Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: Nedarving af anlæg for blå/grønne æg  (Læst 5474 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline TroelsRasmussen

  • Bruger
  • Indlæg: 33
Nedarving af anlæg for blå/grønne æg
« Dato: 11 December , 2016, 20:15 »
Arveanlægning for æg i eksotiske farver.
Når jeg ser på folks opslag så synes det at der er nogen forvirring når folk sælge, køber og snakkes om høns der lægger æg med i blå og grønne nuancer, i særdeleshed når der snakkes om afkom. Arvelighedslære beskriver de teoretiske fordringer for afkommets træk. Der skelnes mellem fænotype og genotype. Fænotype er træk vi kan se hos dyret, måle, veje, etc. Genotype er informationer som ligger gemt i generne, hvor der kan gemme sig træk, som ikke nødvendigvis kommer fysisk til udtryk, men som kan komme til udtryk i den efterfølgende generation.
Ameraucana, Engelsk Araucana, grønlægger, grünlegger (tysk for grønlægger), easter egger etc. De to første benævnelser er racer, hvorimod de andre snarere beskriver en karakteristika hos en høne. Fælles for dem alle er dog, at de har mindst forfader, nær eller fjern, som har været af racen Araucana. Alle renracede Araucana'ere er de eneste hvor vi kan være sikre på at de er homozygotisk disponerede for at lægge æg i eksotiske farver, hvorimod en såkaldt grønlægger, typisk er heterozygotisk disponeret for samme. Hvad dette har af implikationer, og hvordan man kan regne den teoretiske, statistiske sandsynlighed ud for, hvad ens afkom ender ud med, kan man se i den vedhæftede fil.
Tak for ordet, jeg håber det kan være med til at afhjælpe en del af forvirringen, ellers vil jeg prøve belægge mine ord bedre, såfremt at der skulle være uklarheder. Fortsat god søndag! Troels

Offline Lene Lestat

  • Bruger
  • Indlæg: 10 474
  • Bevar mangfoldigheden - vælg racefjerkræ
    • www.lestat.dk
Sv: Nedarving af anlæg for blå/grønne æg
« Svar #1 Dato: 12 December , 2016, 09:55 »
En helt anden ting er også at nogle folk krydser alt muligt og umuligt i jagten på at lave høns, som lægger grønne æg, da dette er højeste mode pt., men det er jo så ikke sikkert at disse krydsninger nu også kommer til at gøre det og nogle købere kan så godt få en lang næse, når grønlæggeren til 200 kr. begynder at lægge brunlige æg.
Endvidere så er racerne araucana og engelske araucana blevet krydset med alt, og desværre også hinanden, da nogle folk tror at der er det samme. Og det har så betydet at det er uhyre svært at finde rene eksemplarer af disse to racer, hvis man (især som begynder) ønsker at avle dem efter standarden for racen. For der er godt mange krydsninger i omløb og mange af dem ligner desværre den ægte varer, især i utrænede øjne.

Racen ameraucana tror jeg ikke findes i Danmark og det er nok også meget godt, når der er lidt problemer med at skelne araucana og engelsk araucana fra hinanden.
Men der er race mere, som er begyndt at vinde lidt ind i Danmark og det er cream legbar, som også lægger blå æg.
Mvh Lene
Seriøst opdræt af:
Jersey Kæmper, Sumatra, Engelske Araucana, og løbeænder.
Ejer af 0,4 katte (Dixie, Mischa, Smilla og Billie)+ 4 akvarier med diverse fisk.
Besøg mig på : www.lestat.dk
Medl.af : www.racefjerkrae.dk , www.sydhavsoernes-fjerkrae-klub.dk , www.orpington.dk, www.frit-fjerkrae.dk, www.kamphoens.dk, www.engelsk-araucana.dk, www.dgak.dk og www.dommerringen.dk

Offline Alice

  • Bruger
  • Indlæg: 243
Sv: Nedarving af anlæg for blå/grønne æg
« Svar #2 Dato: 12 December , 2016, 22:57 »
De svenske isbar høns lægger grønne æg i forskellige grønne farver. Det er en silverudd-race, som er avlet som en god høne til de svenske bondegårde, før industrihønsene tog over. Isbarerne har blandt sine forfædre araucana.

Det er synd, at isbar'erne ikke er kommet til Danmark. De er gode æglæggere og meget omgængelige. Findes i hvid,
spættet, blå, sort.

For øvrigt viste en af mine hønniker sig at være en krydsning maran/araucana. Den er lige begyndt at lægge meget mørke olivenfarvede æg.

Offline TroelsRasmussen

  • Bruger
  • Indlæg: 33
Sv: Nedarving af anlæg for blå/grønne æg
« Svar #3 Dato: 13 December , 2016, 23:04 »
Det lyder spændende Alice, er den ren-avlet med faste træk? Hvor stor bliver sådan en? Og ved du hvad der har været ophav?

Offline Alice

  • Bruger
  • Indlæg: 243
Sv: Nedarving af anlæg for blå/grønne æg
« Svar #4 Dato: 14 December , 2016, 00:52 »
Isbar er fremavlet af præsten Martin Silverudd, som fik til opgave at fremavle gode brugshøns til de svenske bondegårde. Ved sin død først i 60'erne var han ikke færdig med sit avlsarbejde med denne race, og den kunne senere ikke hamle op med hybriderne i effektivitet. Derfor var den ved at forsvinde.

Det er en mindre "stor" høne. Den findes i sort, grå/blå, spættet og hvid. Enkeltkam og sorte perleøjne. Den er hårdfør, begynder tidligt at lægge æg af pæn størrelse. Mine isbarers æg varierer fra turkisfarvede til grønne og grønne med brune pletter. Nogle er silkeglatte, en anden hønes er ret ru.

Temperamentsmæssigt går de fint sammen med andre høns, både mindre og større. Isbarerne er ikke så påtrængende som f.eks. dotterne og maranerne, men de er ikke sky. De flyver udmærket, men mine bliver nu pænt i udegården, som bare har net på lidt over en meter højde.

Nogle af dem skrukker, men bestemt ikke så ofte som silker, og de er gode mødre.

Jeg har en isbarhane, for den er ikke for tung til den lille silkehøne, og den kan sagtens klare wyandottemadammerne og maranerne. Samtidig kan jeg roligt lade selv små børn fodre hønsene, for hanen drømmer ikke om at gøre dem noget.

Prøv at google oloflundskycklingar.se  Der er billede af bl.a. isbar. Eller du kan i mit galleri se min yndlingshane, som desværre måtte lade livet i en alder af 3 år, fordi han fik dårlige ben.

Offline Lene Lestat

  • Bruger
  • Indlæg: 10 474
  • Bevar mangfoldigheden - vælg racefjerkræ
    • www.lestat.dk
Sv: Nedarving af anlæg for blå/grønne æg
« Svar #5 Dato: 14 December , 2016, 01:01 »
Man kan kun håbe på at folk får øjnene mere og mere op for at holde, opdrætte og dermed bevare og redde alle de mange skønne racer og varieteter, som stadig findes.
Mvh Lene
Seriøst opdræt af:
Jersey Kæmper, Sumatra, Engelske Araucana, og løbeænder.
Ejer af 0,4 katte (Dixie, Mischa, Smilla og Billie)+ 4 akvarier med diverse fisk.
Besøg mig på : www.lestat.dk
Medl.af : www.racefjerkrae.dk , www.sydhavsoernes-fjerkrae-klub.dk , www.orpington.dk, www.frit-fjerkrae.dk, www.kamphoens.dk, www.engelsk-araucana.dk, www.dgak.dk og www.dommerringen.dk

Offline jumbojette

  • Bruger
  • Indlæg: 34
Sv: Nedarving af anlæg for blå/grønne æg
« Svar #6 Dato: 14 December , 2016, 08:33 »
Vil det sige, at jeg ikke kan være sikker på at min araucana kylling (den uden hale) lægger blå æg når det bliver lyst nok til at starte med den slags?   :'(
Det er ellers afventet med stor spænding her hjemme!
1  sort/kobber maraner, 1 blå/kobber maran, 1 gøgespættet maran, 1 araucana, 1 maran/araucanakryds, 2 hvide æglæggere (går under navnet hippohøns), 1 dejlig sort/kobber maran hane.

Offline Lene Lestat

  • Bruger
  • Indlæg: 10 474
  • Bevar mangfoldigheden - vælg racefjerkræ
    • www.lestat.dk
Sv: Nedarving af anlæg for blå/grønne æg
« Svar #7 Dato: 14 December , 2016, 10:26 »
Vil det sige, at jeg ikke kan være sikker på at min araucana kylling (den uden hale) lægger blå æg når det bliver lyst nok til at starte med den slags?   :'(
Det er ellers afventet med stor spænding her hjemme!

Jo, hvis den er ægte kan du da godt forvente blå æg, men igen der er også rigtigt mange krydsninger i omløb.
Mvh Lene
Seriøst opdræt af:
Jersey Kæmper, Sumatra, Engelske Araucana, og løbeænder.
Ejer af 0,4 katte (Dixie, Mischa, Smilla og Billie)+ 4 akvarier med diverse fisk.
Besøg mig på : www.lestat.dk
Medl.af : www.racefjerkrae.dk , www.sydhavsoernes-fjerkrae-klub.dk , www.orpington.dk, www.frit-fjerkrae.dk, www.kamphoens.dk, www.engelsk-araucana.dk, www.dgak.dk og www.dommerringen.dk