Jeg var ellers ved at opgive mine silker, som skulle være så gode skrukker, rugere og kyllingeførere.
Der er intet i vejen med at skrukke og være kyllingefører, men det med at ruge har ikke været så godt.
Første gang de lå i år, kom der ikke en eneste kylling ud af det.
Denne gang var de 21 dage egentlig gået, men da jeg selv har ligget syg, blev æggene ikke fjernet. Så de har haft dem i næsten 4 uger.
Troede så at jeg skulle fjerne dem, og afskrukke i dag, men stor var min overraskelse da jeg løftede Klukker, og ud pilede en lille sort silke kylling

Den anden skruk ligger nu på alle æggene, og tror da lige de får et par ekstra dage at ruge i.