Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns america.png

Nyeste

Forfatter Emne: Slagtefjærkræ...jer der har prøvet at købe daggamle plymouth rock f.eks....  (Læst 8531 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Christina

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 3 300
  • Alle burde have en 2-årig...
Affødt af denne tråd og efterflg. "snak" (http://fjerkrae.dk/prod/index.php/topic,6696.0.html), har jeg gjort mig mange tanker omkring det at have noget fjerkræ nogle måneder om året, kun for kødets skyld, som så skal i fryseren.

Min søster og svoger, som ikke holder høns, er lige som os, meget glade for kylling, men kede af "den danske skandale-kylling". Derfor har vi sammen besluttet os at købe en del daggamle kyllinger af Plymouth Rock f.eks., som skal gå her hos os, indtil slagtning.

Nu har jeg så nogle spørgsmål i den forbindelse :)

1) Er det for tidligt at få dem i marts? Jeg har et ekstra hønsehus, som de vil kunne gå i med varmelampe, og så en indhegning til huset, som de senere vil kunne komme ud i om dagen.

2) Meningen med selv at "lave" dem, er naturligvis at jeg vil vide at de har haft det godt, i modsætning til industrikyllingerne. Derfor vil de jo nok tage lidt længere om at nå en slagtealder, idet de kan sove når det bliver mørkt, lige som de andre høns. Derfor regner jeg med en slagtealder på ca. 3 mdr? Lyder det helt hen i vejret, eller hvad siger I, som selv har prøvet denne race eller lign.?

3) Vil de gale, når de er 3 mdr?

4) Hvordan skal deres foderplan se ud? Jeg tænker startfoder den første måned, og derefter voksefoder indtil slagtning, suppleret med majs. Og så grønt, naturligvis. Lyder det rigtigt, eller er der en bedre måde at fede dem op på? Jeg vil egentlig gerne have de har lidt fedt, men selvfølgelig gerne noget godt kød :)


Tak for hjælpen! :)
« Senest Redigeret: 22 November , 2009, 15:53 Fra Christina »

Offline Henriette Hall

  • Bruger
  • Indlæg: 3 903
    • fruen-af-ruevej.blogspot.com
Nu kender jeg ikke personligt til industri-plymo´er, men de skulle jo vokse ret hurtigt. Jeg tror dog, baseret på hvad jeg kender til af almindelige mellemsvære racer, også alm. tværstribede plymoer, så er 3 mdr. nok lige lovligt tidligt at slagte dem. I hvert tilfælde hvis de går frit, men det kommer jo også an på hvor store de skal være.
Du kan sagtens købe dem i marts, hvis de har varme og læ. De behøver jo slet ikke komme udenfor de første uger. Jeg lukker ikke mine "moderløse" udenfor før de har fået en del fjer. Dem med en hønemor kan komme ud med det samme, da hun nok skal sørge for dem.
Held og lykke. De smager bare så meget bedre end industriens papkyllinger. /o
www.fruen-af-ruevej.blogspot.com
Barneveldere. Stor sort dobbeltsømmet
1,9 New Hampshire. Store.
1 Dansk Landhøne. Stor.
2 røde kastrerede hankatte, en sort og hvid hittemis , 2 sønner og lejlighedsvis 1 sømand/ægtemand. ;)

Offline Danny Westh

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 2 733
Hej Christina!

1) Du kan godt få det til at fungere hvis du får dem i marts. Men hvorfor så "tidligt"?
Som Henriette skriver så vil der gå længere tid inden de kan komme ud, end hvis du istedet (eks.) fik dem omkring midt april. Så hønsehuset skal jo have en hvis størrelse hvis de når at blive 1-1 1/2 måned inden der er varmt nok til at de kan komme ud.
Men det er måske for at køre 2 hold igennem?

2) Du kan godt slagte dem efter 3 måneder men jo ældre de bliver, jo større bliver de også. Selfølgelig til en vis grænse :D
I industrien bliver de typisk slagtet når de er lidt over 30 dage gamle. Her har de en ca. vægt på 1400 g. slagtet.
Som du selv er inde på så vil de jo ikke vokse helt i samme tempo (heldigvis for det) når de har et mere normalt liv hos dig.
Jeg vil tro at de har en slagtevægt mellem 2,5 og 3,5 kg. når de er 3 måneder. Det er rent gæt så det må du ikke hænge mig op på ;)

3) Jeg tror det ikke men ved det faktisk ikke.

4) Din foderplan lyder ikke helt skæv. Når det "bare" er til slagt. Hvis du vil spare lidt på voksefoderet, og evt. kender en landmand med korn, så kan du bruge lidt lavere endel af voksefoder og give dem noget hvede istedet.

Danny
Himlen bør altid være blå!

Offline Fru Hansen

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 47
Hej Christina
Vores store hybrid (har en tilbage) er lige begyndt at gale og han er fra maj. Der har ikke været meget haneadfærd fra deres side. De er mest fokuseret på at æde. Vi har slagtet af dem de sidste par måneder og dem vi tog for en måned siden vejede over 5 kg - vores vægt går kun til 5 så jeg ved ikke hvor meget, men de er kæmpe.
Hilsen Tine
Hilsen Mette og Tine (mor og datter)
1,4 dværgwyandotter. 1,3,2 silke. 1,4 araucanaer. 1,3 legbar orpington. 0,1 houdan 0,4 isabrown. 0,2 new hampsire. 1.0 maran. 1,6 bl. 1,4 moskusænder. 1,7 geder. 1,1 lama. 2,6 heste(pinto, islænder, palomino). 2,0 katte. 0,1 hund.

Offline Trine Bierberg

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 395
Da vi i foråret kun fik ruget én kylling ud i vores første rugning i rugemaskine, købte vi 5 plymorock-kyllinger!! De voksede enormt stærkt, i forhold til vores Sussex-kylling.....den var en mini-kylling i forhold til Plymo-kyllingerne. Vi slagtede dem, da de var ca. 3 mdr. og de vejede alle mellem 3 og 3,5 kg!! Og smagte enormt godt!! /o
mange hilsner
Trine <E

1,19 Lys Sussex, 0,2 lysebrune kryds af Sussex og Italiener, 1,3 får, 1,5 boergeder + 6 kastrater, 0,2 meget behårede kaniner, 1 Border collie pige og 2 katte, når de er hjemme!!

Offline Christina

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 3 300
  • Alle burde have en 2-årig...
Tak for nogle gode og brugbare svar!  /o Jeg hører meget gerne fra andre, som også har erfaringer :)

Hej Christina!

1) Du kan godt få det til at fungere hvis du får dem i marts. Men hvorfor så "tidligt"?

Faktisk har jeg i mit stille sind tænkt lidt på at få dem af hele 3 omgange, mon det går an? Marts-april-maj + juni-juli-august + september-oktober-november. For det hønsehus jeg har, er ikke så stort, og hvis nu jeg fik 15-20 kyllinger af gangen, vil jeg stadig kunne sove godt om natten :) Men altså...jeg har det med at få en masse gode idéer, og hvem ved hvad det ender med i sidste ende! :D

Hej Christina
Vores store hybrid (har en tilbage) er lige begyndt at gale og han er fra maj. Der har ikke været meget haneadfærd fra deres side. De er mest fokuseret på at æde. Vi har slagtet af dem de sidste par måneder og dem vi tog for en måned siden vejede over 5 kg - vores vægt går kun til 5 så jeg ved ikke hvor meget, men de er kæmpe.
Hilsen Tine

Hold da op, det var dog vildt! Kan de så stadig gå rundt? Hvordan ser deres ben ud? Man har jo hørt og læst så meget, men det har jo været fra industrien og deres kæmpe haller! Det må jo gøre en enorm forskel at de er "hjemmelavede"? Du har vel ikke billeder? :)

Hvad fodrede du med? :)