Kære erfarne hønseholdere
Jeg er nybegynder ud i hønsehold, og er i gang med vores første flok, som er knap et år gamle. I går hentede vi så 4 nye høns, som nu skal finde ud af det med de 3 gamle. Spændende hvordan det kommer til at gå!!!
Mit spørgsmål handler nu om noget helt andet. Jeg har en sussex, som overraskende nok har lagt æg stabilt hele vinteren. For 1 1/2 måned siden begyndte skallerne så at blive meget tynde. Derefter lagde den konsekvent vindæg, og nu er den helt holdt op med at lægge æg. Den er frisk, spiser og skider som normalt. Jeg kan heller ikke finde utøj på den. Der er en smule ekstra fjer at spore, men ikke tydelige tegn på fældning. De får fuldfoder, har adgang til skaller, som jeg også har forsøgt at putte i deres køkkenrester. Men uden tydelig effekt. Skal den mon bare lige have en velfortjent pause oven på en lang vinter, eller er der noget andet jeg skal være opmærksom på?
Kh Susanne