Fugleinfluenza er ikke bare fugleinfluenza!

[Finn Jensen]

Atter engang er der fundet fugleinfluenza i Danmark. Heldigvis er det af den lavpatogene type, som de foregående 7 tilfælde i de sidste 10 år. De 6 af tilfældene er i gråænder som opdrættes til udsætning, de såkaldte skydefugle.

Fugleinfluenza er influenza A-virus, som inddeles i undertyper.​ Der er 16 H-undertyper (H1–H16) og 9 N-undertyper (N1–N9). De mest sygdomsfremkaldende stammer fra H5 og H7 typerne. Fødevarestyrelsen overvåger fugleinfluenza af typerne H5 og H7 i vilde fugle i Danmark.

Den lavpatogene fugleinfluenza (LPAI) er temmelig almindelig i vilde (svømme)fugle. Fuglene bliver sjældent syge og endnu sjældnere dør de af sygdommen. Den LPAI som findes i Europa er ikke farlig for mennesker. I 2015 blev der i Danmark testet 37 døde vilde fugle, og kun en enkelt gråand havde fugleinfluenza virus. På levende fugle blev der lavet 264 test (samleprøver af 973 fugle). I 72 (27 %) af prøverne blev der fundet fugleinfluenza virus. Af de positive prøver var 20 LPAI H5 og 1 LPAI H7. Det var stort set samme tal som i de foregående år, så intet nyt her.

Den højpatogene fugleinfluenza (HPAI) medfører sygdom og udbredt dødsfald hos fugle og kan ved tæt kontakt smitte til mennesker. Den findes sjældent hos vilde fugle og næsten altid i forbindelse med udbrud af HPAI hos tamfjerkræ i nærområdet. Det er kun H5 og H7 typerne der findes som højpatogene hos fugle. I forbindelse med et udbrud af større udbrud af højpatogen H5N8 i 2014-15 i USA, hovedsageligt i større industribesætninger,  blev knap 23.000 vilde fugle undersøgt, ikke en eneste havde højpatogen H5N8. Ligeledes i forbindelse med et udbrud i Holland i 2014 blev 1500 vilde fugle undersøgt, 2 vilde ænder blev fundet med fugleinfluenza virus et pænt stykke tid efter at der var konstateret udbrud i besætninger med fjerkræ i store haller (ikke fritgående).

Før 2006 var der ikke meget fokus på LPAI og udbrud/fund skulle ikke indrapporteres til OIE, den internationale husdyrsundhedsorganisation, som holder øje med sygdomme hos husdyr. Men i 2006 blev det ændret og der kom langt mere fokus på LPAI, fordi det under rette betingelser kan ske at LPAI muterer og bliver til HPAI. I Europa er det i de sidste 10 år sket 4 gange. UK i 2008, Spanien i 2009/2010, Italien i 2013 og igen UK 2015. I alle tilfælde var det lavpatogen H7N7 der kom ind i store kommercielle hønsebesætninger og muterede til højpatogen H7N7.

Der er INGEN eksempler på at lavpatogen er muteret til højpatogen i små besætninger.

Det er den højpatogene fugleinfluenza, som WHO og sundhedsmyndighederne har fokus på som en eventuel pandemi-kilde, ikke den lavpatogene.

Den højpatogene og lavpatogene fugleinfluenza er 2 MEGET forskellig typer af fugleinfluenza og det er vigtigt at skelne mellem de to typer! Desværre er diverse medier ikke særligt gode til at formidle det (mildt sagt!), måske fordi fugleinfluenza er godt til at tjene annoncepenge på.

Når Ritzau skriver “Influenza opdages ofte hos vilde fugle i Danmark, og hvert år dør mennesker af fugleinfluenza i Mellemøsten.” Så husk at det IKKE er samme type. Det svarer til at skrive at “Der er mange cykler i Danmark og hvert år dør mennesker i trafikken”.
http://landbrugsavisen.dk/fugleinfluenza-er-udbredt-hos-fugle-i-den-danske-natur