ingen kan være i tvivl om deres trivsel!
Og når Lyysa (som taler af egen erfaring) skriver, at hendes høns har det godt i et lille hus vil jeg slet ikke betvivle det.
En ting er jo, hvad der kunne være ønskeligt og optimalt - noget andet er hvad der er la'sig'gørligt her og nu - vel og mærke uden at det går ud over hønsenes velbefindende.
Jeg turde fint at købe det viste hus. Og hvis der kommer pladsmangel fordi behovet vokser (det har det jo med at gøre) kan det jo sagtens bruges som hus til stamme nr 2 eller 3 eller ....