Altså: hvis jeg endelig ville spise dårlig mad, kunne det da i det mindste være noget lokalt.
Hørt, hørt!!!

At spise lokalt er faktisk nærmest en global

trend, der kun lige er ved at slå igennem i Dk med bla. Oprør fra mavens 'Farmers Markets' rundt omkring.
Prøv at google 'local food' og se alle de links der dukker op.
Prøv så at google 'lokale fødevarer' eller 'lokal mad' eller lign. - vi er håbløst bagud...
Det er faktisk ikke ret nemt at spise lokalt - rigtigt mange af vores fødevarer kommer langvejsfra, og de der ikke gør, ender alligevel med at rejse land og rige rundt, før de ender på vores middagsbord.
Der er mange fordele ved at vælge lokalt producerede fødevarer, både miljømæssige, økonomiske og sociale - læs mere her:
http://en.wikipedia.org/wiki/Local_foodNå, det var lige en erhvervsskade der slog igennem der

Ellers har jeg det også sådan, at dyr der har levet hos mig, ikke skal dø unødigt. Medmindre de bliver aflivet pga. sygdom, så bliver de slagtet og lagt i fryseren. Faktisk er det sådan, at jeg ikke køber fjerkræ i supermarkedet mere - de smager jo ikke af noget! Til nød kan en øko-kylling bruges, men der er stadig langt til en af mine egne hanekyllinger, der har haft ubegrænset udeareal at boltre sig på i et helt halvt år!
Dertil skal siges at jeg absolut ikke bryder mig om at slå dem ihjel, men "nød lærer nøgen kvinde at spinde" - når jeg ikke har nogen mand i huset, må jeg jo selv gøre det beskidte arbejde. Forleden stod hanerne Henry II og Dupont og Dupond for tur - næste generation skulle have deres plads(er). DET var hårdt! Tre søde gode gentleman-haner

Virkeligt grænseoverskridende. På trods af deres "høje" alder på 2 år, røg de også i fryseren - stærkt inspireret af Christian Ernstsens opskrifter her fra forum. De må da kunne sprænges eller på anden måde 'mørnes', så de ikke døde unødigt og bare går til spilde...
Mht at sælge dyr, ja så har jeg også lært på den hårde måde at spørge ind til, hvordan de skal leve på deres nye sted. Til gengæld havde jeg intet problem med at sælge mine alt for mange andrikker til Ina her fra forum sidste efterår, da hun ringede og spurgte om solgte slagtedyr. Men nu vidste jeg jo også, at Ina ville sørge godt for dem indtil den dag øksen skulle falde. At hun så blev så glad for dem at hun beholdte en, som endda fik en kone og nu ællinger, var jo bare skønt
