Araucana er simpelthen SÅ dejlige, jeg nyder dagligt mine. De er så specielle, har deres helt egen adfærd og lyde. De er meget rolige og tillidsfulde.
Jeg håber kraftigt, at jeg må have været uheldig med min egen Araucana-høne fra Silkeborg. Vist var hun rolig og tillidsfuld, men hun plukkede også min hanes fjerspidser, og tilsyneladende også sig selv på ryggen.
Hendes ene krydsnings-datter er kommet godt efter det, hun har både udruget sine egne kyllinger og alt muligt, men hun virker næsten mere interesseret i mad for hendes egen skyld, og hun har overfaldet mig hver gang en kylling pippede, uanset om det var min skyld eller ej.
Nu hvor jeg har lukket hende og hendes kyllinger ind til de voksne høns, er der kun én høne, der gør vrøvl ved at hakke dem. Det er den
anden Araucana-krydsning.
Det første turkise æg er altid noget særligt, man er næsten helt benovet over at stå med det æg i hånden, som man har hørt så meget om.
Det vil jeg til gengæld gerne skrive under på. Det er en fantastisk fornemmelse. Det fik mig til pludselig at huske, hvorfor jeg var taget helt til Silkeborg efter en fire år gammel høne uden hale, der plukkede de andre høns. Pludselig var det alt bøvlet værd.
