I dag har været en lidt spændende dag. Jeg kom jo hjem fra LU i går med den andel af dværgmaranerne, der bor her, og så var Søren jo kommet til at købe to guldhalsede tøser ud over dem, har vi forvejen. I torsdags fik jeg jo mine fine kobberfarvede dværgmaraner, så det var første gang, hele min blandede hønsestorfamilie skulle være sammen

Der var ingen problemer, da jeg satte dem ind til de andre i går sidst på eftermiddagen, lidt småsnakken og småhakken, og det var alt. Jeg var ovre og tjekke på dem nogle gange i løbet af aftenen, men alt var fint

Jeg lukkede dem ud her til morgen i god tid, så jeg kunne holde lidt øje med dem, inden jeg skulle på arbejde, for jeg var ærlig talt lidt nervøs; mange garvede avlere har nemlig fortalt skrækhistorier om, hvordan hanerne kan slås så blodet flyder, når de sættes sammen igen efter en udstilling, også selv om de har gået fint sammen inden.
Lige da de kom ud i morges skulle maranhanen, Rip, selvfølgelig spille op over for Jensen (alfahanen), men Jensen svarede igen, og så gik den vilde jagt rundt og rundt og rundt om hønsehus og gård, jeg tror de tog en ti ture, så var der ro, og Rip lod til at forstå at selv om han nu havde været på udstiling, og derfor er en vældig ka'l, så er det stadig Jensen, der bestemmer. De tog nogle flere løbeture inden jeg var nødt til at køre på arbejdet.
Da jeg kom hjem var der ro på, de to halvstore kobberfarvede maraner hyggede i hønsegården, de nye tøser hyggede under en af vores rhododendron'er og resten gik i vanlig samlet flok.
De kom selvfølgelig alle rendende, da de hørte jeg snakkede med de fire nye, men lidt efter forsvandt de "gamle" længere om i haven bag vores hus, og de nye har det bedst, når de ikke kommer for langt fra hønsegården, så der tør de ikke følge med endnu.
Jeg tror det går så fint, fordi de har hele haven at løbe i, så behøver de ikke at slås, men kan løbe væk

Heldigvis ved jeg fra tidligere nye høns, at der højst går en uges tid inden hele flokken er samlet.
Jeg er glad for, at de to små har hinanden, og også for at jeg fik sagt til Søren, at enten var det to høns eller ingen, vi skulle have ekstra, for de to går også og hygger sig sammen.
Jeg har i været en halv times tid ude at snakke med især de fire nye igen, de er bare så fine, og jeg er så glad.

På torsdag skal vi snakke med ham, der kan det der med hønsehuse - livet er herligt
