Julefortælling 2025

[Hans-Kurt]

15. december 2025
Det var altid en stor dag, når en af køerne kom hjem med deres nye lille kalv - og denne gang var ikke en undtagelse. Alle var særdeles nyskerige, hvad var det nu flikken havde fået tilført ?. Kvie eller tyrekalv ? Farven var mere underordnet, for som bekendt er det ikke det ydre der tæller, men det indre :O).
Nu trak koen med det hvide bælte nærmere porten til stalden, med sin nye lille tyrekalv trykkende sig op ag mors bagben. Den første der hilste på den lille fyr var Katrines søn fra sidste år. Den snusede til ham og gav ham et lille kærligt skub. Derefter kom Blackies søn, en 1 1/2 år gamel tyrekalv, rød med hvidt bælte - han følte sig for god til at gå helt tæt på, men kikkede bare fra staldøren - så var det Katrine, hun havde selv fået en kvie 3 uger tideligere, hendes tøs var helt hvid over det hele. Gitte fulgte hende med særlig opmærksomhed, da hun kikkede frem på den lille nye under sin mors mave, Gitte syntes af en eller anden grund, at den hvide kalv var den mest spændende.
katrine hilste på kalven, med et venligt puf.
Nu manglede kun Den helt sorte ko og Mor-Muh at hilse. Den sorte ko blev afbrudt i sin hilsen, da hende egen kalv åbenbart absolut skulle patte hende lige nu.
Mor-Muh derimod, kom og gav tyrekalven et venligt slik. Mor-Muh har altid taget venligt mod de kalve derb blev føt på gården, altid. Ofte var det hende de opsøgte, når de blev større og deres egne mødre begyndte at afvise dem, så var det hende derb trøstede dem.
Isæe tyrekalve var ofte kede af det, når de blev afvist og især hvis de oplevede at se den næste - lillebror eller søster - komme til verdenen, så trådte Mor-Muh til.

I år var der noget trist over Mor-Muh, for hun havde stadig ikke selv fået en lille ny og hendes kalv fra sidste år havde en dag været væk. Det var i foråret en gang. Fodremesteren holder et ekstra øje med hende, for efter hans beregninger burde en lille ny kalv allerede være der. Var Mor-Muh ved at blive for gammel ?. Hun er 11 år, en helt uhørt høj alder i dagens Danmark, hvor køer bliver højest 5 - 6 år.

Mor-Muh havde faktisk for længst hilst på den lille nye, hun havde været forbi nede på engen, der hvor han blev født. Hun havde ikke kunnet vente. Hendes venlige sind, havde gjort, at koen med det hvide bælte havde ladet hende hilse på så tidligt.

Det var meget overvældende for den lille fyr, med alle de fremmede slægtninge og deres hilsen på. Han fulgte med ind i stalden og søgte over i et afsides hjørne for at lægge sig i den tørre og lune halm. Det var første gang i hans liv, at han følte hvordan det er at ligge i tørt varmt halm og han fik straks smag for det og nød det meget og faldt hurtigt i søvn.

At han ville sove syntes de to lidt ældre kviekalve var underligt, men de havde selv - såmen kun for få dage, gjort nøjagtigt som ham. Men man glemmer hurtigt i den alder og skal undersøge alt det spændende der er omkring en. De ville derfor gerne vække ham, men koen med det hvide bælde skærmede ham fra dem og hurtigt glemte de ham for at smutte ud på engen og springe badutspring.

Ida og Gitte kom væk i en fart, da de så køer og de store kalve komme over mod sig. Køer og tyrekalvene ville spise og det betød de stak hovederne gennem fanggitteret.

Nu mørknedes det også, så Ida og Gitte skulle skynde sig hjem, hver til deres hønsehus. Det skiltes og skyndte sig hjem.

[Hans-Kurt]

16. december 2025
I nissernes hjem var der stor travlhed. De havde indkaldt hjælpere fra de omliggende gårde, for i år skulle julen fejres på Fodremesterens gård - det gik nemlig på skift mellem nissefamilierne der på egnen. Da selve julefesten bliver afholdt om aftenen, altså efter mørkets frembrud, så kan ikke alle dyr på egnen deltage - derfor bliver der i disse dage udsendt små bøgeblade hvorpå står, hvem der er inviteret.
Det går som regel på skift, forstået på den måde, at de enkelte - feks hønsehuse, gåsehuse eller dueslag hvert år udpeger de der skal deltage. I vores hønsehuse er naturligvis Gitte og Ida dem der er så heldige at de skal med til julegildet under den gamle bøg.

I menneskernes verden er der en helt fast plan for hvad menuen skal bestå af - næsten da, der kan være forskellige trationer der afgør madplanen, ja det kan i visse tilfælde give store interne problemer hvis to familier via ægteskaber indgået i sommerens løb. har vidt forskellige meninger om hvad der spises jule aften.
Sådanne problemer er der slet ikke i nisseverdnen, de sørger for - i god tid i forvejen - at indsamle mad som alle kan lide og som afpasses efter de enkelte års helt naturlige forekomst af frugt og korn.
Her for få dage siden gik den nisse - vi hørte om - med sin kurv ned til åen - fulgte den et godt stykke opstrøms til der hvor et stort træ havde lagt sig ned i en storm og nu dannede en naturlig bro over åen.
Nissen gik over denne nye bro og fortsatte ud på marken der havde været dyrket hvede på den sommer. Han skulle samle spildkort op. Der var heldigvis rigeligt med korn, da den store mejetærsker der havde høstet, havde et hul i røret der skulle føre kornet op i tanken.

Føren af mejetærskeren havde først sent opdaget spildet af korn, da han skulle have en pause og derfor forlod det fuldautomatiske førerum, hvor computere styre alt og føren kan konsentrere sig om at se film på en lille tv-skærm eller tage sig en lur. Nu om stunder skal føren af mejetærskeren ikke beskæftige sig med at se hvad der mødes under afklipningen af kornstråene, skulle et stakels dyr ikke havde fåer fjernet sig i tide, ja så......
Ikke som da Fodremesteren - på en anden gård - i et fjern fortid - høstede. Der tog han hensyn til naturen og dens beboere. En gang en strandskade havede besluttet sig for at placere sin rede i kornmarken,ja da sørgede han for at trumle uden om reden.

Sådanne petitesser beskæftigere man sig ikke med mere. Nu er det bare fremad, fremad og det så hurtig som muligt, så pyt med der ryger en ----------

Nå men held i uheld, Nissen med kurven måtte hjem efter forstærkning, for der var mere hvede en den kurv han havde med kunne rumme. Så han samlede en hel lille flok nisser også fra de omkring liggende gårde til at hjælpe. Dejligt med al den korn så var der jo til flere måneder i flere missehjem og til store svane flokke, ja selv traner kom fra fjern og nær og spiste. Kan man ikke sige at dette er at undgå madspil på bedste måde :O)

[Hans-Kurt]

17. december 2025
Dagen begyndte med regn i store mængder. Ida og den flok hun er en del af, blev inde. Gitte det samme. Men i Nisseboet var der travlt. De gjorde status på madbeholdningen til jul.
Boet var en tro kopi af de gamle beboelser der fantes på Island og Færøerne. De gamle huse var bygget af tørv med den central midtergang hvorfra det ene rum efter det andet var placeret som siderum. Et rum hvor maden bliver tilberedt, et hvor øl, mælk og vand opbevares. Atter andre som fadebur og dertil beboelse.
Et sidespring - privatliv er ikke eksisterende i disse boliger. Men på Island var stedet under ens hovedpude i sengen, ukrænkeligt - det var utænkeligt at andre kikkede under ens pude. Det samme princip var der her i nissernes bolig.

I dag gennemgik de rummene hvor maden er opbevaret. I det rum hvor kornet ligger, er der helt fyldt op. Der er mest hvede, men også lidt byg helt nede for enden af rummet. Byggen er helt nødvendig til den ølbrygning der foretages i disse dage. Da den skal drikkes juleaften, er honning en vigtig del - men kun nissemor kender til mængderne af de enkelte dele der brygges af. For meget honning er ikke godt, så bliver øllet mere som mjød. Hendes opskrift er 100-drede af år gammel.
Hveden bliver dels kogt til grød og serveres også rå, altså som hønsefugle spiser det. I næste rum opbevares alle de æbler og kvæder der skal bruges ikke bare til jul, men resten af vinteren. Duften i rummet er noget helt særligt. De æbler der er indsamlet efter de har fået nattefrost, dufter helt specielt, det skyldes den gæringsproces der pågår og som bla udskiller sukkeret og alhohol. En lille belimmer kan man godt pådrage sig, hvis man opholder sig her i længere tid.
Så kommer rummet med nødder - i år er høsten god, faktisk meget god. Mængden af nødder steg betrakteligt efter at egernfamilien måtte flytte, da alle grantræerne blev fældet for et par år siden. Derimod kniber det med valdnødder. Ikke fordi Fodremesteren samlede dem, nej det var frosten der helt ødelagde høsten. I de dage hvor valdnøddetræet blomstrede og hanraklerne afgav pollen, frøs det om natten og det ødelagde griflen ikke bare på blomsterne nederst i træet. Frosten slog til selv op i de højre luftlag. Træet står i læ og derfor hærger sen nattefrost mere her end der hvor træer står mere frit og lidt bevægelse i luften nogle gange er nok til det ikke går galt.
I en af kurvene med nødder er nisserne meget spændt på hvordan farven er på overfladen på den enkelte nød og hvorfor nu det, jov nøddetræet er en blodnød. Mon det smitter af på det fine lag yderst på nødden ?
Nissemor havde nu et godt overblik over hvor meget mad der er i de forskellige rum og kan derfor begynde at lave listen over hver derbskal inviteres til julefesten

[Hans-Kurt]

18. december 2025
I dag skete der noget helt særligt i hønsehuset hos naboen, der hvor de hvide hønniker bor. Naboens kone havde længe undret sig over hvorfor der dog ikke kommer æg. Begge naboer - konen som manden - har ikke før været ejer af en hønse flok, så erfaring har de ikke.
De gange hvor Fodremesteren og naboen mødes er hønsene naturligvis et samtale emne og Fodremesteren deler gerne ud af sin livslange erfaring med høns. Han forklare, at unge hønsedamer skal have en vis alder før de begynder æglægningen og at lyset også betyder meget.
#Lyset# ja lyset, for ude i naturen er æglægningen baseret på reproduktion og ikke bare fordi nogle syntes at et spejlæg eller et blødkogt æg er dejligt - ?? - æg lagt op til den mørke tid hvor frost og sne kan forekomme, er ikke tid for kyllinger - åh det kunne naboen godt se. Så han og fruen kørte til byen og kort tid efter kom de retur med en papkasse som de placerede inde i hønsegården.
Det var på den tid hvor Ida og Gitte normalt mødtes, for når naboen var i haven, så lukkede han sine høns ud, så de kunne gå frit og det forventede de også  idag, men sådan skulle dert ikke gå.
Ida stod på skråningen ned til Gittes indhegning og kunne derfor se hvad der nu skete. Naboen vendte papkassen om på siden og åbnede den. Der skete ikke noget. Han forsøgte at åbne noget mere - stadig ikke nogen reaktion fra det der åbenbart er i papkassen.

Gitte og hendes medsøstre var trukket ind under hønsehuset og stirede blot på kassen. Normalt løb de naboen i møde, da de enten fik godbider eller blev lukket ud.Men i dag var anderledes end normalt.

Naboen ventede tålmodigt, men da der ikke skete noget efter en rum tid, gik han reselut hen og vendte papkassen - og vups stod der 2 nye høns på jorden - to som så meget anderledes ud end hønsegårdens oprindelige beboere. De var gråmelerede - noget af en konrtast til Gittes helt hvide dragt.

Nu kom Fodremesteren til og han beundrede de nytilkomne og gratulerede naboen med nyanskaffelsen. Naboen kunne fortælle, at de to nye var en gave fra en af deres venner fra byen da de ikke måtte have så mange høns i deres have. De mente oveni købet, de lagde æg, for den seneste tid var der begyndt at være æg i rederne. Ikke i antal som svarede til antal høns, men aligevel.

Fodremesteren udbredte sig nu om det med at sætte nye høns til og hvordan en rød kam kunne fortælle hvem der lagde æg og ikke.

Alt dette hørte Gitte og de øvrige ikke efter, de var meget mere interesseret i de nyankomne. Også Ida fulgte nysgerrigt med. Men en ting hørte de alle - Fodremesteren forklarede hvorfor naboen nu ikke måtte lukke sine høns ud igen, før om en uges tid.
Åh nej, hvad nu ? skulle Ida og Gitte ikke kunne følges ud i bøgelunden og for den sags skyld rundt i haven. Og de andre beboere heller ikke.
Og hvad med den forestående jul - der skulle være fest - kunne Gitte nu ikke deltage ?