Så også programmet. Virkelig hatten af for den mand, for det er noget af en kamp 'op ad bakke' som man siger.
Når det er sagt, så er det jo ikke blot 'ulækkerhedsfaktoren' ved et industriopdræt (med sår fra underlag, manglende dagslys og plads etc) der skal være med til at overbevise forbrugere om, at der er et attraktivt alternativ til produkterne fra disse intensive opdræt. Der kan/bør ikke være megen tvivl om at kødstrukturen i sådan en kylling, der har haft noget plads til at røre sig på og har haft muligheden for at beskæftige sig med andet end at æde,drikke,skide og sove, er en helt anden oplevelse at sætte tænderne i. For slet ikke at inddrage den fornemmelse for konsumenten (dig og mig) af god samvittighed man må have ved at vide at man, for lidt ekstra kroner - javel, fortærer noget som trods alt, har haft et ordentligt liv under tilvæksten.
Jeg kan ikke lade være med at drage disse paraleller til andre dyregrupper ( i må bære over med mig men nogle ting står bare mere lysende klart hvis man har paraleller at sammenligne med). To sådanne paraleller.
Laks (og til dels også andre fisk, dog ikke så udbredt i DK).
Laks var en gang en dyr og meget delikat spise. Så fandt man på hav(dam)brug, priserne styrtdykkede så laksen vel efterhånden er noget af det billigste fisk at købe. MEN, kvaliteten faldt helt klart tilsvarende. Det meste af det laksekød man kan købe i supermarkederne er fra havbrugsopdræt og bærer klart præg af, at det ikke er fisk der har fået den 'motion' en laks normalt får. Der er ganske enkelt for meget fedt i forhold til på vildlaks og kødet er mere porøst. Undskyld hvis jeg har ødelagt nogens lyst til et måltid laks.
Grise
Har tidligere nævnt at jeg opfeder nogle få grise om året (4-5 stk/år ad to omgange). Udover at de har leveforhold som gør dem modstandsdygtige overfor diverse sygdomme, så har de også rigeligt med plads at røre sig på. En industrilandmand ville have 10-15 grise på den samme plads som jeg har til 2-3 grise. Mine grise får masser af halm samt lidt bolde/grene osv til at beskæftige sig med, samt masser af kontakt til mennesker.
Mine grise når en slagtevægt på 100-110 kg mod en idealvægt hos industrilandmanden mellem 65-70 kg slagtet, og der er normalt mindre fedt på mine grise end på det kød man kan købe i supermarkederne. Og en helt anden struktur i kødet.