Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: Hønsefamilie i pleje med kalkben, hanegal og måske utøj!! Hjælp!  (Læst 4300 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

maceli

  • Gæst
Ok, her kommer så en bunke spørgsmål.
I går fik vi besøg af en hane med to høns, som vi skal passe indtil starten af august. Selv har vi to kyllinger tilbage, som er fra 1. maj. De går stadig hver for sig, da jeg opdagede at den nye familie har kalkben og også har mistanke om utøj i fjerene. Går ud fra at det smitter!!?
Vi har aldrig haft voksne høns før, da vi lige er startet op i foråret med daggamle kyllinger.
For det første: hvordan kan man lydisolere hønsehuset lidt? Hanen galer rigtig smukt og rigtig meget, og selvom at lemmen til huset er lukket og der ingen vinduer er, starter han kl. 04.45.. og da vi bor i byzone med naboer tæt på, vil vi gerne kunne trække hanegalen lidt. Kan man det?
Mht til utøj, skal jeg lige have fingrene i fjerene og tjekke ordentligt efter, for jeg går ud fra man rent faktisk enten kan se lus eller kan se sporene efter dem. De piller sig rigtig, rigtig meget, som om det klør.
Familien går dog frit på et meget stort og landligt areal til dagligt og har fri adgang til ukrudt og insekter. Det skriver jeg, fordi jeg har læst at høns ofte opsøger den slags til at bekæmpe utøj selv.
Så er der den ene høne, der hoster. Eller det lyder sådan. Det er vel ikke et godt tegn?! Det lyder som en blanding af host og et nys. Hvad skal vi være opmærksomme på her?
Det er som sådan ikke vores "pligt" at rette op på deres skavanker da vi "bare" har dem i pleje en måneds tid, men man kan jo ikke lade være med det, når man ser det!
Mht kalkben har jeg tænkt at købe NIX på apoteket og så smøre dem med vaseline?
Og så lige tilsidst. Familien er vant med at blive lukket ud i haven hver morgen og gå ude hele dagen.
Skal man holde dem inde i volieren et par dage, for at vænne dem til de nye omgivelser?

Det lyder som om at vores sommerhønseeventyr kun er problemfyldt, men vi nyder det helt fantastisk at ha´ så meget hyggeligt liv i hønsehuset, og det er rigtig skægt at lære dem at kende ;)
Vi kan ikke vente på at lukke dem ud i haven og se dem trisse rundt.

 

Offline Mikkel Schmidt

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 4 868
Kan se at der ikke er andre der har svaret ;)

Motorolie er også godt til deres kalkben.

Hvis de har utøj, så smitter det, og det er hurtigt. Du kan købe noget pulver som du så drysser ned mellem fjerene, så dør larverne, og de dyr der nu måtte være.

Med de nys kan det være en helt almindelig forkølelse, og med den varme vi har nu går der ikke længe før det er ovre så, men hold et øje på hende, hvis det bliver ved så bland lidt hvidløg i deres mad for at få hende helt ovenpå igen :) Hjælper det stadig ikke, så kan det være noget andet, men tror mest på en simpel forkølelse :)

Hold dem helst inde lige et par dage, for så er du sikker på at de ved hvor de høre til ;)

Hilsen Mikkel
2.4 sølvhalset landhøns.
0.7 blandede høns af mange forskellige racer.

Offline Børge Bech Jensen

  • Chicken rules
  • Bruger
  • Indlæg: 2 337
  • Opdrætter af Norske Skovkatte
    • ShaggyTail's Norske Skovkatte
Jeg ville nok ikke selv bruge motorolie, da der er forskellige stoffer i dette som vi ikke tåler så godt, og det tror jeg heller ikke at hønsene gør så-
Jeg har selv arbejdet en del med olier igennem tiden, og kan godt huske, at hvis jeg havde haft olie på hænderne i længere tid, så blev huden rødlig og irriteret.
Hvis vi snakker om brugt motorolie, er det endnu mere farligt, da dette indeholder mange forskellige usunde stoffer.

Behandlingen med NIX og Vaseline er fin, fortsæt med vaselinen nogle gange. Ved svære tilfælde, forfra med Nix og vaseline. Istedet kan bruges kopattesalve (Helosan), men jeg tror vaseline er bedst, det er mere klæbrigt.
Med venlig hilsen
Børge Bech Jensen
ShaggyTail

1.5 Brahmaer, 0,3 Australorps, 4.9 Norske skovkatte + Rie, som er faldet for dem alle.

maceli

  • Gæst
Tak for jeres svar...
Vil straks gå i gang med behandlingen og jeg tror at jeg holder mig til vaselinen ;)


Offline liski

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 1 266
Held og lykke med det - lad os vide, hvordan det går.  :)
Venlig hilsen
Lise Kirk

0.2 Lys Sussex, 0.1 dansk svensk gårdhund, 1.1 meget livlige katte, 1 ægtemand amerikansk

Offline Stinne

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 1 148
  • Sidste skud på stammen
Det lyder som om hønsene kommer i topform efter en sommer hos jer :D og at I virkelig tænker over hvad hønsene har brug for. Fortsæt endelig med det. Og når diverse småskavanker er ovre har I sommeren til at nyde dem. Der er jo trods alt meget mere hygge end problemer i hønseholdet under normale omstændigheder. God sommer.
Mange hilsner
Stinne

0.5 stor silke (sort, hvid og vildtfarvet)

Offline Storm-Olsen

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 2 023
Hvis ikke du skal bruge æggene, er der også den mulighed at give dem frontline (ligesom til katten eller hunden). Det tager både lus, lopper og kalkbensmider.
Min dyrlæge mener godt, man kan spise æg fra Frontlinede høns, men det er ikke undesøgt ordentligt om det går i æggene, så ...