Har lavet en beregning på hvad det ca. vil koste mig at få høns, og tænkte at andre måske også ville kunne bruge den til noget.
Jeg har også skrevet beregningen som Mikkel Scmidt herinde fra har lavet ind, så jeg kunne sammenligne...
Pris for at holde høns – Det første år
Ifølge egne beregninger:
• 1 eller 2 bokse af den gamle stald. Der sætter vi brædder op, og laver en dør/er kreative så vi måske kan bruge den ene, nuværende boks dør. Der hamres hul i væggen ud til køkkenhaven, og en låge hægtes med hængsler på her. Den skal laves et stykke oppe, og man laver på døren en ”klap-ud-stige” som også sættes sammen med hængsler. Prisen er uden hegn.
Hængsler: Ca. 5-20 kr. pr. stk.
Brædder til aflukning og låger/døre (Eller eventuelt ”netdør”): Træ for ca. 50-200 kr. tror jeg.
Krog til dør og håndtag til dør: Hvis vi ikke selv har, vil jeg gætte på højest 50 kr.
• Høns: Kommer an på størrelse(stor eller dværg), kvalitet, race, produktivitet, alder, stand og så videre… Lad os bare tage samme eksempel som dem fra
www.fjerkrae.dk, nemlig 3 høner og 1 hane hver á ca. 125 kr. altså 500 kr.
• Vandautomat: 25 kr. og opefter. Foderautomat: 35 kr. og opefter. I alt 60 kr+
• Halm til redemateriale har vi selv.
• Sand til bunden: Ca. 50 kr. tror jeg.
• Foder: 25 kg for 80-150 kr. til 50-60 dage og dvs. ca. 8 sække. Dvs. ca. 640-1200 kr. G-snit er 920 kr.
• Hvidløg: 3-5 kr. stykket. Et par stykker hver uge året rundt, dvs. 152-550 kr. alt efter hvor mange man vil give dem… Hvidløg behøves ikke, men er gode for hønsene. G-snit er 351 kr. hvis man vil give hønsene skaller som i beregningen ovenover.
• Skaller: 25 kg skaller koster 50-100 kr. (Kalk til æglæggende høns). Holder ca. 2 år pr. sæk ifølge
www.fjerkrae.dk’ prisudregning. Dvs. 25-50 kr. pr. år for de 4 høns vi har.
I alt rundet op: Ca. 1800-2300 kr. alt efter kvalitet, størrelser og meget andet. Lad os regne med ca. 2200 kr.
• +1950 kr. - Ifølge
www.fjerkrae.dk lægger Sussex-høns ca. 600 æg om året(Det er for vores 3 høner, altså 200 æg pr. år HVER!). Æggeprisen er taget i G-snit fra både almindelige og Ø-æg med forskellige størrelser, og et æg koster ca. 3,17-3,33 kr. stykket. G-snit af æggeprisen pr. stk. er 3,25 kr. Dvs. 600*3,25=1950 kr. om året, og det er kr. du sparer i supermarkedet når du ellers skulle købe æg, eller penge du får hvis du sælger æg til normale priser.
-250 kr. - Underskud: 2200-1950=250 kr. i underskud det første år.
Næste år: Ca. 1000 kr. for foder, og lad og sætte 250 kr. af til nye ting, som f.eks. er blevet ødelagt. Dvs. 1250 kr.
1950-1250=700 kr. i overskud HVERT år.
Hvis en høne ligger skruk lægger hun ikke så mange æg, men man får en masse dejlige kyllinger, som kan sælges til en pris af ca. 125 kr. stykket, de kan slagtes som voksne, eller de kan forhøje produktionen af æg. Kyllingerne skal have kyllingefoder, og det koster ca. 100-150 kr. for 25 kg, og så har man også til lang tid.
Pris for at holde høns – Det første år
Ifølge hønseejer på
www.fjerkrae.dk: (Mikkel Scmidt)
• 500 kr. - Man kan få mange forskellige hønsehuse til mange forskellige priser alt efter kvaliteten, størrelsen og så videre, men tag f.eks. et normalt hønsehus med plads til 4-5 store høns. Man kan også selv være kreativ og bygge noget selv mm. Prisen er uden hegn. (Kun selve hønsehuset).
• 500 kr. – Man kan vælge hønseracen Sussex. Den har en passende størrelse til slagtning, og har en god ægstørrelse. Vi tager 3 høner á ca. 125 kr. stk. og 1 hane á ca. det samme.
• 50 kr. – Man kan bare bruge en lav spand eller drikkefad, i stedet for ”rigtige” automater.
• 50 kr. – Halm som redematerialer. Det kan købes i en dyreforretning, men det er meget dyrt, så man kan sikkert få en lille halmballe hos en landmand for højest 50 kr.
• 30 kr. – Der skal sand i bunden, og man kan hente en trailer grus i en grusgrav for ca. 30 kr. vil jeg tro.
• 1000 kr. - Foderet koster ca. 100-150 kr. for almindelig hønsefoder (25 kg) er ikke sikker... Sådan 25 kg spiser 8 høns på 23-30 dage. Det vil sige for de 4 Sussex vi har, vil det nok tage 50-60 dage, så måske 8 sække foder årligt. af 125 kr. er 1000 kr. i alt.
• 520 kr. - Så skal de måske også lige have lidt med nogle vitaminer i. 3 hvidløg koster 8-12 kr. 1 liter a38 koster 15 kr. En pose løg 20 kr. havregryn 1 kg 6-10 kr. så ville jeg tage og give dem 4 gange i ugen (bare min mening) og tage 1-1½ dl a38 ½-1 hvidløg og ½ løg plus lidt havregryn pr gang. Det ville sige på en uge godt og vel 10 kr. + 15 kr. + 20 kr.+ 8 kr. = 53 kr. for en uge. gange 52 uger = 2756 kr. årligt. Dog er det måske ikke nødvendigt med andet en et par presset fede hvidløg engang i mellem, og så bliver det jo slet ikke så dyrt. så er det vel 10 kr. *52 uger. 520 kr. for et år, Og så lidt køkkenaffald til dessert.
• 100 kr. - Vi plejer at købe en sæk skaller, som varer et års tid til 10 æglæggende høns. Jeg ved ikke hvad prisen er, men godt og vel 50-100 kr. vil jeg gætte på.
I alt: 2750 kr. og så runder vi op til 3000 kr. for en sikkerheds skyld.
• +2700 - 6 æg koster i dagligbrugsen 26 kr. pr. stk. hvis det er Ø-æg, og det er så: 4,33 kr. rundet op til 4,5 kr. Dine høns vil nok rundt regnet give dig ud fra hvad jeg har hørt andre sige at Sussex ligger, vil du nok få 600 æg på et år. 600 æg i besparelse af 4,5 kr. 600*4,5 = 2700 kr. i besparelse. Bemærk at hvis dine æg skal være Ø-æg, skal hønsene fodres med Ø-mad.
-300 kr. - Trukket fra det der oppe er så et underskud det første år på 300 kr.
Året efter bliver det så ca. -1700 kr. for foder og tilbehør mm, så det kommer til at give overskud på ca. 1000 kr. Hvis der så er en høne der ligger sig skruk og får kyllinger får du selvfølgelig ikke så mange æg fra hende, men til gengæld en sød flok kyllinger til sommeren, og så måske en eller to du kan slagte og eventuelt nogen du kan sælge videre. Der skal dog også investeres i kyllingefoder til de små, det koster vidst også 100 kr. for en sæk, men så har du også til længe.
Håber i kunne bruge den
