Vi er ved at etablere et regnvandsdepot i haven, 6 palletanke skal graves ned i et STORT hul. Hullet er gravet, men projektet er gået lidt i stå, så jeg har sørget for at børn og fjerkræ ikke falder i hullet, mens vi venter på motivation til at fortsætte projektet.
Men frøer er åbenbart tiltrukket af hullet som var det frømagnetisk, og jeg samler jævnligt frøer op, så de ikke sulter dernede.
Efter regnen forleden var der åbenbart "fjernsyn for dig" nede i hullet, for jeg samlede over 60 frøer og tudser op. Ungerne hjalp, og vi dokumenterede mængderne med dette billede (der er allerede undsluppet adskillige, da jeg nåede til at tage billedet!):

Der var også to små firben i flokken, så hos os er padder åbenbart ikke de mest truede dyrearter!

Jeg talte mindst to forskellige frøarter og tre forskellige tudsearter, er vi mon heldige at have en ekspert, der ud fra billedet kan fortælle lidt om dem?