Julefortælling 2025

[Hans-Kurt]

15. december 2025
Det var altid en stor dag, når en af køerne kom hjem med deres nye lille kalv - og denne gang var ikke en undtagelse. Alle var særdeles nyskerige, hvad var det nu flikken havde fået tilført ?. Kvie eller tyrekalv ? Farven var mere underordnet, for som bekendt er det ikke det ydre der tæller, men det indre :O).
Nu trak koen med det hvide bælte nærmere porten til stalden, med sin nye lille tyrekalv trykkende sig op ag mors bagben. Den første der hilste på den lille fyr var Katrines søn fra sidste år. Den snusede til ham og gav ham et lille kærligt skub. Derefter kom Blackies søn, en 1 1/2 år gamel tyrekalv, rød med hvidt bælte - han følte sig for god til at gå helt tæt på, men kikkede bare fra staldøren - så var det Katrine, hun havde selv fået en kvie 3 uger tideligere, hendes tøs var helt hvid over det hele. Gitte fulgte hende med særlig opmærksomhed, da hun kikkede frem på den lille nye under sin mors mave, Gitte syntes af en eller anden grund, at den hvide kalv var den mest spændende.
katrine hilste på kalven, med et venligt puf.
Nu manglede kun Den helt sorte ko og Mor-Muh at hilse. Den sorte ko blev afbrudt i sin hilsen, da hende egen kalv åbenbart absolut skulle patte hende lige nu.
Mor-Muh derimod, kom og gav tyrekalven et venligt slik. Mor-Muh har altid taget venligt mod de kalve derb blev føt på gården, altid. Ofte var det hende de opsøgte, når de blev større og deres egne mødre begyndte at afvise dem, så var det hende derb trøstede dem.
Isæe tyrekalve var ofte kede af det, når de blev afvist og især hvis de oplevede at se den næste - lillebror eller søster - komme til verdenen, så trådte Mor-Muh til.

I år var der noget trist over Mor-Muh, for hun havde stadig ikke selv fået en lille ny og hendes kalv fra sidste år havde en dag været væk. Det var i foråret en gang. Fodremesteren holder et ekstra øje med hende, for efter hans beregninger burde en lille ny kalv allerede være der. Var Mor-Muh ved at blive for gammel ?. Hun er 11 år, en helt uhørt høj alder i dagens Danmark, hvor køer bliver højest 5 - 6 år.

Mor-Muh havde faktisk for længst hilst på den lille nye, hun havde været forbi nede på engen, der hvor han blev født. Hun havde ikke kunnet vente. Hendes venlige sind, havde gjort, at koen med det hvide bælte havde ladet hende hilse på så tidligt.

Det var meget overvældende for den lille fyr, med alle de fremmede slægtninge og deres hilsen på. Han fulgte med ind i stalden og søgte over i et afsides hjørne for at lægge sig i den tørre og lune halm. Det var første gang i hans liv, at han følte hvordan det er at ligge i tørt varmt halm og han fik straks smag for det og nød det meget og faldt hurtigt i søvn.

At han ville sove syntes de to lidt ældre kviekalve var underligt, men de havde selv - såmen kun for få dage, gjort nøjagtigt som ham. Men man glemmer hurtigt i den alder og skal undersøge alt det spændende der er omkring en. De ville derfor gerne vække ham, men koen med det hvide bælde skærmede ham fra dem og hurtigt glemte de ham for at smutte ud på engen og springe badutspring.

Ida og Gitte kom væk i en fart, da de så køer og de store kalve komme over mod sig. Køer og tyrekalvene ville spise og det betød de stak hovederne gennem fanggitteret.

Nu mørknedes det også, så Ida og Gitte skulle skynde sig hjem, hver til deres hønsehus. Det skiltes og skyndte sig hjem.

[Hans-Kurt]

16. december 2025
I nissernes hjem var der stor travlhed. De havde indkaldt hjælpere fra de omliggende gårde, for i år skulle julen fejres på Fodremesterens gård - det gik nemlig på skift mellem nissefamilierne der på egnen. Da selve julefesten bliver afholdt om aftenen, altså efter mørkets frembrud, så kan ikke alle dyr på egnen deltage - derfor bliver der i disse dage udsendt små bøgeblade hvorpå står, hvem der er inviteret.
Det går som regel på skift, forstået på den måde, at de enkelte - feks hønsehuse, gåsehuse eller dueslag hvert år udpeger de der skal deltage. I vores hønsehuse er naturligvis Gitte og Ida dem der er så heldige at de skal med til julegildet under den gamle bøg.

I menneskernes verden er der en helt fast plan for hvad menuen skal bestå af - næsten da, der kan være forskellige trationer der afgør madplanen, ja det kan i visse tilfælde give store interne problemer hvis to familier via ægteskaber indgået i sommerens løb. har vidt forskellige meninger om hvad der spises jule aften.
Sådanne problemer er der slet ikke i nisseverdnen, de sørger for - i god tid i forvejen - at indsamle mad som alle kan lide og som afpasses efter de enkelte års helt naturlige forekomst af frugt og korn.
Her for få dage siden gik den nisse - vi hørte om - med sin kurv ned til åen - fulgte den et godt stykke opstrøms til der hvor et stort træ havde lagt sig ned i en storm og nu dannede en naturlig bro over åen.
Nissen gik over denne nye bro og fortsatte ud på marken der havde været dyrket hvede på den sommer. Han skulle samle spildkort op. Der var heldigvis rigeligt med korn, da den store mejetærsker der havde høstet, havde et hul i røret der skulle føre kornet op i tanken.

Føren af mejetærskeren havde først sent opdaget spildet af korn, da han skulle have en pause og derfor forlod det fuldautomatiske førerum, hvor computere styre alt og føren kan konsentrere sig om at se film på en lille tv-skærm eller tage sig en lur. Nu om stunder skal føren af mejetærskeren ikke beskæftige sig med at se hvad der mødes under afklipningen af kornstråene, skulle et stakels dyr ikke havde fåer fjernet sig i tide, ja så......
Ikke som da Fodremesteren - på en anden gård - i et fjern fortid - høstede. Der tog han hensyn til naturen og dens beboere. En gang en strandskade havede besluttet sig for at placere sin rede i kornmarken,ja da sørgede han for at trumle uden om reden.

Sådanne petitesser beskæftigere man sig ikke med mere. Nu er det bare fremad, fremad og det så hurtig som muligt, så pyt med der ryger en ----------

Nå men held i uheld, Nissen med kurven måtte hjem efter forstærkning, for der var mere hvede en den kurv han havde med kunne rumme. Så han samlede en hel lille flok nisser også fra de omkring liggende gårde til at hjælpe. Dejligt med al den korn så var der jo til flere måneder i flere missehjem og til store svane flokke, ja selv traner kom fra fjern og nær og spiste. Kan man ikke sige at dette er at undgå madspil på bedste måde :O)