Det sker en gang imellem og ofte uden man finder årsagen.
Jeg havde en ung og meget flot wyandothane på 16 uger for et par år siden. Om morgenen stod han op sammen med sine hønneke-søskende, gik ud i sommersolen og spiste morgenmad med god appetit - herefter var der støvbad i solen i lang, lang tid, senere spankulerede han rundt og undersøgte sin have lige så flot, sund og rask som han hele tiden havde været. En halv time senere lå han død i haven. Fin, flot og urørt. Da han dagen efter skulle begraves opdagede jeg størknet blod, der var løbet ud ved næseborene og ved øjenhulerne. Han havde fået en hjerneblødning og havde sikkert hele sit korte liv gået med en svag åre i hjernen som en tikkende bombe.