Silkekylling med stor pelshat

[Marianne M.]

Så kommer jeg ved 14-tiden, og tager en kage med. Jeg ved dog ikke helt om jeg synes om, at du kalder mig fornuftig...

[Marianne Vedel]

Silkekjoler og beauty-salon samt eget værelse og have.
Chauffør til frisøren.
Måske meget godt man ikke har silker, det griber om sig
Held og lykke med klipperiet 

[Storm-Olsen]

Foreløbig virker det da, som om vagtlerne godt kan være med
Vi har da ikke set silker I eget tv-show endnu

Spøg til side, egentlig er det jo absurd, at man laver en race, der er så pelshattet, at den ikke kan se! Det er formentlig det samme, der er problemet for paduanere (som jeg synes, ser frygteligt kære ud).
Sat på spidsen, synes jeg slet ikke, de er i orden! Men kære er de jo alligevel. Suk. Frem med saksen!

[Marianne Vedel]

Tine, jeg er enig med dig, hvis det vi fremavler, giver dyrene et dårligt liv, f.eks. var der en udsendelse for nogen tid siden, der handlede om racehunde, og det var uhyggeligt at se. Men det samme gælder indenfor mange andre dyreracer, at man avler nogle træk frem, som giver dyrene et kummerligt liv. 
Ja, silkehøns og paduanere, ville måske ikke klare sig i naturen, men i den beskyttede hønsegård, tror jeg at de har det godt, så dem har jeg ikke et problem med. Som sagt kan jeg da være i tvivl om, at de ville kunne klare sig i naturen (Darwin), men det skal de jo heller ikke 

[Finn Jensen]

Såvidt jeg husker så er netop paduan-standarden blevet ændret for et par år siden, så "dusken" skal være så de kan se ud af øjnene. Det er rart at der er opmærksomhed på den slags.

[Marianne M.]

Nu har jeg jo ikke set så farligt mange silker, men det er da den største top jeg har set, mine andre silker kan fint se. Måske hjælper det lidt, når kyllingen er voksen, så kan det være toppen bliver mindre i forhold til resten af hønen, hvis I forstår hvad jeg mener...  men om det hjælper den til at se er jo ikke sikkert Jeg skal nok studse den lidt i siderne.

Lige nu hygger den sig gevaldigt med den lille nye hanekylling, som den nok bedre kan fornemme, fordi temperamentet minder om dens eget. I aftes lå de og varmede hinanden, 'Silke' har ellers været bange for at knytte for tætte forbindelser. Så sødt og dejligt at se.

[Viben schliemann]

Tine, jeg er enig med dig, hvis det vi fremavler, giver dyrene et dårligt liv, f.eks. var der en udsendelse for nogen tid siden, der handlede om racehunde, og det var uhyggeligt at se. Men det samme gælder indenfor mange andre dyreracer, at man avler nogle træk frem, som giver dyrene et kummerligt liv. 
Ja, silkehøns og paduanere, ville måske ikke klare sig i naturen, men i den beskyttede hønsegård, tror jeg at de har det godt, så dem har jeg ikke et problem med. Som sagt kan jeg da være i tvivl om, at de ville kunne klare sig i naturen (Darwin), men det skal de jo heller ikke 

Ja, der er mange racer som er blevet mishandlet på den måde, indefor kødkvæg var der jo fokus på belgisk blåhvidt, de var blevet fremarvlet til at have så meget kødfylde at de skulle have kejsersnit for at få kalven.

Hvis Marianne har tænk at hendes silke skal have kyllinger, tror jeg hun skal skifte hane til en hvid, for de billeder som der har været vist herinde viser jo at de hvid ikke har den megen top, det ville jeg gøre for at undgå at får kyllinger som intet kan se.
Paduanere så jeg på en en svensk hjemmeside at den blev sat til at være velegnet som havehøns, da den ikke rodede så meget.
Klart hvis den ingenting kan se, har den heller ingen grund til at rode og skrabe.

Mvh Viben

[Marianne M.]

Så er det godt hendes lille ny kæreste netop er en hvid silkehane... 
Den skal være flokfører for ialt 3 silker, når de 2 voksne (vildtfarvet og hvid) er færdige med at gå med kyllinger.

[Susanne]

Jeg er blevet noget klogere af at læse om pelshatten.  

Jeg har fået en ny hvid silkehane. Han er ret forsigtig og går ofte for sig selv. Jeg har set ham tumle ind i drikketårnet i hønsegården en enkelt gang og tænkt på om han alligevel kunne være en af de hvide, som ender med at blive blind. (Men han er altså fra en "blindfri" stamme)

Han har ikke galet endnu, og han har ikke været på ryggen af en eneste af hønerne. Jeg har egentlig bare tænkt, at han har et roligt gemyt - og at han skal ha tid til at udvikle sig som førerdyr.

Men han har altså osse temmelig meget pjusk omkring øjnene. Så måske kan det være en del af forklaringen.

Jeg vil ha' fat i ham og klippe øjnene fri. Tænk, hvis der er så enkel en løsning på hans ret tilbageholdende adfærd.  

Han skulle jo nødig ende som en radiobil, Søs!  

[Viben schliemann]

Så er det godt hendes lille ny kæreste netop er en hvid silkehane... 
Den skal være flokfører for ialt 3 silker, når de 2 voksne (vildtfarvet og hvid) er færdige med at gå med kyllinger.

Super 

Mvh Viben

[Storm-Olsen]

Jeg er glad for at se at der er opmærksomhed på det

Jeg kunne så godt tænke mig et par paduanere, men opgav det, da jeg læste på en eller andens hjemmeside "at racen er sky og vanskelig at holde. Det skyldes formentlig vanskeligheder med at se på grund af toppen."
Den form for handicaps vil jeg ikke være med til at heppe på, men jeg tror, jeg ligeså stille vil lidt på udstillinger og lure efter nogen med passende hårpragt!

Det kan jo være, at Mariannes høns med tiden får bedre proportioner, og gør den det ikke, så er det jo rart, at den har en ejer, der er opmærksom på det!
Jeg er spændt på, om den store top slår igennem ved krydsning med den hvide hane. (Er stor top mon en dominerende gen??)

[Marianne M.]

Nu er den blevet studset lidt i siderne... Og jeg tror på dens verden er blevet noget større! Den kigger og kigger, og rammer det den prøver at spise og færdes trygt omkring og nipper græs m.v.. Dejligt at se!! Jeg vil ikke tøve med saksen næste gang. Den sad ret stille og lukkede øjnene tæt i.

Vi må se hvordan afkommet bliver, men det bliver først til næste år.

[Storm-Olsen]

Det bliver spændende. Hvorer det dejligt, at din lille silke har fået en ny, stor verden at gå i. Og en kæreste

Det svære med sådan noget er, synes jeg, at der ofte går ret længe, inden det dæmrer for en, hvad der er årsagen til den stilfærdige eller lidt sære adfærd.

Jeg havde på et tidspunkt en hund, der altid faldt ned af fortovet (!) og gik ind i døre og krukker etc. Den blev undersøgt og var bestemt ikke blind.
Hvad problemet egentlig var, dæmrede først for os, da en af knægtens venner sagde: Den er jo skeløjet. Ligesom mig. Hvis jeg tager brillerne af, er der jo to døre, og to fortovskanter og så går jeg ind i døren, fordi jeg ikke ved, hvilken der er den rigtige!

Jamen hurra. Han havde helt ret, og SÅ kunne vi hjælpe hunden.

[Stinne]

Fik den så briller? I bekræftende fald, billeder tak.

[Storm-Olsen]

Det burde den have haft!

Næe, vi holdt bare op med at flytte på møblerne, sørgede for hun aldrig gik først ind ad døre - altid havde nogen at gå i numsen på, når vi var nogen steder.. den slags..