Først og fremmest fjerkræ er en dejlig hobby som håber du vil finde interessant og spændende.
Spørg endelig og flere vil gøre deres bedste for at svare på spørgsmålene. I søgning kan man også finde mange af svarene selv på spørgsmålene i gamle tråde. Så lidt forskellige muligheder for at få svar.
Spørgsmål 1 deles op i to som Pia er inde på. For ingen høns lægger sorte æg, men de aller aller bedste Maran kan lægge så mørkebrune at det nærmer sig. For det sorte kød er det racerne Cemani, Svenske sorthøns og Silkehøns man skal have fat i, men disse lægger cremehvide æg og ikke de ønskede sorte æg, som man ikke finder ved høns.
Cayuga Ænder starter ud med at lægge koksgrå til sorte æg, men kun i starten hvor de skifter til grønne med tiden i æglægningen. Dog har der ikke været det store fokus på deres æg i Europa så det koksgrå eller sorte er ikke altid lige godt eller holder særlig længe i æglægningsperioden og nogle stammer lægger kun grønne æg sågar.
I gamle dage kunne svømmefugle og høns godt gå samme når de gik frit eller havde store græsgrunde, men er blevet forbudt pga. af smittefare arter imellem. Andre lande skal de gå sammen for at påvise smitten, men ikke Danmark hvor man vil undgå hønsene bliver smittet.
Ifølge Standarden er det La Fleche og Welsumere 72 gram, men ikke alle der avler efter det så det kan være stammeafhængigt. De første stammer Maran var også oppe i den vægtklasse, men racen er siden blevet så populær og avlet på hvad som helst at det variere meget. Her i klubben har vi en avler med Sussex hvor stammen lægger 70+ gram æg.
Så forhør ved opdrætteren om stammens æg, men som skrevet er det ikke blommen der forøges med vægten, men derimod hvide der består mest af vand.
Hvilken racer der er de bedste begynderhøns er svært at sige, men landhønsetyper eller produktionshøns af lette eller middelsvære klasse er som regel de mest hårdføre og gode produktionsdyr og dermed gode begynderhøns.