Med hensyn til rovfugle, så tænker jeg at de smittes ved jagt af levende men svækkede fugle, og at ådselsæderne måske bare er "stærkere" indrettet (lidt ligesom at mavesyren hos en måge er stærk nok til opløse kroge og andre fremmedlegemer). Men det er et rent gæt, ikke faktuel viden.
Og ja, det er (pisse - pardon my french) ærgeligt.
Når det så er sagt, så lukkede jeg vores høns ud i dag. De har gået lukket inde så længe at jeg synes at dyrevelfærden ved at de kunne strække deres vinger og skrabe i den rigtige jord var vigtigere end den lille risiko der er for dem at blive smittet (på sjælland vs zoner i jylland).
Og de kunne næsten ikke komme ud hurtigt nok. De blev så forbavsede over at jeg åbnede døren, at selvom de - som sædvanligt - stod skulder ved skulder foran døren, så tog det dem lige 10-20 sekunder før de vovede sig ud. Men da de gjorde skal jeg nok lige love for at der kom fart på! Flere af dem fløj (så meget som de fleste racer nu kan) ud!
Det var et skønt syn
