Hjemløs moskusand

[Hans-Kurt]

ja hun er dejlig, men jeg kan ikke rigtig finde ud af hvad det egentlig går ud på, det at hun kommer og næsten taler til mig. Åbner jeg skråvinduet oppe på førstesal og hun er på gårdspladsen, så kalder hun på mig, og når jeg åbner døren for at fodre hende, så flyver hun over pladsen, hvis ikke hun lige er udenfor døren. Hvorfor gør hun det ??, kun for at få mad - måske, men hun kan også finde på at bade i det vand jeg sætter til hende og så nette sig bagefter, mens jeg står i nærheden.
Om ikke så længe begynder kornet at hobe sig op over hos Danish Agro, så ser jeg hende nok ikke så tit - vi får se.

[Helle K.]

Nej, hun kommer da ikke kun for at få mad.
Hun kommer for at besøge dig. Hun ved god, at du er der for hende og hun ved
helt sikkert også, at du har hjulpet hende, når hun har haft brug for det.

[Gerda]

ja det er rigtig som Helle siger det er dig den kommer for at besøge, den ved jo godt alt det gode den får ud af det. Jeg kan fortælle at ved min storebror kommer hjortene helt ind i gårdspladsen, for de har fundet ud af han ikke gør dem noget, men ligeså snart jagten går ind så ser han dem ikke mere før det er overstået. Og de kommer i hele flokke, det kunne jeg også selv stå og nyde.

[Hans-Kurt]

Åh NEJ, for pokker da.
I mandags kom jeg hjem og på indkørslen til gården lå min lille ven i vejsiden, hun kan ikke gå. Om hun er kørt ned eller ej, ved jeg ikke, men hun kan ikke gå/eller støtte på det venstre ben. Der er ikke blod nogen steder.
Jeg har fanget hende og lagt hende ind i stalden med vand og majs ad libitum - men hun spiser ikke meget og er yderst utilfreds med indespærringen, hun hvæser kraftigt af mig. Hun bliver mere og mere snavset for hver dag der går.
Hvad skal jeg dog stille op med hende ?? aflive hende kan jeg IKKE.

[Egon]

Det var dog skrækkeligt og et grimt dilemma at stå i Hans-Kurt god bedring til din moskusand.

[Gerda]

åh nej jeg tror vi er mange der lider sammen med dig og anden. Du må se hvordan det går her de næste timer. Håber det bedste

[Marie1]

Giv hende et par dage. Jeg har haft flere svært haltende moskusænder, der er kommet sig helt. Måske fordi jeg har ladet øksen stå fremme 

[Hans-Kurt]

håber det også sker her. Hun stod og lå normalt i dag.

[Helle K.]

Det er rørende, hvis hun har søgt din hjælp, da hun kom til skade - og det er jo slet ikke utænkeligt.

[Hans-Kurt]

i går slap jeg hende fri. Hun har ikke været det mindst tilfreds med indespærringen. Jeg tror dog, at det har styrket hende og så tog jeg hende ved vingebenet . under lydelig protest hele vejen til mølledammen. Jeg mener det var bedst at sætte hende ud på vand, da hun ikke rigtig kan gå endnu.
hun fik en lufttur og fløj fint ud og landede i vandet. Hvad der så sker fremover, ja det må vi så se. Nu er hun ihvertfald fri og kan gøre hvad hun finder rigtigt.

[Marie1]

Du er sgu en helt Hans-Kurt

[Gerda]

Jeg er sikker på det ender godt.

[Hans-Kurt]

I dag kom hun op på gårdspladsen for - som sædvanlig - at få sin majsration  , men hun holder god afstand til mig, for sæt nu jeg skulle lukke hende inde igen.
Hun kan nu stå fint og humpe rundt og ikke slæbe sig af sted vha vingerne, så stort fremskridt 

[Egon]

Det lyder godt Hans-Kurt. 

[Mette Nygaard]

Sikke et eventyr du og den lille hvide dame er på sammen!

Mon ikke hun alligevel forstod, at du kun spærrede hende inde for at hjælpe hende?