Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: ....hvilke planter til hønsegården....???  (Læst 1582 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline kaj

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 318
....hvilke planter til hønsegården....???
« Dato: 08 Oktober , 2009, 22:16 »
Hej derude...
Hønsehuset er næsten klar, mangler lige pinde, skidtbrædt og redekasser....og er i gang med hønsegården...og, nu sidder min bedre
halvdel og vil vide hvilke planter vi skal ha´ plantet derinde....skal det være et frugttræ, en bærbusk eller...JAMEN, det ved jeg jo ikke, så ...HJÆLP....det måler ca. 7 x 4  mr. og de 5 mr bliver overdækket, mens de sidste to meter bliver med tråd, så det kan regne ind...og, højden bliver mindst 2 meter, hvor det er lavest...

.......dejligt forum...jeg fumler rundt, og opdager lidt nyt hver gang...
Venlig hilsen
Kaj

New Hampshire, Barnevelder, Sorte Skovhøns, Tværstribede høns, Grünleger, Sølvhals

Offline pilegaarden

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 7 786
  • Erik
Sv: ....hvilke planter til hønsegården....???
« Svar #1 Dato: 08 Oktober , 2009, 22:36 »
Jeg vil anbefale et frugttræ i den del hvor der er plads til at det kan strække armene godt i vejret. F.eks et Stella kirsebær træ. Det er selvbestøvende, vokser godt til og giver efter nogle år så rigeligt med bær at hønsene også kan få glæde af dem. Mit er nu 10 år og gav i år så mange bær at der ihvertfald blev en 8-10 kg til hønsene, efter at vi havde høstet nogenlunde det samme.

Det anbefales at beskære topskud hvert år så træet ikke rækker armene for langt i vejret, men i stedet bliver lidt bredere. Efter nogle år kan man alligevel ikke nå de bær der sidder på de øverste grene hvis man blot lader træet vokse som det lyster

Det er jo en skøn samdrægtighed. Hele året render hønsene rundt og 'gøder' træet og høster så en belønning når bærrene bliver modne, samtidig med at der med tid bliver mere frugt end I både gider og orker at fortære.
Mvh
Erik Andersen

Offline Christina

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 3 300
  • Alle burde have en 2-årig...
Sv: ....hvilke planter til hønsegården....???
« Svar #2 Dato: 08 Oktober , 2009, 22:40 »
Se jeg vil jo så anbefale at I køber sådan en potte med 10 hindbærpinde på en planteskole til 159,- mener jeg det koster... Når mine høns kommer ud, er der særligt 3 af dem, som nærmest STYRTER hen mod hindbærbedet! :D

Hyldebærene er de også glade for, dem HOPPER de for at komme op til! :D

Offline pilegaarden

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 7 786
  • Erik
Sv: ....hvilke planter til hønsegården....???
« Svar #3 Dato: 08 Oktober , 2009, 22:52 »
Helt enig med Christina.
Andre bær er også velegnede i hønsegården. Vil dog tro at man får bedste resultat hvis man lader buskene/pindene få noget størrelse inden man sætter dem i hønsegården, da hønsene er slemme til at spise bladene på buskene, og kan de komme til at spise alle bladene vil buskene formentlig gå ud.
Mvh
Erik Andersen

Offline Tina Holmberg

  • Bruger
  • Indlæg: 700
Sv: ....hvilke planter til hønsegården....???
« Svar #4 Dato: 08 Oktober , 2009, 23:02 »
Jeg har plantet forskellige former for frugtbuske og et hyldebærtræ.
Indtil planterne har nået en størrelse på ca. en meter, sætter jeg voliere net omkring planterne. Så kan planterne nå at udvikle sig, inden hønsene får lov at æde løs af dem.
Det ser mægtig sjovt ud, når jeg åbner op for en ny busk. Når dagen er gået, er den pillet for alle blade op i ca. ½ meters højde.
1,2 kobberfarvet maran
0,3 birchen maran
1,2 araucana, rumpless
1,1 lys sussex & 0,3 gul sussex
1,1 alaskan malamute - den største & stærkeste af slædehundene

Offline pilegaarden

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 7 786
  • Erik
Sv: ....hvilke planter til hønsegården....???
« Svar #5 Dato: 08 Oktober , 2009, 23:12 »
Jeg bruger også tricket med at hegne om nye planter i hønsegården.
Almindeligt fintmasket hønsenet har været nok hos mig, men jeg har erfaret at det er vigtigt at det sættes godt fast ved jorden, da hønsene ellers får løftet det op så de kan få hovederne ind under og pille blade og bark af træer og buske.
Et lille knæk på hegnet for neden og lidt sten oven på den del der ligger langs jorden forhindrer sådanne overgreb.
Mvh
Erik Andersen

Offline kaj

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 318
Sv: ....hvilke planter til hønsegården....???
« Svar #6 Dato: 08 Oktober , 2009, 23:23 »
Helt fine forslag....tak skal i ha´  ... således oplyst....tror jeg det er tid til at ´hoppe på pinden´....for at blive i hønsejargonen....
godnat ... og sov godt.
Venlig hilsen
Kaj

New Hampshire, Barnevelder, Sorte Skovhøns, Tværstribede høns, Grünleger, Sølvhals

Offline Marianne M.

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 3 514
Sv: ....hvilke planter til hønsegården....???
« Svar #7 Dato: 09 Oktober , 2009, 16:38 »
Jeg har en vin plantet op af hønsegårdshegnet - den er populær, både blade og druer er meget højt i kurs! Og skal du slagte, har de allerede gjort forarbejdet til 'coq au vin' ...  ;D
Mvh Marianne

Offline mortends

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 1 427
  • Nu med billede af mig selv...
Sv: ....hvilke planter til hønsegården....???
« Svar #8 Dato: 09 Oktober , 2009, 17:07 »
Jeg havde en Humle, som jeg ikke lige vidste hvad jeg skulle gøre af. Nu håber jeg bare den overlever flytningen ind i hønsegården og breder sig ud over hele vindsiden og giver læ til næste år. Eller er vin da også en fantastisk ide til læ!
Mvh. Morten

"Besætningen": Har solgt gården og er flyttet til byen - så ingen fjer pt.

Offline hanegalgak

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 851
Sv: ....hvilke planter til hønsegården....???
« Svar #9 Dato: 10 Oktober , 2009, 13:26 »
Hyld hyld hyld , men du skal være over dem hele tiden , igen og igen - en hyld med gang i den ( og det kommer der med al den gødning  ;) ) kan faktisk løfte nettet og dermed stille og roligt lægter osv. Holder du hylden hårdt nede , kan du have en flot grøn væg / mur i en lang periode af året.
En skarp spade og en økse - så har du hyld med hjem fra et af naturens egne vildthegn (gratis hæ hæ ) henter du hylden nu kan du lige så godt fylde et par spande  hyldebær til suppen også  :D
Billeder ? Er det ikke noget børn maler ?