Jeg har både en stor race (sussex) og mindre høns (silker i 'stor'), formålet var egentlig at have silkerne til at udruge og passe sussex-kyllingerne. Men jeg tænker ofte, at skulle jeg vælge en 'pensionist-race' ville det blive silkerne. Mindre, rolige dyr, der aldrig har gjort i hverken ægspiseri eller fjerpilleri, som ikke flyver over hegnet (men de mindste kyllinger piler så igennem hegnet
) - og som du selv er inde på, er det overkommeligt at slagte hanerne. Hanerne er i øvrigt - som regel - fredsommelige og kan gå flere sammen, uden at hakke hjernen ud på hinanden.
Hvordan så med æg? Fine æg, af en størrelse, som faktisk imponerede den nabo med store høns (og stalddørssalg) - og så har de trofaste silker lagt æg hele vinteren, mens sussex'erne ikke gad.
Silker skrukker, jo selvfølgelig, så om sommeren tager sussex'erne over med ægleverancen, selv om de altså også skrukker i perioder. Egentlig er det vel en ting ved høns, man må leve med, når vi i øvrigt ellers gerne vil give vores dyr optimale betingelser, så vil de selvfølgelig gerne formere sig.
Jeg har også haft dværghøns i tidens løb, både sussex, new hampshire og krydsningsdværge.
Men har de sidste mange år holdt mig til en (farvemæssigt) blandet flok silker som 'småhøns', ganske enkelt, fordi de opfylder mine behov for æg og kyllingepasning. Okay, kødet ser måske specielt ud, men suppen er fin