Vi har det fineste grå Orpington hane, Günther, der er fra sidste år. Han er en rigtig kælehane, meget tillidsfuld og nysgerrig.
Efter vi har fået Orpington'er er vores hønsegård blevet delt op det har medført at det kun er den ene gruppe der har lem direkte til hønsegården. I weekenden har vi været i Jylland og jeg havde glemt at tænke over at orpington'erne skulle lukkes ud for at komme ud i deres del af hønsegården, så derfor lod jeg døren stå åben og tænkte at det går nok for 2 dage... Jeg kunne ikke få fat på naboen.
Da vi kom hjem lå Günther på gulvet og ville ikke stå på sine ben. Dåååårlig dåååårlig samvittighed, det har jo været hundekoldt i denne weekend!
Han var virkelig dårlig og hvis han havde været en høne, så havde jeg nok kappet hovedet af ham, for at gøre en ende på lidelserne. MEN det er jo ikke en høne, det er Günther! ´Han måtte bare ikke dø, så han blev installeret i en foret kasse i stalden for at se om han kunne komme lidt til kræfter. Jeg gik ud til ham imorges med bange anelser, jeg var sikker på han var død. Så lå han bare der og kiggede på mig, da jeg kom ind, han lå fuldstændig som jeg havde efeterladt ham. Han ville stadig ikke stå på benene, men havde det lidt bedre.
Nu har han ligget på et badeværelse vi ikke bruger så tit, så han kan få varme og fred. Han er blevet håndfodret med pasta og lidt grød, ligesom han også har drukket vand. Nu ligger han i opret stilling, altså ikke helt på siden og er MEGET friskere. Han kommer med sin lille genkendelseslyd når jeg kigger ned til ham. Han er fin i kammen og frisk i øjnene. Han står stadig ikke på benene, men vil altså både spise og drikke. Han raller lidt når han trækker vejret...
Hvad tror I? Kan jeg være så heldig at det "bare" er influenza og en grim forskrækkelse?
Håber nogle af alle I kloge hønsekendere har et godt bud

Mvh. Tanja