Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns america.png

Nyeste

Forfatter Emne: Højpatogen fugleinfluenza, status oktober 2025  (Læst 125 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Tomzen

  • Bruger
  • Indlæg: 7
Højpatogen fugleinfluenza, status oktober 2025
« Dato: 27 Oktober , 2025, 23:52 »
Alle er sikkert allerede klar over dette, men der er i øjeblikket nyt udbrud af fugleinfluenza.

Der er i øjeblikket 4 restriktionszoner, nær Fredericia, Odense, Næstved og slagelse. Disse zoner er langsomt gået fra 1 til 4 over den sidste måneds tid.
Kilde: https://zoner.fvst.dk/

Det nye og vigtige (og som jeg lige selv har opdaget!), er at der er indført skærpede regler fra i dag (mandag d. 27. oktober 2025). Disse skærpede regler betyder at ALLE danske besætninger (som jeg læser det) skal lukkes inde eller overdækkes. Noget som jeg personligt synes der burde gøres opmærksom på i ovenstående link, men som slet ikke fremgår.
Kilde:
https://foedevarestyrelsen.dk/dyr/dyresundhed/dyresygdomme/fugleinfluenza/aktuel-situation
og
https://foedevarestyrelsen.dk/nyheder/pressemeddelelser/2025/okt/foedevarestyrelsen-haever-trusselsniveauet-for-fugleinfluenza-1

Kort sagt:
Hold din(e) besætning(er) indendørs/aflukket indtil det er drevet over igen.

Jeg synes det er rigtigt ærgeligt at fødevarestyrelsen ikke oplyser om dette på restriktionskortet. Jeg har haft "min" besætning ude i dag, hvilket den så ikke skulle have været. Jeg håber dette indlæg er til gavn for andre der heller ikke har set dette men normalt blot holder øje med restriktionszonerne.
Nybagt dyreansvarlig på en byggelegeplads siden juli '25
0.1 wyandot, 0.6 araucana, 4.4 dværgsilker, 0.3 geder, 0.2 marsvin, x.x kaniner * 27

Offline Tomzen

  • Bruger
  • Indlæg: 7
Sv: Højpatogen fugleinfluenza, status oktober 2025
« Svar #1 Dato: I dag ved 00:01 »
Lige en opfølgning:

Der er nogle undtagelser som lyder som følger

Citér
Dine fugle er undtaget fra kravet, hvis et af de tre scenarier gælder for dit fuglehold:

- Din hønsegård eller indhegning er 40 m2 eller mindre.

- Du holder ænder, gråænder eller gæs med udearealer på maks. 4,5 m2 pr. and/ gråand eller 15 m2 pr. gås, og der er forebyggende tiltag, som sikrer, at vildtlevende fugle ikke opholder sig i indhegningen.

- Du har færre end 100 fugle i fangenskab, du sælger eller videregiver ikke æg eller kød

For mit vedkommende er vi egentlig undtaget grundet størrelsen af hønsegården. Men hvem har lyst til at løbe risikoen?
Nybagt dyreansvarlig på en byggelegeplads siden juli '25
0.1 wyandot, 0.6 araucana, 4.4 dværgsilker, 0.3 geder, 0.2 marsvin, x.x kaniner * 27

Offline Hans-Kurt

  • Global Moderator
  • Indlæg: 2 011
Sv: Højpatogen fugleinfluenza, status oktober 2025
« Svar #2 Dato: I dag ved 07:45 »
1000tak for info, godt du gør os opmærksom på det er gældende nu. selv har jeg ikke høns pt.

Offline Egon

  • Bruger
  • Indlæg: 814
    • Egonnyt
Sv: Højpatogen fugleinfluenza, status oktober 2025
« Svar #3 Dato: I dag ved 17:25 »
Jeg læser reglerne lidt anderledes: Hønsene må godt gå i en udendørs indhegning, men ikke frit. Og hvis den udendørs indhegning er under 40 m2 er der ikke krav om overdækning. men indhegninger over de 40 m2 kræver overdækning enten plade eller tråd. Min indhegning er vist lige over grænsen, men også overdækket med hønsetråd, så mine få høns får lov at komme ud.
med venlig hilsen Egon Jensen - 0,2 dværg sussex i 2 farver - og en guldfasan hane.  www.egonnyt.dk