Jeg er simpelthen så glad i disse dage! Så glad, at jeg er nødt til at prale lidt

For det første så fandt jeg en rigtig god "korn-pusher" den anden dag. Jeg havde egentlig fået en pris på 80 kr. pr. 100 kg. men sagde at jeg gerne ville give 100 kr. for 100 kg. (Man vil jo gerne kunne komme igen...) Jeg mødte op med en hundrekroneseddel og tre kornsække og så fyldte han ellers op. Da jeg vejede det hjemme kom jeg frem ti lat der var ca. 102 kg. - sikke et øjemål! Og fantastisk endelig at have fundet en landmand med korn på lager.
For det andet har min søster så mange nedfaldsæbler, at jeg har grønt nok til det meste af vinteren.

For det tredie fik jeg 5 dejlige kyllinger i går

(tror desværre ikke de sidste 5 æg klækker...) - men 5 er da også skønt!
Så i dag lavede jeg lige et stort skrukbur til at sætte ned over redekassen inde i hønsehuset, så de små og deres mor kan være i fred for de store i den næste tid - totalt overskudsagtigt!

Jeg har det SÅ fedt!
